GourmetEn burger kan være mange ting, her præsenteres yderpunkterne, fra bøfsandwich til kobekødsburger.

I gamle dage kaldte man en flækket bolle med hakkebøf for en bøfsandwich. Men siden Burger King holdt sit indtog i 1970’erne, er vi begyndt at kalde det for en »burger«.

For undertegnede er Whopperen – som i øvrigt betyder noget i retning af »en ordentlig kleppert« – den originale burger 

Bøfsandwichen trives ganske vist i bedste velgående og under eget navn hos landets pølsemænd og -damer samt på grillbarer. Men den er jo ingen videre facetteret smagsoplevelse i sammenligning med den burger, der som nævnt trængte bøfsandwich-betegnelsen i baggrunden.

Den originale burger

Her er naturligvis tale om Whopperen fra Burger King, en stor bamse lavet med en luftig hvedemelsbolle drysset med sesamfrø, fyldt med sprød salat, skiver af frisk tomat, agurkesalat, ketchup og mayonnaise.

For undertegnede er Whopperen – som i øvrigt betyder noget i retning af »en ordentlig kleppert« – den originale burger. Dermed ikke sagt at det er den bedste. Men en Whopper har sin tid og sit sted. Det samme har landets mest velsmagende burger fra restaurant Grill Bar, nemlig wagyuburgeren der, som navnet antyder, er lavet af den kostbare japanske specialitet kendt fra Kobe.

Under lavmålet

En ret man kan spise med oprejst pande, uden at blive beskyldt for at være en gastronomisk grobrian. Lidt i samme boldgade er de gode burgere fra Zoo bar og den ny spiller på markedet, Halifax, som placerer sig et sted mellem Whopper og wagyuburger.

MacDonalds styrer vi udenom, for jeg synes deres bud på en ægte burger er under lavmålet elendig, upersonlig og modbydelig. Ærgerligt, al den stund der som regel altid er langt pænere og renere på MacDonalds end på Burger King.

Grillbar: Byens overlegent bedste burger

Man tager 300 gram oksekød fra racen Wagyu, kendt som japansk Kobebøf. Kører det gennem kødhakkeren, former en hakkebøf og griller den hurtigt. Smører en god
hvedemelsbolle med foie grascreme på den ene side, ketchup på den anden. Placerer et salatblad og lægger bøffen ovenpå, med nogle små syltede løg, skiver af tomat og
ristede champignon.

Grillbars burger med et glas Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande.

Så har man en burger i den absolutte topklasse, med en smag der er så ren og fi n, at den egentlig sprænger rammerne her i burgerklassen. Prisen er 695 kr., men så er kvaliteten også i top og man kan være bekendt at invitere gæster.

Prisen er 695 kr., men så er kvaliteten også i top og man kan være bekendt at invitere gæster 

For hvor burgerkød i for eksempel en Whopper er tørt og i bedste fald smager af nærmest ingenting, dér var Grillbars wagyuhakkebøf saftig og smagen lidt hen i retning af kalvemørbrad, dog med en større dybde og fylde. Læg hertil raffi -
nementer som foie gras og drik en flaske god Bordeaux, så er der lagt op til et burgermåltid i gourmetklassen.

Jeg valgte en Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande, som med streng tørhed magtede at forfriske munden, indimellem man
bed af den skønne burger. Som dog ikke rigtig er til at spise med fi ngrene, og da Grill Bar er en tilnærmelsesvist mondæn restaurant, om end i den natklubagtige genre, så
føler man sig nok også bedre tilpas med kniv og gaffel i hænderne.

Man nok skal være ret fortrolig med sine gæster, før man tager dem på Burger King eller Zoo Bar. Men hvis man skønner, at de vil synes om høj musik og dunkel belysning, kan man roligt invitere dem på Grill Bar, hvor servicen er i orden og omgivelserne komfortable.

