GourmetEgentlig var det blot meningen, at han skulle have lavet lidt vin til venner og familie, men efter en lang karriere med både op- og nedture er det lykkedes den berømte filminstruktør Francis Ford Coppola at opbygge et succesrigt vin-imperium fra sin vingård i Napa Valley

Det hele startede, da filmselskabet Paramount i 1970 stod og skulle finde en instruktør til en af deres store, kommende satsninger, en gangsterfilm ved navn »The Godfather«.

Vin og film har mange ting til fælles. I begge dele skal der helst være en romance, en historie og et godt drama, for at det fungerer 

Efter et langt forløb, hvor man havde haft kontakt til flere af branchens tunge drenge, der alle takkede nej, endte man til sidst med at tilbyde jobbet til en ung og ukendt instruktør, hvis primære kvaliteter i studiets øjne lå i hans italiensk-amerikanske baggrund.

Den unge mand, Francis Ford Coppola, overraskede imidlertid alle ved at takke nej til filmen, som han mente glorificerede mafiaen, medmindre han fik lov til at gennemføre nogle markante ændringer i historien og desuden caste både den ukendte skuespiller Al Pacino i rollen som Michael Corleone samt veteranen Marlon Brando – på det tidspunkt noget af en paria i branchen – som den gamle godfather.

Det var lidt som en familie, der arver en fantastisk væddeløbshest: Man kan ikke bare lade den stå i stalden. Man er nødt til at få den ud på væddeløbsbanen 

Trods stor modstand endte studiet til sidst med at give sig, men da optagelserne begyndte, tog de dramatiske konflikter mellem instruktøren og studiet til. Coppola har blandt andet fortalt, at han konstant blev fulgt i hælene af en reserve-instruktør, der var indkaldt til at træde til og overtage filmen i det øjeblik, hvor han blev fyret.

To mod vision

Sådan kom det dog aldrig til at gå. Takket være stort mod, stædighed og ikke mindst sine skuespilleres opbakning lykkedes det for Coppola at gøre filmen færdig tro mod sin vision, og resten er sådan set historie: »The Godfather« blev en gigantisk kassesucces, filmen modtog adskillige oscars, og i dag har den ikke bare klassikerstatus – mange eksperter regner den ligefrem som den bedste film, der nogensinde er blevet lavet.

Filmen ændrede også den unge instruktørs liv for altid: Ikke alene blev han pludselig med raketfart katapulteret op i Hollywoods superliga, da han to år senere også havde instrueret den lige så succesrige »The Godfather part II«, var han pludselig blevet en velhavende mand.

For eksempel tildelte det anerkendte amerikanske vinmagasin Wine Spectator vinen 1977 Rubicon Napa Valley 93 point ud af 100 mulige 

Det gav Coppola, der på det tidspunkt boede i San Francisco med sin kone og tre små børn, mulighed for at begynde at se sig om efter et nyt og større hjem til familien.

Valget endte med at falde på det nærliggende vinområde Napa Valley nord for San Francisco. Her købte han i 1975 et af områdets mest traditionsrige ejendomme, Inglenook Estate, med tilhørende 600 hektar vinmarker, som han efterfølgende omdøbte til Niebaum-Coppola Estate Winery efter den finske kaptajn, købmand og vinmager Gustave Niebaum, der i 1879 grundlagde stedet.

Det bliver i familien

Ud over sin fredfyldte og idylliske beliggenhed var netop vinmarkerne en af hovedattraktionerne for Coppola, der kom fra en familie, hvor både hans far og farfar havde lavet vin i beskedent format til familie og venner.

Oprindeligt var det også blot meningen, at han ville videreføre den tradition – den allerførste vin, i alt fire fire tønder, stampede han selv barfodet i kælderen sammen med sin far og sine børn, men som han siden har sagt:

»Lidt efter lidt da jeg begyndte at lære mere og mere om vingården, dets historie og betydning inden for vinhistorien, gik det op for mig, at det var lidt som en familie, der arver en fantastisk væddeløbshest: Man kan ikke bare lade den stå i stalden. Man er nødt til at få den ud på væddeløbsbanen. Jeg blev klar over, at jeg blev nødt til at producere noget rigtig god vin for at videreføre stedets fremragende tradition.«

Hyrede dygtige folk

Og sådan blev det: Coppola hyrede nogle dygtige vinfolk til at hjælpe sig, og i 1978 udkom de første officielle flasker, der fik en glimrende modtagelse. For eksempel tildelte det anerkendte amerikanske vinmagasin Wine Spectator vinen 1977 Rubicon Napa Valley 93 point ud af 100 mulige.

