GourmetFin sushi, venlig betjening, smart indretning - elendige desserter - på nyt københavnsk sushisted.

»Ja, nu skal jeg lige se efter i bogen,« lød svaret i telefonen hos Sushikappo, den nye sushirestaurant på det smarte hotel Fox i København. Efter lidt tid kom det bekræftende svar, at jo, der var faktisk et ledigt bord. Da jeg ankom, var der ét bord besat af i alt to gæster og flere kom der ikke, mens vi sad der.

De forskellige sushi var glimrende, frisklavede af gode råvarer, smukke at se på og kunstfærdigt anrettet. 

Der var skruet permanent op for popmusikken, som i en modetøjsbutik eller på en natklub. Men højttalerne var så mange og store, at musikken dominerede lokalet, hvilket paradoksalt nok gør det mere behageligt, end hvis en enkelt ghettoblaster står og larmer lidt i et hjørne. Der var ydermere en god sammenhæng i musikstilen, til glæde for de som holder af genren.

Denne laksenigiri er garneret med lakserogn og båndet af tangplade omslutter et nip friske hvidløgsspirer.

Musikken er en del af den smarte iscenesættelse, ligesom det kulørt changerende lysshow, den bølgeformede betonbardisk ud mod den trafikerede gade og den øvrige minimalistiske indretning som blødes lidt op af nogle sofalignende bænke med komfortable puder. Det er en sjov og smart indretning, som tæller på plussiden for dem som har lyst at spise i lidt smarte omgivelser.

Spare på kræfterne

To søde unge piger stod for betjeningen, som foregik venligt og i en kadence, som skulle både de og kokkene spare på kræfterne før aftenrykket. Som altså ikke kom, hvorfor man kan undre sig over, at alting skulle gå så langsomt.

Menukortet er stort med et væld af sushi og sashimi samt suppe, sticks og nudler. Det kan være svært at få overblik, hvis man er ubebrillet og lidt langssynet. I så fald gælder det om at være tålmodig, og vente på de intervaller i lysshowet hvor der er hvidt lys, eftersom såvel de røde som orange, de gule og de blå faser, får teksten til at flyde ud.

Den grønne bølge blev kun brudt af to enlige rejer, som var store og saftige 

Det lykkedes ikke for mig, så frem for at bestille en række navngivne sushi, skød jeg genvej med en såkaldt Double Tasting med 14 stk. luksus nigiri og 14 stk. luksus inside-out maki til i alt 500 kr. Den lod vente på sig i 38 minutter, og da den ankom var den ikke mere omfangsrig, end at vi straks øgede indsatsen ved at bestille en »mixed tempura« med fisk og grøntsager.

Design-hotellet Fox på Jarmers Plads i København lægger hus til Sushikappo

De forskellige sushi var glimrende, frisklavede af gode råvarer, smukke at se på og kunstfærdigt anrettet. Køkkenet bekender sig mere til freestyle-genren end til det klassisk japanske, med vovede smagskombinationer som makrel med mexicansk kryddersauce ligesom der er californisk inspiration og kombinationer som Öresund med laks og flødeost.

Da vi skiftede gear til det søde køkken, hoppede kæden af. 

Da tempuraen ankom, skulle det vise sig, at den overvejende bestod af grøntsager, nemlig sukkerærter, minimajs, hokaidogræskar og vist nok agurk. Den grønne bølge blev kun brudt af to enlige rejer, som var store og saftige og ligesom grøntsagerne dækket af en fin, sprød tempuradej.

Kæden hoppede af

Så langt var maden glimrende. Men da vi skiftede gear til det søde køkken, hoppede kæden af. Menukortet havde fire valg, der alle mindede om hinanden derved, at frisk frugt optrådte over hele linjen. Min med-spisers indstilling til frugt grænser til det fobiske, og vedkommende bestilte derfor udgaven med creme brulee, is og frugt overtrukket med chokolade.

Det tog op mod en halv time at få desserterne. Og da de blev serveret, var det med ordene; »Vi har desværre ikke noget is, så I får desserterne til halv pris,« rundede serveringspigen af, og forlod os uden at lægge op til videre debat.

Hvis det kniber med at læse menukortet, kan man trygt skyde genvej i beslutningsprocessen ved at bestille et udvalg af sushi. Her er det bl.a. tuntatar med flyvefiskerogn.

Dessert smagte af mel

Taget i betragtning, at min ledsager hovedsageligt var ude efter isen, var dette onde tidender. Læg dertil, at frugten slet ikke var overtrukket med chokolade. Og at den såkaldte creme brulee – en lyserød æggecreme – i hvert fald set i denne belysning - overhovedet ikke var brulee, altså brændt.

Min dessert, en chokoladekage med is, var altså også uden is og chokoladekagen et sørgeligt, formløst syn. Den var hverken skarpt »brownieagtigt« skåret, ej heller rund men lignede en lidt for tynd klat dej der var klasket ud på en bageplade. Og det var det nærmest også, for den var ikke bagt færdig og smagte derfor af mel.

På Sushikappo må det være sushien der betragtes som hovedsagen 

Dén reddes ikke hjem ved at give 50 pct. rabat. Således må pointsummen for mad skæres ned fra det syvtal som sushien berettigede til og ende på fire. At vi ikke lander endnu lavere skyldes, at det på Sushikappo må være sushien der betragtes som hovedsagen.

Og selv om betjeningen var nok så venlig, så lod den en del tilbage at ønske, med mindre man betragter Sushikappo som en café og ikke en restaurant. Hvilket imidlertid ikke skal afholde mig fra at anbefale stedet til en portion dejlig sushi i omgivelser, der bestemt ikke er kedelige.