Halifax: Gammeldags bøfsandwich og klassisk burger

Forrige år fik København en ny ambitiøs burgerrestaurant ved navn Halifax. Her tages burgeren alvorligt og den serveres i enkle, men indbydende omgivelser. Nu er der kommet en fi lial til, hvor man sidder tæt i et fantasifuldt »Halifax univers« udsmykket med en slags 1940-50’er americana-grafi k på de rå murstensvægge.

Halifaxs cheeseburger med et glas ale fra fad.

Menukortet byder på en række burgere, fra den klassiske model København med grøn salat, tomat og agurk til model Nakskov, der kan betegnes som en ægte dansk bøfsandwich med bløde løg, sennep og ketchup. Men hvor pølsemandens bøffer er af kedeligt gråt kød, der holdes varme i bouillon, dér er Halifax oksebøffen tyk, let rødmende, saftig og fyldt med god, ren smag. Hvis man foretrækker det, kan bøffen i øvrigt laves af hakket kylling og sågar selleri eller kikærter.

Jeg har prøvet begge filialer et par gange og fundet betjeningen venlig og ret tjep, prisniveauet meget rimeligt og øludvalget indbydende med fem forskellige slags
god mikrobryg på fad.

Zoo Bar: Funky burger i den rå stil

Zoo bar ligger i en af Københavns mest hippe gader og er i de sene timer et udpræget gå-i-byen-sted for bl.a. de typer som handler i omegnens butikker.

Betjeningen er udpræget caféagtig, her lefl es ikke for noget eller nogen, det skulle da lige være stedets burgere, der grilles.

Zoo Bars classic burger med et glas mineralvand.

Derfor havde min burger nogle flotte, brede grillstriber og et tilpas rosa indre.

Bollen var nok lavet med en smule rugmel, den var i hvert fald mørk, cheddarosten var af god kvalitet og skåret i en tyk skive. Alt i alt var der tjek på sagerne, burgerkokken vidste, hvad han gjorde, og selv om der bliver brugt købemayonnaise/burgerdressing, så var der tale om ordentligt håndværk.

Indretningen derimod er trashet og sjusket, hvilket givet vis skyldes en hensigt om at skabe en rå storbystil i kombination med ditto Hornsleth-prægede vægdekorationer.

Jeg formoder, at navnet Zoo bar er inspireret af herretoilettet. Lugten derude mindede i hvert fald om elefanthuset i Zoologisk Have, en dag hvor dyrepasseren i øvrigt har glemt at feje.

Burger King: Autentisk men problematisk

Hvis jeg er overvældende sulten, og kører forbi en Burger King drive in, er det som om, rattet drejer af sig selv, mens bilen søger kongens indkørsel. Kødet smager ikke rigtig af noget, det er som om bøffens funktion bare er at afbøde tandsættes bid og
danne et centrum for de omgivende elementer.

Burger King - Whopper classic menu.

Det er nemlig disse, der udgør den egentlige smag og forlener Whopperen med den særlige mundfornemmelse, som er en del af Burger Kings sorte magi, som på problematisk vis synes at have sit greb i undertegnede. Hvilket gør, at jeg flere gange årligt må slå kraven godt op, trække kasketten ned og give efter for trangen til den store, luftige og let svampede bolle. Den sprøde, vandige grønne salat, de knasende milde løg og søde tomatskiver, den fede mayonnaisedressing og oversøde ketchup samt - i sammenhængen - måske vigtigst af alt; Den knasende, syrlige, syltede agurk.

Selv om bilen lugter bagefter, er drive in at foretrække, frem for at bevæge sig ind i de ofte uhumske lokaler, som burgerkongen og hans til tider sjusket udseende hjælpere holder til i.

Men en Whopper smager syndigt godt, når den nydes med forsigtige intervaller.
Bliver man ved, dag efter dag står det hurtigt klart, at ikke er tale om ordentlig mad, men et sminket lig som ikke tåler dagens lys. Det er lidt ligesom med pølsemandens
hot dogs.