GourmetDer serveres klassisk smørrebrød i god kvalitet på den historiske restaurant i Klampenborg Dyrehave.
I raskt trav forsøger jeg at lægge hurtig afstand til den infernalske støj fra højttalerne ved Dyrehavsbakkens forlystelser. Flugtvejen går mod Bakkens nordøstlige udgang, som fører forbi Peter Lieps Hus. Her råder skovens dybe, stille ro – eller noget der ligner.
En dejligt lang smørrebrødsseddel ligger lokkende på den rød- og hvidternede dug, og fristelsen er uimodståelig
For på sådan en solskinsdag, hvor bøgen står på spring, klaprer hestehovene flittigt mod vejen. Store, glinsende dyr er spændt for adskillige skinnende hestevogne, og Dyrehaveidyllen er komplet med en skøn blanding af spadserende, joggende og cyklende.
Der er et ledigt bord udenfor lige i solen. En dejligt lang smørrebrødsseddel ligger lokkende på den rød- og hvidternede dug, og fristelsen er uimodståelig. Jeg glider ned i en plastikstol og slår fem krydser på sedlen, som den venlige unge servitrice tager imod.
Snart efter returnerer hun med mineralvand og en halv flaske chablis, som smager helt igennem behageligt med alle distriktets typiske kendetegn intakte. Meget tyder på, at denne eftermiddag bliver god.
Hviler yndigt
Der går mindre end et kvarter, så kommer et stort fad i rustfrit stål, på traditionel vis beklædt med en hvid papirserviet. Herpå står dels glasskåle, dels små opsatser udført i rustfrit stål, ligeledes beklædt med papir, hvorpå smørrebrødet hviler yndigt.
Opsatsen til stykket med fiskefilet og rejer ligner et helt lille salatbed. En stor buket af kalvekrøsagtigt, frisk, lysegrøn salat er blevet skyllet og tørret samvittighedsfuldt, så smørrebrødsjomfruen trygt har kunne placere et stykke i øvrigt ikke voldsomt interessant stykke rugbrød herpå.
Det er velforsynet med smør og belæsset med en vældig portion friske lagerejer. Over disse er der sprøjtet et ordentligt skud hjemmerørt mayonnaise i en mængde, som ville ryste visse fedtforskrækkede individer. Øverst to skiver friskskåret citron og en ligeledes sundt udseende dildkvist. Men hov, hvor er fiskefileten?
Glemte fladfisk
Den danner bagtrop, for nu vender servitricen tilbage med en glasasiet, hvor den glemte fladfisk flader ud frisk fra frituren. Den bærer mere præg af sprød panering end af saftig fisk, det er frokostens stærkeste kort, som spilles her. Alligevel er vi dog et stykke over, hvad der som regel præsteres her i nabolaget.
Det ender med en gennemsnitspris på omkring 65 kr. for smørrebrødet, hvilket er en rørende lav pris, når kvaliteten og de fantastiske omgivelser tages i betragtning
Den røgede laks er garneret med to tykke, friskkogte grønne asparges samt en dildkvist. Laksen er dejlig frisk, og der er ikke en fedtperle at spore på den råsilkeagtige overflade. Her er tale om norsk opdrætslaks af pæn kvalitet med et markant røg- og saltpræg samt en god konsistens i kødet. Efter de to opsatsstykker, dykkes ned til en glasassiet med en mere beskedent anrettet hønsesalat.
Så vidt jeg kan vurdere, har man kogt fuglene selv og skåret det saftige, smagfulde kød i gode firkanter, som er blandet op i en forsvarligt fed mayonnaisedressing. Fem skiver bacon – smukt lysebrune og knassprøde – sikrer, at fedtprocenten holdes oppe i det røde felt.
Lækkerbidsken. Den norske opdrætslaks er dejlig frisk og har en god konsistens.
I naboassietten bor et stykke med rullepølse, som er stedets hjemmelavede. Den er skåret tyndt, smager let og delikat med et lækkert præg af peber. Hertil en god portion friskskårne løg, hvis stærke karakter passer så perfekt til den fede pølse.
Glemte skyen
Men ak, træerne vokser ikke ind i himlen, heller ikke hvad denne frokost angår, da jomfruen har glemt noget så grundlæggende som skyen. Skuffelsen får dog ikke lov at bundfælde sig, da jeg efter endt pølse kan kaste mig over et stykke roastbeef med spejlæg. Et hyggeligt dansk stykke, hvor skiver af vistnok tyndsteg er stegt til fin rødmen, skåret i tynde skiver med god smag, saftige og møre. Belagt med en skefuld bløde løg og kronet med et smukt spejlæg, hvis hvide ligner ubesudlet sne, og hvis blomme flyder hastigt ud, straks jeg stikker gaflen i den.
Sjældent herhjemme
Ved nabobordet spiser de pariserbøf, og jeg kan se, at bøfferne er smukt lyserøde inderst, noget der beklageligvis er ret sjældent her til lands. Et øjeblik overvejer jeg at bestille sådan en, men vælger at lade være for hermed at have en god grund til snart at vende tilbage.
I stedet runder jeg af med en virkelig kroklassiker, friturestegt camembert. Men den er udsolgt, så punktum sættes i stedet med kaffe og en isdessert, der smager, som om den er købt i færdig stand.
Sådan en let frokost fås for 737 kr., og dissikerer man regningen, ender det med en gennemsnitspris på omkring 65 kr. for smørrebrødet, hvilket er en rørende lav pris, når kvaliteten og de fantastiske omgivelser tages i betragtning.
