GourmetPengebyen Las Vegas er ramt af recessionen, men eventyrlige slotte, bryllupskapeller og podier med roterende Rolls-Roycer holder drømmen om den store gevinst i live.
En rygende varm skål pasta bliver serveret på en rødternet dug. Restauranten ligger på et livligt torv, hvor himlen er blegblå, gondoler sejler forbi i kanaler, og børn plager efter flødeis. At dømme efter lyset er klokken omkring fire om eftermiddagen. Men tårnuret på pladsen har ingen visere, torvet er omringet af mure, og himmelen er et malet loft. Det hele er kulisser i Venedig-hotellet i Las Vegas.
Tørre øjne, der for længst er holdt op med at blinke, og hysteriske, tandløse grin får Casino Cirkus-Cirkus til at ligne en scene i Quentin Tarantinos »From Dusk till Dawn«, hvor alle pludselig forvandles til vampyrer. Det må være lige op over
I virkeligheden er det midnat i Sin City, men betyder det noget? Godt nok er himmelen udenfor sort, men byen er oplyst. Bliver man gift i nat, får man gratis jordbær dyppet i chokolade.
Et tilfældigt kig ind i en af Las Vegas’ utallige afdelinger med enarmede tyveknægte viser, at der ikke er kø til maskinerne.
Klak-klak-klak. Mexicanere på række langs byens hovedgade, The Strip, banker stripper-visitkort ned mod håndryggen for at fange forbipasserendes opmærksomhed. Evas læber er laksefarvede, og hun tager både Visa og Mastercard.
Bling-bling og tyveknægte
I kasinoerne, dybt inde i gigantiske pyramider, slotte og cirkustelte, står gæster rådvilde og desorienterede i en verden af dealere, bling-bling og enarmede tyveknægte. Nogle hånd i hånd, nogle helt alene. Andre kaster 500-dollar-jetoner på det grønne filtbord med venstre hånd og bestiller en cocktail med højre.
Gæsterne er lige så forskellige, som kasinoernes maskiner er ens. Tørre øjne, der for længst er holdt op med at blinke, og hysteriske, tandløse grin får Casino Cirkus-Cirkus til at ligne en scene i Quentin Tarantinos »From Dusk till Dawn«, hvor alle pludselig forvandles til vampyrer. Det må være lige op over.
Servitricer med fine linjer om øjnene tømmer askebægre og serverer gratis drinks til alle, der smækker penge på bordene og håber på det bedste i dårlige tider
På Hotel Bellagio sidder en ældre herre og spiller stille på pianoet, mens gæster iklædt Dior og Armani flokkes ude på hotellets balkoner for at se et af aftenens koreograferede vandshows. De opføres hvert kvarter og er denne gang til nationalsangen »The Star Spangled Banner«.
På den anden side af The Strip lyser neon-lyserøde flamingoer op på siden af gadens ældste luksushotel, Flamingo. Et retro-hotel der er kendt for sin have med skildpadder, svaner og – naturligvis – levende chilenske flamingoer.
The Belagio Hotel er et af de mest eksklusive på The Strip. Hotellet er bl.a. kendt for sit koreograferede vandshow, der passer til musiknumre, som spilles samtidigt i højttalere gemt i fortov og lygtepæle.
I bunden af pyramidehotellet Luxor sover en mand på en stol med panden op af en enarmet tyveknægt. Han bliver vækket af en vagt, der hiver ham af sted mod udgangen. »Min vin! Min vin!«, hyler manden, river sig løs og hiver en enliters pap-rosé frem bag den enarmede.
Selvom man befinder sig midt i Nevada-ørkenen, kan man altid tage sig en slentretur langs Venedigs kanaler. Las Vegas er ekspert i kulisser, og man vælger selv, hvilket univers man vil træde ind i.
Det er tilladt at ryge overalt i Vegas, og hvidhårede damer lister sig fra maskine til maskine med en smøg mellem tænderne. DING-DING-DING-DING. Det giver et gib i dem, når en enarmet maskine højlydt giver gevinst. Men det får dem ikke til at skifte retning. Servitricer med fine linjer om øjnene tømmer askebægre og serverer gratis drinks til alle, der smækker penge på bordene og håber på det bedste i dårlige tider.
Las Vegas lever af illusioner. Her kan alle slippe væk fra hverdagen og være del af surrealistiske eventyr. Man kan selv vælge hvilket
Yolanda er »slot-ambassador« for de enarmede tyveknægte i pyramiden, og hun fortæller, at finanskrisen har ramt Las Vegas hårdt:
»Folk bliver fyret og er bange. Her på Luxor er vi alle gået ned i tid, så folk kan blive i arbejde. Hellere deltid end ingenting. Gud ske tak og lov for, at jeg stadig har et job,« siger hun.
Hotellet Luxor er bygget som en kæmpe pyramide. Alle værelser har vinduer med udsigt, mens kasinoet ligger i bunden. Pyramiden er et af de mange hoteller, som tilbyder en tredje overnatning gratis.
Kasinoerne og værelserne står ikke fuldstændigt tomme. Mange hoteller lokker med billige overnatninger, og flere steder står gæsterne i timelange køer for at tjekke ind.
Missionær og Paris Hilton
I Las Vegas findes alle typer: En ung fyr fra Utah i USA, der snakker dansk, fordi han har missioneret i Danmark i to år. Paris Hilton, der kalder Vegas for sit yndlings gå i byen-sted. Og damer, støvede af pudder og parfume, som giver gæsterne penge at spille for og rabatter på Cirque du Soleil-shows, hvis de tager en bus ud og ser på timesharelejligheder i udkanten af ørkenbyen.
Den sidste del af »tilbuddet« afsløres naturligvis først til sidst – men så kommer der også hurtigt et gratis cruise til Barbados med i aftalen.
Las Vegas lever af illusioner. Her kan alle slippe væk fra hverdagen og være del af surrealistiske eventyr. Man kan selv vælge hvilket.
Klokken er ... sent, og de viserløse ure rundt omkring i Sin City indikerer, at festen aldrig stopper
Vil man spise ægte amerikansk jukeboks-burger på en gammeldags »diner«, eller er man til en fusion mellem brasiliansk og japansk på Sushi-Samba, kan det også lade sig gøre.
Og hvor skal aftenens første cocktail drikkes? I reklamekanalerne på hotellets tv siger Paris Hilton, at hun elsker alle natklubberne.
På trods af at Las Vegas har set travlere tider, er gadebilledet stadig hektisk døgnet rundt.
Snoop Dog er også i byen i aften. På toppen af natklubben »Pure« er der tagfest med udsigt over neonbyen. En gruppe mænd i jakkesæt har stillet to statuetter frem på deres bord. De ligner oscars. Den ene fyr bilder en pige ind, at han er produceren af filmen »Good Will Hunting«.
»Alt i Vegas er falskt, men vi elsker byen alligevel,« hvisker hans ven.
Retro-hotellet Flamingo er det ældste luksushotel på The Strip. Det var tidligere kendt for sine afrikanske pingviner, som nu er sendt til en zoologisk have. Så gæsterne må »nøjes« med de levende flamingoer fra Chile.
En gammel hvidhåret mand med langt fuldskæg indtager dansegulvet på tagterrassen. En kreds omkring ham klapper og hujer, og han danser »electric boogie« over byen, imens piger i miniskørter skøjter ned ad The Strip som små ballerinaer med drinks i miniatureudgaver af Eiffeltårnet i hænderne.
Klokken er ... sent, og de viserløse ure rundt omkring i Sin City indikerer, at festen aldrig stopper.
