GourmetPeter Høj fra Birkerød var gennem flere år førstemanden inden for australsk vinforskning. Nu er han rektor på University of South Australia, hvor han opfordrer unge danskere til at forberede en karriere i vinens verden

Ganske vist var jeg glad for at drikke vin 

Da den trediveårige biokemiker Peter Høj rejste til Australien i 1987, var det for at undervise i sit fag på universitetet i Victoria. Han havde overhovedet ingen forstand på vin, så at han skulle blive direktør for det statslige vinforskningsinstitut, kom som en overraskelse.

Det begyndte, da universitet i Adelaide i 1995 besluttede sig for, at landet skulle have en professor i vinavl, en såkaldt »professor of viniculture«. Titlen fandtes ikke, selv om Australien op gennem 1980’erne havde markeret sig stærkt på den internationale scene, hvad videnskabelig vindyrkning angik.

»Jeg blev ret overrasket, da tilbuddet om et professorat i vindyrkning kom. Ganske vist var jeg glad for at drikke vin, men jeg havde ikke meget andet at have sådan et vinprofessorat i,« smiler Peter Høj og tager en lille slurk.

Ikke vin, men kaffe, for mødet finder sted klokken 10 om formiddagen i forbindelse med Peter Højs besøg i Danmark, som skyldes, at han udnævnes til naturvidenskabelig æresdoktor på LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Vi opdagede, at plasticpropper ikke var løsningen, men at skruelåg kunne være det. I dag er skruelåg bredt accepteret i mange lande 

Hæderen er en anerkendelse af hans ekstraordinære karriere, hvor banebrydende forskningsresultater inden for fotosyntese, naturstoffer i planter og cellevægge har medvirket til at forandre den australske vinproduktion.

»Selv om jeg ikke vidste noget særlig om vin, da jeg blev tilbudt jobbet, så forsikrede folkene på Adelaide University mig om, at det var lettere at indpode vinviden i en forskerhjerne, end at gøre en vinavler til forsker,« fortæller han.

Sat på skolebænken

Som sagt, så gjort, Peter Høj blev sat på skolebænken, og snart var han tilstrækkeligt opdateret med viden til at kunne give sig i kast med det vinøse arbejde. Et af de første områder han kastede sig over, var alkoholprocenten i de australske vine.

»Op gennem 1980’erne blev australsk vin kendt for at være meget alkoholstærk. Det skyldtes, at vinavlerne lod druerne hænge så længe som muligt for at udvikle smagsstofferne i dem. På den måde fik druerne en længere periode under solen, hvilket betyder mere sukker og i sidste ende: mere alkohol,« forklarer Peter Høj, som har arbejdet målrettet for at ændre denne udvikling.

Vi opdagede, at plasticpropper ikke var løsningen, men at skruelåg kunne være det. 

Først altså som vinicultural professor i årene 1995-97, dernæst som øverste chef for det statslige Australian Wine Research center.

»Det, jeg er mest stolt over, er det arbejde, vi har gjort for skruelåg. Det var et stort problem for vinindustrien, at så mange vine blev ødelagt af defekte propper. Derfor satsede vi på at finde en løsning – et arbejde, der har pågået længe og på mange fronter. Vi opdagede, at plasticpropper ikke var løsningen, men at skruelåg kunne være det. I dag er skruelåg bredt accepteret i mange lande, og det har haft en positiv virkning, hvad angår traditionelle korkpropper,« forklarer Peter Høj og tilføjer, at han har stor sympati for brugen af kork og den portugisiske korkindustri, som er verdens hovedleverandør af korkpropper.

»Tidligere havde de ingen konkurrence, og kunne således slippe af sted med at sælge selv de dårligste kvaliteter; dem, som ødelagde så mange vine. I dag har de set skriften på væggen, og den gennemsnitlige kvalitet er nu langt højere, end før skruelågene vand frem,« siger han.

Arbejdet med skruelåg er Peter Højs forskningspolitiske svendestykke, og den rapport, han skrev om emnet tilbage i 2001 opnåede at blive citeret i Wall Street Journal og sendt på 33 BBC-radiostationer verden over.

Ofte citeret

Hvad angår anden forskning har han i sin karrieren skrevet 86 forskningsrapporter, som er citeret 2500 gange i andre arbejder, og i dag arbejder han ligeledes uden for vinens verden.

I vores globale tidsalder er det ekstremt vigtigt med en international orientering. Som ung dansker kan man netop få det her i Australien 

Karrierestigen viste sig nemlig at have flere trin i opadgående retning.

Først var han øverste chef for den australske regerings forskningsråd i årene 2004-07, hvorefter han tiltrådte stillingen som rektor for Adelaide University, som har 34.000 studerende.

Godt 20 pct. kommer fra udlandet, og de fleste er asiater, mens der kun er 10 danskere, hvilket ærgrer Peter Høj lidt.

»I vores globale tidsalder er det ekstremt vigtigt med en international orientering. Som ung dansker kan man netop få det her i Australien,« siger Peter Høj og tilføjer, at de vininteresserede har en ekstra god grund til at interessere sig for University of South Australia.

»Vi har et kursus, som er målrettet markedsføring af vin. Et område, som Australien jo har vist en stor ekspertise indenfor,« siger han med henvisning til landets enorme succes med eksport af vin.

»Til dem, der kunne have mod på sådan et studium, vil jeg sige, at det er en god idé at tilmelde sig februarsemestret – det er jo Australiens sommer og ikke ligefrem Europas,« griner æresdoktoren.