GourmetHotel Front i København har skiftet restaurantkoncept fra gourmet til amerikansk diner-stil.

I mange år hed det Hotel Amalie, et sted der hverken var smart eller udpræget pænt. Om end den gamle bygning i funkisstil egentlig havde et stort potentiale for charme.

Et menukort baseret på klassikere fra USA 

Denne blev afdækket, efter en storstilet renovering i 2006, som leverede et hypermoderne storbysmart »boutique hotel«. Hotellets restaurant blev lanceret på ambitiøs vis med et erklæret mål om at servere moderne skandinavisk mad på gourmetniveau.

Noget kunne tyde på, at evnerne ikke stod mål med ambitionerne, i hvert fald blev gourmetrestauranten ingen succes. Det kan da også virke som en svær opgave at skulle leve op Københavns mange skrappe gourmetkokke, derfor synes det yderst intelligent at skrue lidt ned for ambitionsniveauet.

Amerikanske klassikere på menuen

Det har Front gjort ved at lancere et menukort baseret på klassikere fra USA, som hamburgere, spareribs, kyllingevinger i barbecuesovs, nachos med smeltet ost, chili con carne, caesar salad og store bøffer.

Disse serveres i et åbent miljø, hvor man kan se ud til køkkenet, og hvor der er fri bevægelighed fra receptions-/loungeområde til restauranten, sådan at det hele nærmest smelter sammen. Det giver en livlig stemning, som kan være rar, især hvis man er enlig forretningsrejsende, hvad flere af gæsterne så ud til at være.

De ligner ikke rejsende i jern, metal eller betonvarer, nærmere folk beskæftiget med mode, musik eller andet såkaldt kreativt. For Front er et smart designhotel og opsøges som sådan af gæster, der sætter pris på et smart præg.

Kvik betjening

Sådan nogle steder kan til tider være lidt af en prøvelse, nemlig hvis personalet går lidt for meget op i at være smarte. Så det var med tilbageholdt åndedræt, vi begav os ind i denne smarthedens højborg.

Men det skulle vise sig at være ganske ubegrundet. Tjeneren var kvik, opmærksom og venlig, så aftenen igennem forløb serveringen gnidningsløst og i en rar, fuldstændig afslappet tone.

Caesar salad er opkaldt efter den mexicanske restauratør Caesar Cardini, som lancerede retten i 1920’erne 

Vi lagde ud med en caesar salad (78 kr.), en ærkeamerikansk salat, som intet har at gøre med romernes Julius Cæsar, om end romerne jo er kendt for at have opfundet salaten som ret.

Caesar salad er opkaldt efter den mexicanske restauratør Caesar Cardini, som lancerede retten i 1920’erne. Der er uenighed om, hvorvidt det foregik i Californiens San Diego eller Mexicos Tijuana, hvortil Cardini flyttede for at undslippe staternes alkoholforbud.

Fornøjelig salat

Imidlertid er der udbredt enighed om, at en caesar salad laves af sprød romainesalat, som blandes med sprøde brødcroutoner og vendes i en pikant dressing med bl.a. sennep, hvidløg, worcestershiresauce, citronsaft, æggeblommer og parmesanost. Noget i den stil var også tilfældet her på Front Diner, hvor det var en fornøjelse at spise salaten.

Bollerne var friske og lune, bøfferne lavet af godt oksekød, som var stegt nænsomt 

Videre i den klassiske dinerafdeling valgte vi en ret ved navn »The Triple«, beskrevet som tre små hamburgere, hvilket jo er praktisk, når man deler.

Men det skulle vise sig, at der var tale om en helt igennem falsk varebetegnelse. For burgerne var ikke små, men hver især på størrelse med en pølsevogns-bøfsandwich.

Det skal man selvfølgelig ikke klage over, når de nu var så gode som i dette tilfælde. Bollerne var friske og lune, bøfferne lavet af godt oksekød, som var stegt nænsomt, så saftigheden var i behold, og præcis til medium, som vi havde bedt om.

En dejligt saftig og livlig vin med strejf af jordbær, lakrids og lidt jod i næsen 

Til The Triple var vi nærmest nødt til at vælge vinen ved navn »The Holy Trinity«, opkaldt efter Den Hellige Treenigheds kirke i Barossa Valley. Vinen laves af de tre druetyper grenache, shiraz og mourvedre – altså en klokkeren rhoneblanding.

Lækker garvesyre

En dejligt saftig og livlig vin med strejf af jordbær, lakrids og lidt jod i næsen samt et godt frugtdrevet væsen med lækker garvesyre til at holde sødmen på plads. I al enkelhed en vin, der nærmest beskriver stemningen på denne moderne og uhøjtidelige restaurant, hvor der ikke er voldsomt mange vine at vælge imellem, men de fleste er gode køb til prisen.

De synes udvalgt af en person, der interesserer sig for vin, uden at det bliver alt for specialiseret og højambitiøst.

En ordentlig bøf

Nu vi havde prøvet dinerklassikeren hamburger, måtte vi også hellere kigge på en anden USA-klassiker, nemlig en ordentlig bøf. Det blev Tender Supreme (198 kr.) en mør og saftig, høj bøf af oksemørbrad.

Eneste anke er, at den havde en syrlig smag, der kan stamme fra vakuumpakningen.

Men det firetal, som køkkenet får, gives for et virkelig vellykket »american diner-måltid« 

Men den var flot stegt med delikate grillstriber og serveret med en whiskysauce og pommes frites af god kvalitet.

Dessertudvalget skuffer ikke de diner-glade. Her er naturligvis milkshakes og udmærket cheesecake, ligesom der er apple pie og vanilleis rørt med chokocrumble.

Ingen af de nævnte retter hverken aspirerer til eller udgør højgastronomi.

Det er et jævnt køkken, og som sådan bliver pointsummen her på siderne også jævn.

Men det firetal, som køkkenet får, gives for et virkelig vellykket »american diner-måltid« med en betjening, der passede fint til stilen.

Første gang offentliggjort i Børsen Weekend fredag den 9. maj 2008