Gourmet20 prestige-champagner i en blindsmagning blev fulgt af 18 retter og et tilsvarende antal champagner som akkompagnement
Danmarks ukronede champagnekonge, vinhandler Jørgen Christian Krüff, afholdt i lørdags den årlige begivenhed, hvad genren angår. Det er nu 10. år i træk, han inviterer til smagning af champagne på et niveau, der ligger langt over, hvad man sædvanligvis oplever.
Blandt mine favoritter var først og fremmest 2000 Comtes de Champagne Rosé fra Taittinger
I år stod de lyserøde champagner på scenen, i alt 20 forskellige med berømte mærker som Krug, Cristal, Dom Perignon og Pol Roger side om side med mindre kendte, men kvalitetsmæssigt jævnbyrdige champagner.
Den slags blindsmagninger er altid spændende, for deltagerne – som her var førende sommeliers fra ind- og udland samt vinskribenter – har stort set ikke en chance for at bevare overblikket og gætte, hvilke der er de berømte champagner. De fleste vil nemlig gerne kunne udpege en Krug eller en Dom Perignon, hvis de da ikke hellere vil markere sig ved at genkende en mere udpræget kenderchampagne som Selosse.
Afkølet lokale
Smagningen foregik på Hotel Skt. Petri i København, som havde valgt at køle hele lokalet ned til 15 grader, så champagnerne ikke skulle blive for varme. Eller også havde de ikke styr på varmeanlægget. I hvert fald var det glimrende omstændigheder for champagnen, som vi smagte over tre timer, hvorfor der var mange af glassene, som stod på bordet lang tid uden at blive lunkne.
Det stod hurtigt klart, at roséchampagne er en disciplin, som ikke alle husene forstår sig på. Det har i mange år været en niche med relativt få spillere, mens der i dag er ganske mange, som har kastet sig ind i kampen om kundernes gunst. For som vi før har berettet her på siderne, er roséchampagne blevet umådelig populært i de senere år.
En række gæstekokke fra den hjemlige gastronomiske elite trakterede de 80 champagne-gæster med 18 højgastronomiske retter
Men selv om her var tale om en overvægt af prestigefulde huse, så var det langtfra alle champagnerne, der kunne leve op til sådan et omdømme. Imidlertid var der så tilpas mange pletskud, at den overordnede oplevelse bestemt var glædelig.
Blandt mine favoritter var først og fremmest 2000 Comtes de Champagne Rosé fra Taittinger. Den havde en berusende duft med strejf af hindbær i en inciterende sødme parret med en stram syre og fylde. I munden optrådte den med stor fyldighed, og den fint balancerede sødme og syre gik igen her.
En række gæstekokke fra den hjemlige gastronomiske elite trakterede de 80 gæster med 18 højgastronomiske retter
Lige efter denne havde jeg 1985 Rare Vintage Rosé fra Veuve Cliquot, altså huset, der laver Den Gule Enke, husets billigste standardchampagne. Denne er ofte undervurderet, mens Cliquots prestigechampagner nyder stor respekt. At netop Cliquot kommer ud som en af de bedste roséchampagner, er ikke nogen tilfældighed. Huset anses nemlig for at være det, som opfandt begrebet roséchampagne, hvilket skete for et par hundrede år siden.
Sine 23 år til trods fremstod 1985 Rare Vintage Rosé i en fin og stram form med forbløffende livskraftig syre samt med en fin kompleksitet i smagen, som havde tydelig adresse til de pinot noir-druer, den er lavet på. I øvrigt dyrket på 17 forskellige grand cru- og premier cru-marker.
Damen skuffede
Ikke desto mindre var der imidlertid tale om en skuffelse med hensyn til husets 1998 La Grande Dame Rosé, en ellers pålidelig champagne. Hvilket viser, at man altid skal være forberedt på flaskevariation, lige meget hvilken vin eller hvilket hus der er tale om.
Sidst, men ikke mindst, vil jeg nævne champagne nummer tre på listen over mine favoritter. Det var 2002 Belle Epoque Rosé fra Perrier Jouet, som fremstod med en elegant bouquet – der bød på bl.a. skovjordbær og kandiserede æbler samt en fortryllende saftig smag med en delikat bund af brioche.
Brioche blev der i øvrigt også serveret efter smagningen, hvor en række gæstekokke fra den hjemlige gastronomiske elite trakterede de 80 gæster med 18 højgastronomiske retter, hvortil der skænkedes 18 forskellige prestigechampagner af højeste karat.
Det var en dag og aften, hvor gæsterne ofte sås med salige smil om munden. For nu at skrive to fremmede ordsprog sammen, kunne man sige: "La vie en rose goes on."
