GourmetMichel Rolland er verdens mest berømte vinmager, og han introducerer nu sin private kollektion.

Michel Rolland er verdens mest indflydelsesrige vinmand. Han har over hundrede klienter over hele verden – vingårde, som lader ham bestemme, hvordan deres vine skal smage.

I alt sætter han sit fingeraftryk på over 350 vine, kendte som ukendte. Fra franske som Angélus, Ausone, Valandraud, Pape Clément, Pontet-Canet, italiensk storvin som Ornellaia og amerikansk som Harlan Estate, til helt ukendte vine i Rumænien og Indien.

Anledningen til at Rolland for første gang nogensinde gæstede Danmark, var, at Philipson Wine har fået agenturet på Collection Rolland. 

Det er folk som ham, der giver betegnelsen »international smag« en dårlig klang, mener hans modstandere.

De beskylder Rolland for at McDonaldisere vinverdenen, fordi hans fingeraftryk som regel er ensbetydende med en vin, der strutter af frugt og bærer et tydeligt præg af egefadslagring.

Er det godt eller skidt? Personligt er jeg ingen stor fan af McDonald’s. Men står jeg i et fremmed land og har valget mellem McDonald’s eller en skummelt udseende lokal grillbar, så vælger jeg McDonald’s.

Det er forbrugeradfærd som ovennævnte, der har gjort Michel Rolland til en stor mand i vinens verden, naturligvis bistået af den kendsgerning, at han er en utrolig dygtig ønolog og dreven forretningsmand.

Aktiv i ny vin

Eftersom han står for 350 vine, er det sket fra tid til anden, at jeg har smagt de Rolland-rådgivne vine, især dem fra den nye vinverden, hvor han især er aktiv.

Der skal fyres godt op under vinenenes fadpræg, for at de smager igennem røgen 

Ofte har jeg ikke brudt mig om dem, når de har været alt for domineret af nye egetræsfade i en grad, så frugten og vinens væsen er ganske overdøvede. Nu, hvor jeg har mødt manden, forstår jeg hvorfor.

Under frokosten på restaurant Premisse i København, hvor jeg havde den fornøjelse at sidde ved siden af Michel Rolland, gjorde jeg nemlig nogle iagttagelser, bl.a. at han holder af at ryge små cigarillos.

Og hvis man bedøver sine smagsløg med den slags midler, er det klart, at der skal fyres godt op under vinenenes fadpræg, for at de smager igennem røgen.

Af andre iagttagelser kan nævnes, at manden virkede sympatisk, intelligent og vidende, langtfra den diabolske kyniker, som fremstilles i den verdensberømte dokumentarfilm Mondovino, hvor dagsordenen er, at vinens smag ikke må ensrettes.

En dagsorden der er sympatisk på de store linjer, men som imidlertid kun tegner en grov skitse.

Ganske drikkelig

For det er konsulenter som Michel Rolland vi kan takke for, at så godt som al vin, der fremstilles i stor stil nu om stunder, er ganske drikkelig.

For 20-30 år siden fandtes der masser af vin, som var stort set udrikkelig. I dag findes der mange drikkelige vine til omkring 30 kr. – om end de sjældent er »værd at drikke«.

Anledningen til at Rolland for første gang nogensinde gæstede Danmark, var, at Philipson Wine har fået agenturet på Collection Rolland.

Det er vinkonsulentens private vine fra ejendomme, han og hustruen Dany, der ligeledes er ønolog, har samlet sammen gennem årene for egne midler. Han forklarer, at disse vingårde er bygget langsomt op hen ad vejen.

»Mine kunder betaler mig godt. Somme tider meget godt,« siger Michel Rolland og smiler.

Michel Rolland er nemlig især kendt for at lave fyldige, let tilgængelige, venlige vine 

»Men jeg er ikke rig,« tilføjer han og forklarer, at grunden til, at der nu er opstået et firma, som hedder Collection Rolland, er, at hans datter og svigersøn har taget opgaven på sig.

»I forvejen har jeg aldrig haft tid til at tage ferie, så at skulle stå for markedsføringen af dette nye selskab ville være umuligt.

