9.12.2008 tekst: team

Vind en magnum Dom Pérignon

GourmetKONKURRENCEN ER AFSLUTTET: Vinderne er blevet offentliggjort på pleasure.dk/nyhedsbreve.

Pleasure.dk fortsætter den store julekonkurrence, hvor læserne kan vinde eksklusive gaver, der kan være med til at forsøde julemåneden.

I denne uge har Winetrader.dk doneret det perfekte akkompagnement til nytårsskålen - en Dom Pérignon Magnum fra 1993 til en værdi på 4.500 kr.

Vinderen af denne flaske bliver nok nytårsfestens centrum, når nedtællingen til 2009 går i gang.

Til nummer to og tre er der henholdsvis en gastronomisk oplevelse på Il Grappolo Blu. Værdi 3.500 kr. og eksklusivt håndlavet julepynt fra BRINK. Værdi 2.000 kr.

Munkens mesterværk

”En Dom Pérignon fra 1993 er både harmonisk og frugtfuld i sit udtryk med klassisk smag af citrus og mineraler. Boblerne er småt til mellemstore, og lagringspotentialet er mellem fem og ti år – hvis du altså kan få fat i dig eget eksemplar, for flasken er stort set umulig at få fat på”, fortæller Lars Andersson fra Winetrader.dk.

Han ved i øvrigt, hvad han taler om, da han lever af at købe, sælge og rådgive privatpersoner og virksomheder, når det drejer sig om vin- og champagneinvesteringer.

Det var dog den unge munk, Pierre Pérignon, der i 1668 besluttede sig for at lave de bedste vine i verden, og det postulat krævede talrige forsøg og finjusteringer, som munken brugte det meste af sit liv på finpudse og justere.


Det emmer ikke ligefrem af idyl eller fest, men klostret her har lagt vægge og rum til Dom Pérignons første eksperimenter med champagne.

Værd at vente på

Man mener, at den første Dom P, som den også hedder i jetsetkredse, blev introduceret for det bedre borgerskab i 1936, men indholdet var fra 1921.

Der bliver nemlig ikke sprunget over, hvor gærdet er lavest, for kvalitetskravene er skyhøje – er året høst ikke af en ordentlig kvalitet, kommer der ikke en Dom Pérignon på markedet. Dertil skal man lægge en vis portion tålmodighed, for Dom Pérignon bliver først frigivet en række år efter, at de ædle dråber er hældt på flaske.


Den klassiske etiket med svungen typografi og stjerne er kendt i stort set alle feinschmeckerkredse. Prisen og udbuddet svinger fra årgang til årgang, fortæller Lars Andersson fra Winetrader.dk

I en kælder sort som…

Når en høst er i hus gemmes de af vejen i en mørk kælder, hvor champagnes modnes til perfektion med prop og wire, som sikrer optimal kontrol over gæringen, som giver champagnen bobler.

I øvrigt er det mere undtagelsen end reglen, at et champagnehus producerer særlige årgangsprodukter frem for en mere standardiseret vare, men hos Dom Pérignon er der altså andre boller på suppen.

borsen statistik bnt
Fakta
 

Find artikler:

Køkkentype:
Find artikler
 
 

Seneste GOURMET ARTIKLER


 
 
 

Seneste