Elvio Milleri – italieneren der har modtaget en Michelinstjerne i 1996, givet danskerne økologisk stenovnbagt brød og restauranterne Era Ora, L’Altro og AquaMarina

20.10.2008 tekst: Tekst: Nicolai Klingenberg foto: Era Ora

Fem vintips fra den italienske gourmet

GourmetElvio Milleri er italieneren, der har givet danskerne sublime spiseoplevelser qua sine restauranter Era Ora, L’Altro og AquaMarina.
Dertil kommer en begejstring for ægte italiensk brød, som er nået ud til en lang række af landets restauranter og eksklusive supermarkeder i form af økologiske og stenovnbagte brød.

Italien er dog også vin, men vin skal ikke bare nydes – den skal behandles og opbevares med respekt, og så må den gerne prøves med lidt utraditionel spise til. Pleasure.dk har fået fem vintips af Elvio Milleri, som gerne skulle ruste læserne til bedre smagsoplevelser.

1. Ankomsten

Når man køber vin hos en forhandler, er det vigtigt at spørge til, hvornår vinen er kommet til landet. Er den netop ankommet, skal vinen have hvile. Det samme gør sig gældende, hvis man selv har taget vin med hjem i bilen fra en ferie.

Under transporten bliver vinen rystet, og det ødelægger smagen, hvis den drikkes umiddelbart efter 



Lad derfor vinen hvile et par uger – og om muligt i to til tre måneder eller op til et helt år. Vinen kan præcis som mennesker få jetlag – i overført betydning naturligvis.


I kælderen under Era Ora gemmer dig sig et mindre udpluk at restaurantens vine – alle er fra Italien, og den komplette samling består af mere end 90.000 flasker

2. Åben vinen i god tid

"Når man skal nyde en god flaske vin, vil jeg anbefale, at man åbner flasken to til tre timer før, den skal drikkes. Det giver vinen tid til at åbne sig, og dermed forbedres smagen," lyder det fra Elvio.

Er der tale om ældre vine – typisk med 15 år og mere på bagen – så er et godt tip at smage lidt på vinen ved åbningen. Er den svag skal den have mere luft, og udvikler den sig ikke synderligt, kan det svare sig at dekantere vinen for at give den ilt.

"Er vinen tilpas efter en time, og skal den først drikkes senere, kan man roligt sætte proppe i igen".

3. Opbevaring

Det er måske ikke alle, der har en kælder, som kan fyldes med vine, så i stedet kan det være en rigtig god løsning at investere i et vinkøleskab.

"Temperaturen i et vinkøleskab er mere konstant i en kælder, og det giver de absolut bedste resultater for vinen. Rødvin skal opbevares ved temperaturer mellem 16 og 18 grader – absolut ikke højere," slår Elvio fast.

Han tilføjer desuden, at jo højere temperatur vinen opbevares ved, jo hurtigere ældes den.

4. Den kolde skulder

Hvidvin skal nydes ved lavere temperatur en rødvin, men det er ifølge Elvio Milleri en misforståelse at køle den helt ned til for eksempel fem grader.

Den rette temperatur er omkring 14 til 16 grader, og hvis man vil holde vinen kold, kan man nøjes med at placere bunden i is – og ikke hele flasken. Skinner solen, kan man hænge et viskestykke over flasken 



Hvidvine skal altså være frisk, men ikke for kolde, da det kan være med til at ødelægge smagen.


Era Ora betyder "Det var på tide" – efter gæstebogen at dømme så er gæsterne rørende enige…

5. En ny duo

Det ældgamle makkerpar, der går underbetegnelsen rødvin og ost, kan godt udfordres. Hvad der måske er gammel viden for nogen, kan være nye oplevelser for andre.

"Hvidvin og ost er en mindst lige så god sammensætning. Faktisk går fåreost allerbedst sammen med hvidvin, mens de stærkere oste stadig går bedst med kraftigere rødvine. Det handler ikke kun om at finde ligheder, men også modsætninger i smagene, når man parrer mad og vin," afslutter Elvio.

borsen statistik bnt
Se også
Besøg Era Oras hjemmeside
Thaimad på sengekanten
Sådan smager en ordentlig bøf
Fakta
Elvio Milleri ejer restauranterne Era Ora, L’Altro og AquaMarina. Derudover er han manden bag det italienske håndværksbageri Il Fornaio
 

Find artikler:

Køkkentype:
Find artikler
 
 

Seneste GOURMET ARTIKLER


 
 
 

Seneste