GourmetEn ny og enkel mærknings-ordning gør det let at se, om en tysk vin hører til landets elite. Den hedder nemlig kort og godt »Erste Lage«, hvilket kan sammenlignes med Frankrigs grand cru-vine.

Når der indledningsvis står »ny mærkningsordning«, er det ment i en sammenhæng, der tager hensyn til, at Tysklands vinindustri har over tusind år på bagen, mens den her omtalte ordning kun er tre år gammel.

Ifølge VDP er dette vine fra nogle af Tysklands allerbedste vinmarker 

Eftersom tyske vine er notorisk kendt for at være belemret med nærmest uforståelige etiketter, er den nye ordning gået hen over hovedet på de fleste, som ikke interesserer sig videre meget for tysk vin.

Det er et kendetegn, et flertal af danskere har til fælles – vi har det med at kigge durk gennem vort vinproducerende naboland og ned til Frankrig og Italien samt især over oceanerne til Chile og Argentina.

Det er en skam, for Tyskland har mange fremragende vine at byde på, omend der bestemt også har været og stadig er mange sukkerklistrede møgvine gennem årene. Det var netop for at skille fårene fra bukkene, at den eksklusive tyske vinbondeforening VDP i 2006 indførte den nye klassifikationsmodel.

Den tyske ørn indgår i kvalitetsmærket fra VDP.

Dens symbol er den velkendte tyske ørn, og der er i alt tre klasser i modellen. Man skal altså se efter ørnen og den forklarende tekst, som kan være »Gutsweine/Ortsweine«, »Klassifizierte Lage« eller »Erste Lage«.

Førstnævnte kan sammenlignes med Frankrigs vin de pays-betegnelse og omfatter »vine af høj kvalitet, som afspejler en regional karakter«. Klassifizierte Lage betyder, at der er tale om vine fra særligt udvalgte marker af anerkendt høj kvalitet, hvilket kan sammenlignes med såkaldte enkeltmarksvine og den gammeldags betegnelse slotsaftapning.

Toppen i hierarkiet hedder Erste Lage og symboliseres af et ettal ved siden af en stiliseret klase druer. Ifølge VDP er dette vine fra nogle af Tysklands allerbedste vinmarker, med helt distinkte smagsprofiler underlagt forskellige kvalitetskrav, som bliver kontrolleret af inspektører.

På disse skråninger dyrkes rieslingdruerne til perfektion

Ambassade-smagning

Det var for at udbrede det ret begrænsede kendskab hertil, at Tysklands ambassadør, dr. Johann Christoph Jessen, i sidste uge åbnede sin residens for en smagning af Erste Lage-vine. Smagningen var tilrettelagt af vinskribenten Joel Payne, medforfatter af Tysklands mest indflydelsesrige vinguide, Gault Millau. Han betonede således:

»Hvor det franske AOC-system overvejende kontrollerer, at vinen er typisk for sin appellation og ikke af direkte dårlig kvalitet, dér er det tyske kontrolsystem meget strengere. Dels tages der konkret stilling til vinens kvalitet, inspektørerne skal være enige om, at den virkelig er god, dels tages der for eksempel stilling til, om vinen er egnet til at blive gemt i flere år,« sagde Joel Payne.

Der tages konkret stilling til vinens kvalitet, inspektørerne skal være enige om, at den virkelig er god 

Han mindede forsamlingen om, at tyske vine for 100 år siden hørte til verdens førende, og at en Sonnenuhr fra huset Prühm kostede dobbelt så meget som en bourgogne fra Domaine de la Romanee Conti, som er en af nutidens dyreste vine.

Dengang var de tyske vine i overvejende grad tørre, mens den søde stil, som blev populær op gennem 1970’erne, i højere grad er et modefænomen. Ganske vist findes der søde tyske vine, som er i absolut topklasse, men historisk set er disse en niche, mens de verdensberømte i gamle dage var tørre.

Blandt smagningens i alt 23 vine – som alle var Erste Lage – fandtes adskillige navne, der i gamle dage var blandt verdens førende, for eksempel riesling fra Schloss Johannisberg, en af verdens ældste vinproducenter med rødder tilbage i
romertiden.

Tysk romantik omgiver Rheingau

Rieslingverdenens midte

Siden Karl den Store for 1200 år siden befalede vinbønderne at koncentrere sig om druesorten riesling, har Schloss Johannisbergs hjemegn, Rheingau, været verdens midte, hvad riesling angår. Her dyrkes mere riesling end nogle andre steder i verden, og herfra kommer nok også de fleste af verdens bedste rieslingvine.

De rheingau-rieslinger, som imponerede mig mest under smagningen, var dog ikke fra Johannisberg. Den ene var 2007 Oestrich Lenchen riesling Erstes Gewächs fra Josef Spreitzer.

I næsen var den sødligt krydret og på grænsen til at minde om en gewürtztraminer, dog med mere hvid peber. I munden fremstod den silkeagtig med en flot balance, der lagde ud som tilnærmelsesvist sød, men snart gled over i en mere tør karakter, for siden at slutte af på en klart bitter tone i en lang eftersmag.

Man skal ikke tro, at det er en nødvendighed for høj kvalitet, at Erste Lage-logoet er at finde på etiketten 

En helt fremragende madvin, som med de beskrevne karakteristika magter at forfriske og samtidig rense munden.

Også Robert Weil i Keidrich stod bag en overordentlig fin tør riesling, 2007 Kidrich Gräfenberg Erstes Gewächs. Den var ganske magtfuld, med en elegant, meget livlig og stenpræget næse samt en frisk smag, der havde balance som den førnævnte, spændende fra det friske over til det bitre.

To andre vine jeg især var begejstret for, kom fra det fine lille distrikt Nahe, lige syd for Rheingau.

2007 riesling Erstes Gewächs Norheim Dellchen fra Dönhoff var en virkelig intens sag med fint blomsterpræg iblandet mineralitet og en smule krudtrøg i næsen. Smagen var let og fin med delikat bitter finish.

Smagningen demonstrerede, at Erste Lage-vinene absolut er af høj kvalitet og borger for, at denne klassifikation er pålidelig 

Ligeledes var 2007 riesling Erstes Gewächs Dorsheim Burgberg fra Schlossgut Diel i Nahe en blomsterpræget, elegant vin med imponerende intensitet og tilsvarende balance mellem sødme, syre og bitterhed.

To vine fra det mindre Nahe-distrikt begejstrede Ole Troelsø

Smagningen demonstrerede, at Erste Lage-vinene absolut er af høj kvalitet og borger for, at denne klassifikation er pålidelig.

Dog skal man ikke tro, at det er en nødvendighed for høj kvalitet, at Erste Lage-logoet er at finde på etiketten. For der findes vinproducenter af høj kvalitet, som ikke ønsker at deltage i klassifikationsordningen, men som ikke desto mindre er fuldt konkurrencedygtige. Hvilket dog ikke synes at devaluere VDP’s seneste tiltag, de hernævnte tre klasser.

Er man interesseret i at blive klogere på VDP og tysk vin i det hele taget, kan det anbefales at klikke ind på www.tyskvinkontor.dk.

Detaljer om Schlossgut Diel på www.barrique.dk, samt om Weingut Robert Weil på www.jyskvin.dk