GourmetSalget af de kostbare vine er gået i stå, og især Bordeaux går hårde tider i møde. Til gengæld kan forbrugerne glæde sig til mere god vin for færre penge.

»Papirdrengene er væk,« lyder det med et sørgmodigt suk fra restaurantchef Jan Restorf, Søllerød Kro. Udsagnet kommer som svar på et spørgsmål om, hvordan det går med vinsalget i disse dage.

Tendensen er international, fra Los Angeles i vest over New York og til London 

Det michelinstjernede mad- og vintempel nord for København har nemlig haft en lang, ubrudt række af år med salg af betydelige mængder kostbar vin. Ofte til folk fra finanssektoren som fejrede gode forretninger, bonusudbetalinger og så videre.

Et muntert folk, i hvilket egenskaberne likviditet, udpræget tørst og begejstring ved vin samt glæde over at demonstrere betalingsevne har været smukt kombineret.

Takket være dem har der sjældent været en uge, hvor restauranter som Søllerød Kro ikke har solgt et par flasker fra Domaine de La Romanee Conti, Chateau Petrus eller andre i den eksorbitant dyre klasse, hvor 10.000 kr. flasken ikke er usædvanligt.

Det er forbi nu, og tendensen er international, fra Los Angeles i vest over New York og til London – byen, hvor den hidtidige vinfrådserekord blev sat for nogle år siden på en af stjernekokken Gordon Ramsays restauranter. Her fejrede seks finansfolk, de såkaldte »Barclay six«, en god handel med vin for 42.000 pund til ét måltid.

Udviklingen på børsen for vininvesteringer Liv-ex (London international vintners exchange) viser det tydeligt. Siden Liv-ex blev grundlagt i 1998 og frem til markedets kulmination midt i 2008, nåede indekset at stige til 183. En vækst som har outperformet alle andre investeringer, med årgang 2000 af bordeauxvinen Chateau Lafite Rotschild som rekordindehaver med indeks 437.

Men i perioden juni-december 2008 fald Liv-ex med 22 pct., hvilket betød et gennemsnitligt prisfald i de dyre rækker på 20-30 pct. 12 flasker 2005 Chateau Petrus kunne således fås for bare 300.000 kr.

Det er klart, at når de bedste slotte i Bordeaux har kunnet inkassere så vanvittige priser i en lang årrække, så får det betydning, når køberne med ét smækker kassen i. Som de stort set har gjort.

Skifter ofte hænder

Ganske vist er de fleste berømte slotte uhyre velpolstrede, takket være de mange gyldne år. Men andre er blevet handlet flere gange i nyere tid, sådan at visse af de nye ejere er afhængige af at sælge hver eneste høst til en god pris. Og her er problemet, nemlig den forestående årgang 2008, hvis priser skal fastsættes her i foråret ved primeur-smagningerne.

I forvejen er omsætningen styrtdykket i sidste halvdel af 2008 med cirka 30 pct 

Primeur-salget er baseret på, at man køber vinene via forudbetaling. Forbrugerne køber på de anbefalinger, som følger, efter at vinkritikere og vinhandlere har besøgt slottene og smagt de unge vine direkte fra fadene.

Sædvanligvis stiger prisen gradvist herefter, og de, som har købt tidligt, kan se frem til en god fortjeneste ved videresalg. Systemet har tjent vinbranchen godt og været med til at presse priserne og købelysten i vejret. Men den forestående årgang 2008 har på forhånd fået et blakket ry, grundet ugunstige vejrforhold. Når dette kombineres med en økonomisk situation som den nuværende, er det ikke godt for Bordeaux.

Jungletrommerne har for længst videregivet det budskab, at flere vinkøbmænd – négociants, som de kaldes i Frankrig – er ude i tovene. Iagttagere spår, at et krak hos en betydende négociant eller et slot i Bordeaux kan skabe en ødelæggende dominoeffekt i området.

I forvejen er omsætningen styrtdykket i sidste halvdel af 2008 med cirka 30 pct., skriver vinmagasinet Decanter, som citerer den franske avis Sud Ouest med den betegnelse, at »vinmarkedet er kørt i grøften«.

Vinforbrugerne har grund til at gnide sig forventningsfuldt i hænderne og give sig til at polere de gode glas 

Et af de største négociant-firmaer i Bordeaux, Millésima, rapporterede i fjor om den værste salgsnedgang i 25 år. Blandt de frafaldne kunder er kapitalfonde, som har haft for vane at placere store summer i netop bordeauxvin. For eksempel den betydningsfulde Vintage Wine Fund, som tabte hele 33 pct. af sin værdi i fjor.

Det er trist for branchen. Men vinforbrugerne har grund til at gnide sig forventningsfuldt i hænderne og give sig til at polere de gode glas. For hvor det største problem hidtil har været overhovedet at få lov til at købe de bedste vine, dér imødeser vinhandlerne nu en ny forhindring, nemlig at sælge vinen.

Endnu er problemet ikke voldsomt, for der er mange privatpersoner, som har både råd og lyst til at opsnappe et antal kasser af de forskellige topvine.

Kunderne er blevet mere prisbevidste, hvilket flytter lidt rundt på omsætningen 

Men tendensen er klar, og når det gælder vine i segmentet under topvinene, altså vine i prislejet 500-1000 kr., så går det langsomt.

»Der er blevet markant længere mellem salget af den slags vine,« siger vinhandler Christian Phillipson, som noterer afmatning i salget til restauranter og virksomheder. »Der bliver ikke givet så mange vingaver som før, det er helt tydeligt, og restauranterne sælger heller ikke så meget mere. Hvad salget til private angår, så oplever vi, at kunderne er blevet mere prisbevidste, hvilket flytter lidt rundt på omsætningen. Det, som især går frem, er vine, som giver virkelig meget for pengene, for eksempel de argentinske,« siger Christian Philipson, som er fortrøstningsfuld, hvad salget til private angår.

Bruger faktisk mere

»Tilbage i 1992 havde vi en tilsvarende situation, hvor de dyre vine faldt markant i pris. Det fik kunderne til at bruge flere penge, for når en vin, der plejer at koste 200 kr., pludselig fås for 100 kr., så er der mange, som gerne bevæger sig op i markedet. For eksempel fra de 80 kr., de egentlig havde tænkt sig at bruge,« forklarer Christian Philipson.

Han tilføjer, at i den lave ende af markedet, hvor folk bruger 40 kr. flasken – hvilket i øvrigt er, hvad danskerne i gennemsnit bruger – dér er der ingen bevægelse nedad.

Det er der imidlertid ude på restauranterne, hvor flere og flere billige flasker finder vej til vinkortet. Selv i topvinens højborg, Søllerød Kro, hvor Jan Restorf 1. januar tilføjede 40 nye flasker i prisområdet 100-500 kr.

»Vi har godt nok hele tiden haft nogle flasker i det prisleje, men prisen var jo ikke noget, man tænkte så meget over før,« konstaterer restaurantchef Jan Restorf og giver hermed et ganske godt billede af rigets tilstand, når det gælder topvin.

Prisbunden er langtfra nået, men tendensen er klar.