Samtidig med sin nyvundne succes på vinfronten røg Coppola imidlertid ud i alvorlige problemer, da hans film »Apocalypse Now« under mildest talt kaotiske optageforhold i Fillippinerne gik langt over budgettet. Det fik studiet til at true med at trække stikket, men Coppola – kendt for sin dristighed og vilje til at tage chancer – satte sin vingård og alt, hvad han ellers ejede ind som økonomisk sikkerhed og fik dermed gjort filmen færdig.

Den foreløbige kulmination kom for to år siden, da han købte endnu en stor, traditionsrig vingård i det nærtliggende Sonoma County 

»Apocalypse Now« blev siden en stor både kunstnerisk og kommerciel succes. Coppolas høje spil endte altså med at bære frugt. Helt så heldig var han dog ikke få år senere, da hans ambitiøse musical »One From the Heart« udviklede sig til så kolossalt et økonomisk flop, at hans eget filmstudio Zoetrope – oprindeligt etableret som et ambitiøst forsøg på at etablere et mere kunstnerisk alternativ til Hollywood – måtte lukke, og Coppola selv pludselig stod tilbage med en personlig gæld på godt 30 mio. dollar.

Betalte det hele tilbage

Frem for at erklære sig personligt konkurs brugte han det næste årti på at betale sine kreditorer tilbage. Resultatet blev en række film af temmelig svingende kvalitet, primært lavet ud fra økonomiske motiver, heriblandt »Godfather part III« – en film som Coppola ellers altid havde forsvoret han nogensinde ville lave.

I 1992 vendte lykken dog igen for Coppola, da »Dracula«, som han både instruerede og producerede, blev så stor en publikumssucces, at den atter bragte ham fuldstændig på fode igen. Da den sidste gæld var betalt, havde han efter sigende stadig mere end 50 mio. kr. til overs.

En god bid af de penge valgte han at bruge på at opkøbe resten af den historiske Inglenook-grund med vinmarker samt chateau for at realisere sin drøm om at rekonstruere stedet i dets oprindelige version.

Gang i vinproduktion

Dermed kom der nu for alvor gang i vinproduktionen, og da der desuden blev indrettet et museum med både oscars og diverse remedier fra Coppolas forskellige film, udviklede vingården i Napa Valley sig hurtigt til et populært tilløbsstykke. Samtidig begyndte hans vine – utvivlsomt godt hjulpet af deres berømte navn – at sælge bedre og bedre, hvilket efterhånden gjorde det muligt for ham at udvide sin virksomhed.

Med årene er det lykkedes ham at opbygge et særdeles succesrigt forretningsimperium, der i dag, foruden vin, også omfatter madprodukter, restauranter og hoteller 

Den foreløbige kulmination kom for to år siden, da han købte endnu en stor, traditionsrig vingård i det nærtliggende Sonoma County. I dag er det her, at langt størsteparten af hans vine produceres fra, og derudover er det meningen, at Coppola-brandets mere udadvendte aktiviteter i fremtiden skal koncentreres der.

Så selvom det stadig primært er som instruktør af »Godfather«-filmene, at Coppola kendes, er det altså med årene lykkedes ham at opbygge et særdeles succesrigt forretningsimperium, der i dag, foruden vin, også omfatter madprodukter, restauranter og hoteller. Dermed har han også i sin karrieres efterår opnået sin oprindelige ambition om total uafhængighed af Hollywood:

Finansierede selv film

Da han for et par år siden lavede sin seneste film, det filosofiske drama »Youth without Youth«, var den udelukkende finansieret for hans egne penge, og det samme gælder hans nye projekt »Tetro«, som i øjeblikket er ved at blive optaget i Argentina.

Og til trods for at han næste år fylder 70, er der intet, som tyder på, at Coppola har tænkt sig trappe ned på sine mange aktiviteter. Tværimod har han efter eget udsagn tænkt sig at fortsætte arbejdet med at udforske sin livslange kærlighed til både vin og film. For som han en gang har sagt:

»Vin og film har mange ting til fælles. I begge dele skal der helst være en romance, en historie og et godt drama, for at det fungerer.«