Winetraders kælder er både til de kræsne, kenderne og dem, der bare gerne vil have inspiration.

26.03.2009 tekst: Nicolai Klingenberg foto: Mads Damgaard

Vin-investor: Flasker man vil dø for

GourmetLars Andersson, der driver firmaet Winetrader.dk, har set muligheder i krisen, hvilket betyder, at han i denne uge åbner en forretning med vin til samlere og de særdeles kræsne.

Under konceptnavnet ”Bottles to die for”, finder man blandt andet sjældne årgange fra Romanée Conti, Latour og Petrus, mens boblerne ses etiketteret med navne som Krug, Dom Pérignon, Cristal og Bollinger. Den nuværende situation gør dog også, at der er gode priser at hente på mere traditionelle flasker.

Flaskerne er og bliver samleobjekter, og prisen er mere eller mindre støt stigende 



Det er passionen, der har drevet Lars Andersson ud i vinen, og med et internationalt netværk, har han formået at samle drømmeflasker fra de mest attraktive vinhuse og slotte.


Manden med vinen – Lars Andersson – har indtil nu holdt sig bag skærmen, hvor han har handlet og samlet sjælden vin for sine kunder. Nu har han åbnet 400 kvadratmeter i Sølvgade 94 under konceptet "Bottles to die for".

Dyre druer

Flaskerne er og bliver samleobjekter, og prisen er mere eller mindre støt stigende. Derfor fastslår Lars Andersson også, at han arbejder med vininvestering.

Der er af ganske naturlige årsager kun en hvis mængde vin fra et givent årstal, og som tiden går, forsvinder mængden – noget bliver drukket, mens andet går tabt, og da det er umuligt at producere mere vin fra en tidligere årgang, og stiger prisen ganske simpelt.

Indtil nu har han dog primært siddet bag skærmen og leveret kvalitetsvine til fornemme restaurationer og private samlere, men nu er der skrevet endnu et kapitel i Anderssons vinsaga.


I det store smagningslokale, vil der fremover blive afholdt arrangementer for vinelskere, vil nyde mad og vin i den gode smags tjeneste.

Eksklusive vine i øjenhøjde

Nu lyder det hele måske frygtelig fornemt, og selvom der findes exceptionelt dyre vine i den nye forretning, lægger Lars Andersson ikke skjul på, at der også er gode tilbud at komme efter på almindelige vine.

Der er lagt en mission for dagen: At give København et vinhus af international karakter 



”Jeg vil meget gerne understrege, at alle er mere end velkomne til at kigge ind for at kigge, få inspiration eller et godt råd til vininvestering. Jeg lægger op til, at man kan slå vejen forbi, se nogle af verdens mest eksklusive vine og champagner og stadig gå ud af døren med seks flasker god hverdagsvin”, lover Lars Andersson.



Mål: Internationalt vinhus

I Sølvgade 94, hvor den nye forretning ligger, er de to etager med et samlet areal på 400 kvadratmeter blevet istandsat til noget nær perfektion, og mens de store vintønder på facaden signalerer druer på flaske, lægger kælderen op til unikke smagsoplevelser, som bliver en af Lars Anderssons store satsninger:

"Vi kommer til at tilbyde vinsmagninger af enhver art – både de lettilgængelige vine, der for eksempel akkompagneres af sandwich, men også de virkelig eksklusive vine, som vil kunne nydes med en syv-retters Michelin menu".

Selvom der ikke er tale om et fysisk slot, så har de indvendige rammer da tydelige referencer til stolte vintraditioner, og stedet har da også fungeret som vinhus siden 1957 – nu er det blot en ny ejer med nye visioner, der har lagt en mission for dagen: At give København et vinhus af international karakter. Vi får se.

borsen statistik bnt
Se også
- Børsen: Her er den bedste spiritus
- Glæd dig: Mere god vin for færre penge
- Vin fra Djævelens kælder
Fakta
Om investeringer i vine - Ni ud af til vine, der kan kategoriseres som investeringer, er franske vine fra Bordeaux. Det skyldes blandt andet, at distriktet har mere end 200 år på bagen som vinområde. - Det er dog et spørgsmål om mængde og ressourcer, for jorden i distriktet er udnyttet til fulde, og man kan af gode grunde ikke trylle mere jord frem. Derfor er det også en limiteret mængde vin, der årligt forlader området. - Er man ny i faget, og vil man gerne i gang med vininvestering, er en fornuftig opstartskapital på cirka 30.000 kroner ifølge Lars Andersson. Som indkøb peges der blandt andet på en kasse første Cru, som man opbevarer i et givent stykke tid, hvor man løbende kan konferere med professionelle udbydere om en aktuel markedspris, der svinger dagligt. - Og skulle du falde over en kasse i et fjernt hjørne af familiens kælder, bør du kigge godt efter. En original kasse med 12 flasker Muton fra 1945 kan indbringe mellem 600.000 og 1.000.000 kroner, som det er set i udlandet. Er flaskerne uden original kasse – eller OWC (Original Wooden Case) som den også kaldes – kan prisen være 20 til 30 procent lavere. - Lars Andersson investerer primært i yngre vine og i større mængder, som købes direkte hos producenterne – og typisk op til 300 flasker i en handel. Prisen bliver dog ikke lavere, når der købes stort ind, for det er i selv et privilegium at få lov til at købe store mængder af en samlet produktion. - Firmaet har syv år på bagen og hører til blandt eliten inden for yngre vininvestering – ikke blot i Danmark, men også i Europa, hvor firmaet regnes for at være blandt de førende inden for sit felt – nemlig ”high end” vine. - Forretningen har åbent fra 10.00 til 17.30 onsdag til fredag og lørdag fra 10.00 til 14.00. Læs mere på www.winetrader.dk
 

Find artikler:

Køkkentype:
Find artikler
 

Billedserie

 

Seneste GOURMET ARTIKLER


 
 
 
borsen statistik