GourmetEn af Tysklands ældste og mest traditionsrige rieslingproducenter er tilbage på ret kurs efter en lang nedtur.

Ligesom Wolfgang Goethe tilhører toppen af den tyske kulturarv, så er Bürklin Wolf en af historiens mest velrenommerede tyske vingårde 

Det er oftere teknik og pålidelighed Tyskland berømmes for end kultur. Man glemmer let, at musikalske genier som Beethoven og Wagner ligeledes var tyske, for slet ikke at nævne Johan Wolfgang Goethe, et af verdenshistoriens absolutte litterære genier.

Ligesom hovedpersonen i Goethes roman »Den unge Werthers lidelser« har den 400 år gamle vingård Bürklin Wolf måtte lide en del som følge af en revidering af de tyske vinlove i 1970’erne.

Efter en menneskealder i anden division er Bürklin Wolf nu tilbage i toppen som en af Tysklands fornemste rieslingproducenter.

Ligesom Wolfgang Goethe tilhører toppen af den tyske kulturarv, så er Bürklin Wolf en af historiens mest velrenommerede tyske vingårde, og når Bürklin Wolf nævnes i samme sætning som Wolfgang Goethe, er det for at understrege, hvor stort et vinland Tyskland har været, og sådan set igen er.

I Goethes tid havde man en vinklassifikation, som fremhævede det område, hvor Bürklin Wolf har haft hjemme siden 1597, nemlig Mittelhaardt i Pfalz.

Her lagde Bernhard Bürklin i 1597 grundstenen til det, som skulle blive en af Tysklands mest berømte vingårde i kraft af enestående jordforhold og den helt rigtige placering i forhold til solens gang på himlen. Dette, kombineret med dygtige vinmagere i kældrene, skabte gårdens gode renommé.

Kvaliteten faldt

Men ligesom på mange andre tyske vingårde faldt kvalitetsniveauet katastrofalt i 1970’erne, da landet indførte nye vinlove, som favoriserede modenhed frem for alt andet. Med et pennestrøg forsvandt den fornemme status, som Bürklin Wolfs marker havde, og flere af vinene blev reduceret til banal bordvin, eller »tafelwein«, som betegnelsen blev.

Fik dårligt ry

Denne ensidige fokusering på modenhed uden tilsvarende omsorg for finesse var med til at skaffe tysk vin ry for at være noget sødt sprøjt. Bürklin Wolf var ikke ene om at bøje sig for udviklingen og satse mere på sød kvantitet end på høj kvalitet, det samme gjorde masser af andre producenter, mens et fåtal holdt kvalitetsfanen høj.

Men Bürklin Wolf var altså ikke en af disse. Det betød, at de seriøse vinkendere snart slog hånden af Bürklin Wolf, som – da det stod værst til – fremstillede langt over 100 forskellige vine, uden nogen videre forskel end deres sødmegrad.

Under smagningen hos Bürklin Wolf var det, som om brikkerne virkelig faldt på plads, og man forstod, hvorfor denne vingård har været berømt i hundreder af år. 

Men i 1990 vendte vinden, da en ny generation af familien i form af Bettina Bürklin-Guradze arvede ejendommen.

Hun var og er en overbevist økolog og endvidere tilhænger af biodynamisk produktion, som gradvist blev indført på gården, hvorefter al brug af kemisk gødning, ukrudts- og skadedyrsbekæmpende midler standsede.

Mindre udbytte

Det betød, at høstudbyttet faldt markant, og at der skulle bruges flere penge til lønninger, da ukrudtet nu skulle fjernes manuelt med hakkejern og så videre. Produktionen faldt fra 1 mio. til 500.000 liter vin årligt, men kvaliteten steg.

I løbet af de følgende fem år begyndte det at slå igennem i ejendommens vine. Etiketterne blev renset for de svært forståelige tyske betegnelser og i stedte fokuseret omkring navnene på de vinmarker, som ligger til grund for hver enkelt vin – nemlig det terroir, som altid har været gårdens adelsmærke, men som altså i et par årtier lå under for en moderne, uhensigtsmæssig lovgivning.

Den tørre, mineralske stil blev igen fremherskende, hvilket jeg konstaterede under en rejse i området, hvor jeg mødte ret mange søde vine. Men under smagningen hos Bürklin Wolf var det, som om brikkerne virkelig faldt på plads, og man forstod, hvorfor denne vingård har været berømt i hundreder af år.

Dette blev demonstreret af den utroligt fornemme, stramt mineralske 2005 Gaisböhl G.C. Monopol, den utroligt intense 2005 Kirchenstück G.C. og den hverdagsagtige, men absolut tiltalende og rene 2005 Bürklin Estate Riesling, som på elegant vis forener lette strejf af tropisk sødme med stram mineralsk præg og stringent syre.

Gammel vinkælder

Under et besøg i kældrene kunne jeg konstatere, at alt lignede det, det er, nemlig en flere hundrede år gammel kælder, hvis vægge er sorte af vinkældersvamp, ganske som det skal være.

Svampen renser nemlig luften og holder andre skadelige svampekulturer i skak, da den er så stærk.

Ved nærmere eftersyn viste det sig dog, at flere af de op til 100 år gamle træfade var forsynet med et lille digitalt display, der viste den nøjagtige temperatur, som justeres af elektroniske varmelegemer. Altså moderne teknologi, der understøtter de hundredårige traditioner.

Et besøg ved en af gårdens kompostbunker peger i den gammeldags retning. I efterårskulden dampede det intenst fra de store bunker af drueskaller og stilke. Affald fra produktionen, som her omdannes til næringsrig muld, der føres tilbage til vinstokkene i et kredsløb, som er hele grundtanken for biodynamisk vindyrkning.

Direkte fra gården

Appropos kredsløb, så viser Bürklin Wolf også her opfindsomhed ved at satse på distribution af vinene direkte fra vingården til slutbrugeren med en målrettet markedsføring og en stor butik på gården, som det kan anbefales at besøge – med plads ledig i bagagerummet. Mittelhaardt ligger nemlig ikke mere end ni timers kørsel fra den sønderjyske grænse.

Dog distribueres vinene også ad sædvanlige kanaler, og Bürklin Wolf er undervejs med en ny distributør i Danmark, som har været tørlagt for Bürklin Wolf i en årrække på grund af den elendige kvalitet, som rådede i 1970-1980’erne.

Men nu er »ulven« altså tilbage, med gode bud på fornem tysk riesling i den gode gammeldags stil, til meget favorable priser.