GourmetChristianshavnspizzeriaet Bottega spiller op til syditaliensk dans i den gamle natklub på Skovriderkroen. Et besøg værd, men klaveret bør stemmes.

Lokalet er imponerende med højt til loftet og masser af plads til de kæmpe designerlysekroner 

Der er sagt så mange vittige ting om Skovriderkroens fortid, at læseren her skal forskånes. Dog skal det nævnes, at der tidligere var natklub, dér hvor folkene bag restaurant Bottega på Christianshavn nu har åbnet en filial.

Det har de gjort flot. Lokalet er imponerende med højt til loftet og masser af plads til de kæmpe designerlysekroner, der sammen med de Starck-agtige neoklassiske barokarmstole og rå træborde slår tonen an til et funky miljø.

Dette understøttes af dæmpet, dunkende popmusik og en helt afslappet stemning blandt tjenerne. Forvent ikke nogen effektiv eller hurtig betjening, for den konvention smyger man sig snedigt ud af ved at skrive i menukortet, at maden er et vigtigere indsatsområde end betjeningen, men at man gerne må råbe efter tjenerne, bare man gør det pænt. En forfriskende indstilling.

Bottega vil gerne lære danskerne at sætte pris på en ægte napolitansk pizza.

Vi sætter os veltilpas til bords og nyder det dejlige miljø, som, på trods af at det er en hel sal, virker hyggeligt. Mon ikke maden er lige så god?

Det er antipastoen i hvert fald (100 kr.). Her er et par skiver virkelig god lufttørret skinke, skåret i en stor reel skive af pæn tykkelse.

Her er god mozzarella, ditto sorte oliven og et par cherrytomater af rimelig kvalitet. Samt nogle lækre, tykke blokke af grillet courgette.

Fornuftige vine

Der er pænt mange italienske vine at vælge imellem, og de er ikke dyre, så vi forventede et godt glas, da vi bestilte en Nero d’Avola, 2003 Il Drappo (425 kr.), som tjeneren anbefalede varmt.

Jeg så, at han smagte på den, inden han kom over for at skænke, hvilket jo er positivt. Men eftersom jeg ikke smagte for, var der ingen lejlighed til at spørge, om ikke vinen var lidt skæv.

Slow Food er godt, hvis begrebet fortolkes rigtigt, men ikke i dette tilfælde, som giver mig lyst til at råbe på efter pizzaen 

Jeg valgte årgang 2003, fordi jeg regnede med, den ville have en god modenhed, men den var altså gået over dét punkt og syntes i hastigt forfald. Det mente tjeneren imidlertid ikke, jeg mener, han tog fejl, men det er jo en smagssag, så vi lod emnet hvile.

Jeg holdt et vågent øje med den store pizzaovn i glad forventning til den bestilte pizza med tomat og mozzarella (120 kr.). Og nu er den der vist! Tror jeg. Men af en eller anden grund får pizzaen lov at stå på kanten af ovnen, og når kokken endelig flytter den over på bordet for at lægge basilikumblade på, ser det ud, som om han bestræber sig på at gøre det i slowmotion. Slow Food er godt, hvis begrebet fortolkes rigtigt, men ikke i dette tilfælde, som giver mig lyst til at råbe på efter pizzaen. For det må man jo godt på Bottega, men min opdragelse forbyder dette skridt.

Lunken pizza

Men så er den der – i lunken stand, ikke bagt helt færdig og absolut ikke sprød. Så vi levner lidt over halvdelen, hvilket ikke lader til at plage tjenerens sjælefred.

»Vi kunne godt tænke os at lære danskerne at sætte pris på den gode, originale, napolitanske pizza,« skriver Bottega på hjemmesiden.

Bottegas afdeling på Christinshavn er berømt for pizza, så vi besluttede at give dem en chance til i disciplinen 

Jeg kunne godt tænke mig, at de bagte den færdig og serverede den, når den er bedst. Nemlig i det øjeblik den kommer ud af ovnen.

Vi har bestilt fisk og cannelloni til hovedretter (145 kr.), så jeg beder om et glas hvidvin til fisken. Tjeneren skænker et glas Podium fra Soave, et rigtig dejligt glas til 90 kr., som er pengene værd.

Det kan man ikke sige om dagens fisk (165 kr.). En kulmule, der har fået alt for meget varme, sådan at den er blevet gummiagtig i konsistensen. Den er bagt »en papillotte« i sølvpapir – en miljøfjendsk gestus – med spinat og tomat.

Salt- og peberkrydringen er god, men lidt hvidløg og krydderurter havde gjort underværker.

Cannelloni med ricotta og spinat (85 kr.) kom i skønt sydende stand lige fra ovnen, og den smagte rent af tomat og spinat, men var ligesom fisken ikke krydret særlig oplagt.

Bottegas afdeling på Christinshavn er berømt for pizza, så vi besluttede at give dem en chance til i disciplinen.

Det blev en pizza med ansjos og kapers. Denne kom direkte fra ovnen, så den var varm og sprød. Virkelig god var den, om end dejen måske ikke var lavet af det allermest interessante mel.

Jeg tager snart derud igen, for jeg tror på, at de småjusteringer, der skal til, vil blive foretaget 

Jeg orkede ikke drikke mere af den kedelige Nero d’Avola og bad derfor om et godt glas til ansjospizzaen, hvilket resulterede i et udmærket glas Barolo.

Dessert med mangler

Tiramisuen (65 kr.) var ret upersonlig og mest præget af kaffe og kage, mens mascarponecremen var så godt som ikke eksisterende. Panna cottaen (65 kr.) var rigtig god, meget tæt i konsistensen og frisk i smagen, ledsaget af en god karamelsauce.

Jeg tager snart derud igen, for jeg tror på, at de småjusteringer, der skal til, vil blive foretaget. Og så vil det være en udelt fornøjelse at gæste den flotte restaurant, som har masser af atmosfære og god stemning.

Ved næste besøg vil jeg udtrykkeligt bede om at få pizzaen direkte fra ovnen, og så håber jeg, at man til den tid vil være i besiddelse af lidt chiliolie, som ethvert godt pizzeria bør have.