GourmetØl er en lige så central del af juletraditionen som risengrød og gaver, mener forfatteren af bogen »24 øl du skal smage, før det bliver jul«

I den senere tid er det blevet populært at skrive om vin, spiritus og øl, som det ifølge bogtitler er meget vigtigt at smage, inden man høstes af manden med leen – for eksempel »50 whiskyer, du skal smage, før du dør« og så videre.

I oldtiden var helt almindeligt at ofre øl til de mørke magter 

En ret morbid tilgang, når man tænker på at disse nydelsesmidler gerne skulle skabe glæde. Men sådan er det jo med mode; når først ånden er ude af flasken, går det løs.

Den flaske, vi her skal koncentrere os om, er ølflasken. I den nyudgivne bog »24 øl du skal smage, før det bliver jul« truer forfatteren ikke med død og ødelæggelse, men med julens komme. Hvilket i øvrigt vel kun for de færreste er en truende begivenhed. Det er derimod en hyggetid, og med denne bog hjælpes man fint af sted på hyggens vej.

Som en bedre bedugget julemand i det sludrevorne hjørne går historiefortæller Carsten Berthelsen sindigt i sulet på julen set gennem et ølglas, før han kommer til en nærmere præsentation af de 24 gode juleøl.

Ofring til mørke magter

Carsten Berthelsen forklarer, at det i oldtiden var helt almindeligt at ofre øl til de mørke magter, ganske som dette er grundlaget for at sætte en skål risengrød ud til julenissen. Oprindeligt var nisserne faktisk slet ikke de lattermilde, rødhuede gnallinger, som historierne i dag er fyldt af. Nej, det var overnaturlige væsener, som kunne findes overalt, for eksempel under gulvet, inde i ildstedet, over stalden eller måske ude i et af havens træer.

I det dedikerede julehistoriske afsnit lærer man, at ordet jul kan stamme fra det latinske joculos, som betyder noget i retning af jubel 

De har været kaldt vætter, og en af dem var Gårdboen, bedre kendt under det skånske kælenavn for Niels: Nisse. Gårdboen skulle have et offermåltid en gang om ugen samt altid et drikoffer, når der blev brygget øl. Ellers var det forbi med at brygge velsmagende øl på gården.

Offeret kunne foregå ved, at man hældte lidt øl gennem en gulvsprække, ned til »underbyggerne«. Og det skulle naturligvis være »førsteøllet«, som til jul var ekstra stærkt. Når det var tappet, spædede man vand på urten, og det blev til mellemøllet, forbeholdt husbonden.

Tredje efterfyldning blev til »dagligøl«, og fjerde blev kaldt »drikke«, noget man serverede til middag. Femte ombæring blev kaldt »det tynde øl«, kan man læse i bogens første del, der kommer godt omkring gårdøllets historie.

Midvinter skal fejres

I det dedikerede julehistoriske afsnit lærer man, at ordet jul kan stamme fra det latinske joculos, som betyder noget i retning af jubel, udbrudt grundet tegn på solens tilbagevenden. Det kan også stamme fra det oldengelske yule, som kommer fra en den hedenske tid, hvor man fejrede midvinter og – dette synes slået helt fast – drak sig ordentligt beruset.

Norges kong Håkon forsøgte i 900-tallet at indføre kristendommen i sit rige, blandt andet ved at flytte den hedenske midvinterfejring fra midten af januar til samme tid, hvor de kristne fejrede jul.

For at få dette til at glide lettere ned – kan man tro – pålagde han »hver mand at brygge så meget øl, som der kan skabes af en skæppe malt«. Tilmed blev det forbudt at stoppe festen, før al øllet var drukket, så det tog gerne en tre dages tid.

Et passende tidsrum, hvis man skal drikke sig igennem en flaske af hver af de 24 spændende øl, der beskrives indgående og veloplagt i bogen. Medmindre man da bruger den som afsæt for en flydende pakkekalender, hvilket nok kan synes mere oplagt.

For god ordens skyld skal det nævnes, at en del af materialet stammer fra bogen »Juleøl – skik og brug«, som blev udgivet af samme forfatter i 2004.

ole.troelso@borsen.dk

»24 øl du skal smage, før det bliver jul«. 120 sider, 129 kr. fra Gads Forlag.