GourmetFor at skræmme natlige tyve væk, skabte Don Melchor i 1800-tallet den myte, at fanden boede nede i hans vinkælder. I dag er det en verdenskendt legende og vinen et brand af de stærke

Casillero del Diablo er en vin, der markedsføres verden over, som var det tandpasta, vaskepulver eller chokolade. Det er ikke nogen venlig sammenligning, men jeg er egentlig vinen venligt stemt, selvom det var med en vis skepsis, at jeg trådte ned i djævelens kælder.

Don Melchor var rigtig træt af tyvagtige ansatte, som i ly af natten listede sig ned for at stjæle i den dybeste af hans kældre, hvor de bedste vine lå 

Den ligger under en af Chiles ældste og største vingårde, Concho y Toro i udkanten af Santiago, og er en af områdets helt store seværdigheder. Turisterne køres hertil i store busser for at smage vinen og se de historiske bygninger, kældrene og parken, som altsammen er virkelig betagende.

Bedste køb i segmentet

Mit mål for udflugten var dog i højere grad at smage husets topvin, Don Melchor, som er opkaldt efter stifteren – den chilenske adelsmand, der grundlagde firmaet i 1873. Jeg er meget begejstret for vinen og regner den for et af de bedste køb, man kan gøre i segmentet chilensk topvin, hvor den koster mindre end jævnbyrdige konkurrenter.

Til gengæld forventede jeg ikke meget fra husets billigere rækker, hvor Casillero del Diablo står.

Og det var en fejl. For selvom man let kan forveksle denne vin med industriens tusinder af »opdigtede« varemærker – tvivlsomme lavkvalitetsvine, der forsynes med en smart etiket og lidt fiktionsprosa – så er Casillero del Diablo den ægte vare.

Ikke stor vin, men ærlig vin til en favorabel pris, der ligger et godt stykke under en hundredekroneseddel.

Lagringen foregår på den gode gammeldags facon, nemlig ved at vinen hældes på et egetræsfad og sættes ned i en kølig kælder et lille års tid 

Det er ikke nogen enkeltmarksvin med helt specifikke terroir-karakteristika, og som industrivin betragtet er det helt forventeligt, at druerne kommer mange forskellige steder fra. Det behøver ikke være et negativt aspekt. Dog er der tale om geografiske afgrænsninger, for eksempel kommer alle cabernet sauvignon druerne fra Maipo Valley, ligesom chardonnay hentes i den kølige Casablanca Valley, og alle udvælges efter forholdsvis skrappe kvalitetskriterier.

Ingen billige tricks

Og som jeg kunne se i djævelens forgård – den lidt nyere fadlagringskælder, der fører ned til den ældste – så anvendes der ikke industritricks som tilsætning af egetræsspåner i vin fyldt på kæmpetanke frem for at bruge den ægte vare. Nej, i den kølige fadlagringshal, som kun er en lille del af lagerbeholdningen, lå der mange hundrede nye egetræsfade – fyldt med djævlebrygget.

Fra dyser i loftet blæste der af og til en tåge af vandstøv, dikteret af fugtighedsmålerens automatik, for naturligvis tages alle teknologiske kneb i brug – såvel når druerne presses, som når saften viderebearbejdes i industrielle ståltanke. Men lagringen foregår på den gode gammeldags facon, nemlig ved at vinen hældes på et egetræsfad og sættes ned i en kølig kælder et lille års tid.

Efter at have beundret denne omfattende, men alligevel håndværksprægede, produktion, gik vi videre ad flere trapper ned til den gamle kælder, hvor Djævelen ifølge Don Melchor boede.

Gemte sig i kælderen

Historien går på, at Don Melchor var rigtig træt af tyvagtige ansatte, som i ly af natten listede sig ned for at stjæle i den dybeste af hans kældre, hvor de bedste vine lå.

Derfor begyndte han fra tid til anden at gemme sig i den mørke kælder om natten. Og når han hørte nogen rumstere, lavede han en helvedes larm i det skjulte.

Priser der minder om tyveri

Sideløbende satte Don Melchor det rygte i gang, at Djævelen var blevet set i kælderen, og snart fik historien sit eget liv. Selvom undertegnede havde held til at tage billedet her på siderne – som tydeligt viser djævelens skygge – så er det aldrig blevet bevist, at djævelen virkelig bor i kælderen. Men tyverierne holdt i hvert fald op.

Apropos tyveri, så er der jævnligt tilbud på Casillero del Diablo til priser, der er så lave, at det nærmest kan kaldes tyveri. Men det er en stor produktion, og der er adskillige varianter, så tag lige og smag på vinen først for at sikre, at der er basis for at køre nogle kasser hjem i kælderen. Det er der ofte, især når det drejer sig om cabernet sauvignon-varianten.