GourmetDen perfekte drue findes lige så lidt som den perfekte kærlighed. Men man skal være en kyniker for ikke at lede efter begge dele. Det var filosofien, da to unge danske vinentrepenører tog til Argentina for at samle nye flasker til deres vinbar.

Middagssolen kaster sit skarpe lys ned over de tre mænd, der står i en grøn vinmark og kigger på druer. De går forsigtigt rundt om de små knoldede vinstokke, der står linet op så langt øjet rækker. Ude i det fjerne tårner de sneklædte Andesbjerge op i horisonten som isbjerge på afveje.

»Se der,« siger Hans Haahr Larsen og peger på et skilt ved foden af en vinstok: Malbec 2006, står der.

»Det er næsten som at komme hjem,« tilføjer han.

Hans Haahr Larsen er taget med kollegaen Patrick Mouritzen til Mendoza-provinsen for at finde nye vine til makkerparrets vinbar, der er opkaldt Malbeck efter den argentinske nationaldrue.

Jagten på den perfekte drue er dog blevet til en del af fornøjelsen ved at arbejde med vin 

»Jeg er erklæret fan af den drue. Den er blød, rund og fyldig, og når den er bedst, har den en elegance, som er svær at modstå.

Der er en mineralsk kølighed i druen, som jeg aldrig bliver træt af,« siger Hans Haahr Larsen, der mener, at Argentina uden sammenligning laver den bedste Malbec i verden.

Han erkender dog, at han endnu ikke har fundet den perfekte drue. Han erkender også, at den måske slet ikke findes. Jagten på den er dog blevet til en del af fornøjelsen ved at arbejde med vin.

»Den perfekte drue er en intern joke. Det er, når det siger »yes« i hele kroppen, når du smager vinen. Ren sanselighed. Jeg plejer at sammenligne følelsen med en forelskelse,« siger Hans Haahr Larsen.

Det begyndte i Buenos Aires

Det er ikke første gang, de to danskere står og lurer på druer sammen med en lokal vinbonde. Første gang de stiftede bekendtskab med argentinsk vin var under et studieophold i Buenos Aires, der endte med at kickstarte en passion for argentinsk vin.

Rejsen er kulminationen på måneders detektivarbejde, hvor de to unge vinentrepenører har opsnuset en håndfuld mikroproducenter. Den argentinske vinjungle er vokset i de senere år, og de har allieret sig med den argentinske vinskribent Fabricio Portelli, der kender mange af de mere afsides producenter. Han sørger for en lokalkendt chauffør, der kører dem rundt i provinsen.

Flere vinstokke er fra 1915, og der laves kun 1700 flasker af husets topvin Goulart Gran Vin 

»Det handler om at finde smagsoplevelser, som man ikke finder andre steder. Det må gerne være udfordrende at drikke et glas vin. Man skal turde det svære. Vi handler ikke med producenter, som laver 1 mio. liter om året. De laver ikke vin, de laver penge,« siger Hans Haahr Larsen.

En af mikroproducenterne på danskernes liste er Finca Goulart. En lille familiedrevet vingård med solbagte teglsten på taget og blomstrende kaktus på jordvejen op til det gamle hus.

»Vi mødte Erika Goulart på en messe i Buenos Aires, hvor vi smagte et hav af ligegyldige vine. Så smagte jeg Paris Goulart, der er en blend lavet på 40 pct. Cabernet Sauvignon og 60 pct. Malbec. Det første, der sprang i næsen, var ren kardemomme. Jeg var solgt på stedet,« fortæller Hans Haahr Larsen.

Danskerne besluttede at besøge vingården, der med bare 15 hektar er en meget lille spiller i Mendoza. Flere vinstokke er fra 1915, og der laves kun 1700 flasker af husets topvin Goulart Gran Vin.

»Det trigger mig at stå i sådan en lille vingård. Du skaber personlige relationer og får indsigt i deres arbejde. Du indser også, at de ikke laver det her for at tjene en masse penge. Deres vine er ikke specielt dyre, men de går ikke på kompromis med noget som helst,« siger Hans Haahr Larsen.

Han fremhæver også vingården Matías Mayol, der laver 50.000 flasker om året. Prøverne tappede ejeren direkte fra ståltanken til en uformel smagning i en gammel lade med bliktag.

»Vi var lidt skeptiske, da vi så den falde- færdige rønne, men vinen var exceptionel. Man skal ikke lade sig narre af indpakningen.«

Den personlige kontakt

Matías Mayol serverede også en Bonarda, som ifølge Hans Haahr Larsen ville få en gennemsnitsforbruger til at løbe skrigende væk:

»Den er ikke perfekt, men den er ærlig, og man stopper op og spørger sig selv: »Hvad i alverden var det?« Jeg kan godt lide, at man kommer til at reflektere lidt længere over en vin,« siger han.

Hans Haahr Larsen er ikke bleg for at indrømme, at han var dirrende nervøs over at skulle møde inkarnationen af stolte argentinske vintraditioner 

Rejsen handler dog ikke kun om vin. En del af konceptet er at komme i kontakt med vinbønderne. Det gælder lige så meget om venskab og partnerskab som at finde den rette vin.

Det bliver understreget under et besøg på Finca Libertad, der ejes af Federico Benegas Lynch. Familien er blandt grundlæggerne af vinindustrien i Mendoza, og Hans Haahr Larsen er ikke bleg for at indrømme, at han var dirrende nervøs over at skulle møde inkarnationen af stolte argentinske vintraditioner.

»Benegas’ kone Carmen sad med, da vi fortalte, at vi ville importere smalle argentinske vine til Skandinavien. Hun lyttede til os og sagde så til sin mand: »De fyre skal have en chance. Hvis de tror på os, så tror vi på dem,« fortæller Hans Haahr Larsen, der i dag har knyttet venskab med Benegas-klanen.

Den rene økologi

Vinsmagningen foregik i en lækker lounge med en parilla – en støbejernsgrill med en nettovægt på to ton. Men det var ikke de smukke omgivelser i den historiske finca, der gjorde udslaget. Benegas’ vinmarker ligger i selve Mendoza-floden i et område, der tørrer ud om sommeren. Når foråret kommer, risler smeltevand fra Andesbjergene ned i flodlejet og oversvømmer markerne.

»Det bliver ikke mere økologisk end det,« konstaterer Hans Haahr Larsen.

Benegas blev set som en outsider i 1980’erne, fordi han satsede på druesorterne Petit Verdot, Merlot, Cabernet Franc og Sangiovese. Det gjorde ingen andre på det tidspunkt. Men satsningen holdt, og vinene hører i dag til den argentinske superliga.

To Benegas-vine er således på vinkortet i El Bulli i Catalonien, der i 2007 blev kåret som verdens bedste restaurant af Restaurant Magazine.

»Vi smagte en blend lavet på Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon, der ikke er til salg. Det var som at sutte på et stykke silke med en eftersmag, der varede til dagen derpå,« siger Hans Haahr Larsen og tilføjer:

»Så er vi henne ved det, jeg kalder en »olfaktorisk koncert.« Et sansebombardement man sent glemmer.«

Hans Haahr Larsen og Patrick Mouritzen er i dag ved at forberede endnu en tur til Mendoza. Der er forlydender om en mousserende vin lavet på Bonarda- druen, der laves i ekstremt små mængder af vinmageren Sebastián Zuccardi.

Måske den næste perfekte drue?