GourmetDen nyåbnede restaurant Rider Lykke har opdaterede danske klassikere som speciale.

Efter at Skovriderkroen i Charlottenlund blev opdelt i flere lejemål, er der nu tre restauranter i hovedbygningen. Den senest ankomne er Rider Lykke, en rendyrket dansk restaurant som spiller på »de gode gamle dage hjemme hos mormor«. Såvel køkkenmæssigt med retter som makrel i tomat, asparges med fjordrejer og forloren hare samt indretningsmæssigt.

en rendyrket dansk restaurant som spiller på »de gode gamle dage hjemme hos mormor« 

Ganske vist ville mormor nok have lagt en pæn hvid dug på bordene, når der kom gæster, men dette er 2009, og duge er blevet umoderne. Til gengæld er der ægte mormorstemning på væggene, hvor der hænger klassiske porcelænsplatter, mens tallerkenerne er fra en moderne Royal Copenhagen-kollektion, ligesom bestikket er det velkendte gourmetbestik i Arne Jacobsens linjer.

Blå går igen

Fra vinduesbordene er der kig til det blå Øresund, mens man dybere i lokalet må nøjes med Madam Blå-farven, som både vægge, borde og lamper er malet i.

De unge damer, som udgjorde betjeningen, var såvel venligt smilende som opmærksomme, og vor tjener var tilmed yderst velorienteret om vinene, der i kontrast til det øvrige ikke havde noget dansk islæt.

Dog er nabolandet Tyskland pænt repræsenteret, ligesom der er hentet fra en lang række andre vinlande med Frankrig og Italien som de dominerende. Vi bad om at få skænket nogle glas, der passede til maden, og oplevede således fem forskellige vine (75 kr. glasset), der over én var behagelige bekendtskaber og gode match til maden.

Til velkomst fik vi en aflang tallerken med en række radiser og størrelsesmæssigt tilsvarende minigulerødder. De havde fået kappet spidsen af og stod således oprejst med strittende blad, omgivet af creme på rygeost.

Da vi havde bestilt, kom der en kurv med to slags brød. En blød minihvedebolle med lakridsdrys og et malttilsat hvedebrød, som var friskt, men uden videre karakter. I stedet for smør kom der en blanding af hytteost og grøntsagspuré, hvilket vil glæde ernæringseksperter, men fik mig til at længes efter friskkærnet smør.

Saftig jomfruhummer

Der er tiltalende treretters menu til 295 kr. samt et pænt udvalg af a la carte-retter, som vi kiggede nærmere på. Først jomfruhummer med ærter (135 kr.), der i hovedrollen havde to små jomfruhummere, som var ristet lige tilpas, så deres indre var dejlig saftigt.

De hvilede på hver deres portion hakket kammusling og var ledsaget af en tyk skive agurk. Derudover var der grønært i flere afskygninger, dels ærteskud, hele ærter og en grov ærtepræg med frisk smag.

De nye danske kartofler var små mesterværker. Ikke alene var de perfekt kogte, så de netop balancerede imellem det smuldrende, sprøde og saftige, de var også rullet i en blanding af hakket persille, salt og peber, så alene smagen af kartoflerne vakte begejstring 

Saltede kammuslinger (119 kr.) kom med hoveder af grønne asparges og »brændt broccoli«, der altså skulle være lidt branket, hvilket understregedes af tilbehøret brunet fennikelsmør. Selvom overtilberedningen af broccolien altså var tilsigtet, vil jeg dog foretrække en let blancheret version.

Lækker var til gengæld mayonnaisen iblandet karljohansvamp og dennes fedme, muslingernes blide blødhed og salte smag udgjorde sammen med de grønne asparges en vellykket helhed.

I hovedretsafdelingen vankede der forloren hare (219 kr). Dog ikke den velkendte beskedne ret af hakket kød, men en opgraderet version, hvor en tyk og høj skive af fremragende oksemørbrad var forsynet med en lille portion kyllingefars i midten.

Meget fin, luftig kyllingefars var det, der var til stede for at lege med begrebet forloren hare, men smagsmæssigt druknede det i selskab med saucen. En kraftig, tyk sag med tyttebær og tern af bacon som bibragte retten den ægte smag af forloren hare.

Der hersker en særlig stil på Rider Lykke: Blåt som Madam Blå.

Kødet var smukt stegt med stor rødme, og garniturens rødbeder spillede smukt op til det smagfulde, røde kød.

De nye danske kartofler var små mesterværker. Ikke alene var de perfekt kogte, så de netop balancerede imellem det smuldrende, sprøde og saftige, de var også rullet i en blanding af hakket persille, salt og peber, så alene smagen af kartoflerne vakte begejstring.

Læg dertil de grønne østersblade – en ny garniture herhjemme, som på magisk vis forener smagen af østers med et salatblad. En vegetardelikatesse i særklasse.

Lige så vellykket var den anden hovedret, culotte af dansk sødmælkskalv (205 kr.). Ganske som oksemørbraden var der tale om mesterlig stegning, med en mørkebrun overflade, der visse steder ligefrem var sprød, samt et indre, der i dette tilfælde var sart lyserødt, fem millimeter fra kanten og hele vejen ind til et lille, lidt mere lyserødt centrum.

Flot garniture

Også her var garnituren flot afstemt, idet den sarte kalv fik følge af sødlig gulerodspure og ditto svampe – desværre med lidt sand inkluderet – i flødesauce samt barberbladstynde skiver mildt smagende blegselleri og grøn asparges samt ramsløgsblomster.

Rider Lykke galoperer glad af sted i en lille ny gruppe af moderne restauranter, som hylder danskheden 

I dette danske platteunivers er ostene (95 kr.) selvfølgelig danske, og det er jo glædeligt at se. Desværre var jeg ikke vildt imponeret over kvaliteten. En brie med trøffelfyld var god inderst inde, men gummiagtig i yderkanten.

En fed rødkitost led ligeledes under et let gummipræg, mens den flere år gamle Svendbo opvejede de to foregående, da den var en ost af nærmest fantastisk kvalitet og med et virkelig dansk særpræg.

Blåskimmelen derimod, var lagret ud over, hvad godt var. Brødet hertil var delikat smørristet hvedesigtebrød og rugbrød.

Elegante desserter

Nu er vi fremme ved opløbet, hvor Rider Lykke slutter overbevisende af med et ridt på to elegante desserter. Dels en »hyldest til danske mejerier« (89 kr.), en aflang musselmalet tallerken med chokoladeganache, en sødmælkssponge, en frisk yoghurtis af fin konsistens og noget så interessant som røget sødmælkschokolade.

Oksemørbrad forklædt som forloren hare.

Fromage med tre slags marengskys (75 kr.) var en citronfromage, hvor hyldeblomst trådte frem foran citronen, og hvor små marengstoppe med smag af henholdsvis lakrids, hindbær og vanilje knasede fint, mens en æbleis fuldendte det friske indtryk.

Rider Lykke rider ikke alene for nu at besvare det spørgsmål, som Rocazino stillede i sangen »Ridder Lykke« i 1987. Nej, Rider Lykke galoperer glad af sted i en lille ny gruppe af moderne restauranter, som hylder danskheden.

Flokkens anfører er den michelinstjernede Nimb Herman, og Rider Lykke udfordrer ikke denne, men lader sig inspirere og leverer et meget vellykket resultat til forbløffende små penge. Dét gør Rider Lykke til en restaurant, enhver tilhænger af det danske køkken bør gæste.