Men jeg kan hjælpe med præsentationer som denne,« siger den 60-årige mand, som er af middelhøjde, ulasteligt klædt i gråmeleret, nypresset habit og åbenstående lyseblå skjorte. Det grå fuldskæg er veltrimmet, smilet venligt og tonen munter.

Han er som sin vin, kan man hurtigt konstatere. Michel Rolland er nemlig især kendt for at lave fyldige, let tilgængelige, venlige vine, der stiller den brede kreds af forbrugere mere end tilfredse.

Vinproducenter i hundredevis hyrer Michel Rolland, for når han får lov at dirigere produktionen gennem råd og vejledning, så går det erfaringsmæssigt godt.

Smagningen indledes med, at Christian Philipson siger velkommen og introducerer den franske vinmand.

Moden frugt som solbær og saftig, soltørret tomat holdt i skak af tjære og chokolade 

»Philipson Wine har solgt mange vine, som Michel Rolland har manipuleret, øh...., rådgivet producenterne omkring,« lyder det fra vinhandleren, som helt tilfældigt indledte bekendtskabet med Michel Rolland, da de løb ind i hinanden i Argentina.

Et godt eksempel

Første vin er fra Michel Rollands nyeste projekt, nemlig hans joint venture på vingården Remhogte i Sydafrika.

Vinen er på cabernet, merlot og den sydafrikanske pinotage og et godt eksempel på, at Michel Rolland gerne anvender de lokale druer.

2004 Remhogte Estate fremstod kraftfuld med en god balance mellem frugt og syre – et godt eksempel på, hvordan Rollands bordeaux-aftryk passer godt på en sydafrikansk vin. Philipson tager 130 kr. for vinen, hvilket ikke er noget udpræget godt køb.

Det var der imidlertid tale om i tilfældet Bonne Nouvelle fra samme gård. Derfor stillede jeg glasset til side og gensmagte en times tid efter. Da viste Bonne Nouvelle sig fra en mere blid, facetteret og endnu mere charmerende side.

Moden frugt som solbær og saftig, soltørret tomat holdt i skak af tjære og chokolade var nogle af blomsterne i den buket, man får, ved at købe 2003 Bonne Nouvelle, som bestemt er sine 300 kr. værd.

Næste sæt kom fra Rollands chilenske vingård. 2003 Yacochyua Malbec. Igen samme kraftige duftprofil og et børsteagtigt fadpræg som i de sydafrikanske, men derudover har vinen et meget særpræget og tilsvarende interessant mineralsk, nærmest forkullet præg til at sætte den store modne frugt lidt i relief.

Mineraliteten stammer angiveligt fra Andesbjergenes smeltevand, der bruges til vanding af markerne i det ellers knastørre bjergområde.

Fælles præg

Her står det klart, at såvel de afrikanske som de sydamerikanske vine har et fælles »rollandpræg«, nemlig stor frugt og fadpræg. Men i begge tilfælde er der ydermere en personlighed i vinen, som gør Rollands kritikere til skamme.

Efter ovennævnte vine gik det »hjem til Frankrig«, som Michel Rolland sagde. Først den spændende vin Le Defi fra slottet, hvor han selv bor, Château Fonteni i Fronsac.

Og her må jeg så æde mine egne ord om, at manden har bedøvet sine smagsløg med cigarillorøg. Det har han ikke. 

Men Le Defi er ikke AOC Fronsac, for myndighederne mente, at Michel Rolland brød AOC-reglerne ved at dække jorden med plastik i en manøvre, der skulle afvise den regn, som truede med at ødelægge høsten.

Derfor er Le Defi en vin de table, uagtet at den har karakter som en stor vin og således også koster 500 kr. flasken. Det var årgang 2005, han medbragte – dog noget modstræbende.

Forførende duft

»Jeg bryder mig ikke rigtig om at drikke unge vine,« understregede han, og tilføjede at Philipson havde presset på for at få Le Defi med på smagningen.

Den havde en forførende duft, men en noget afvisende smag, som dog klart bar løfter om en gylden fremtid.

Anderledes var det med Château Bertineau, der ifølge Rolland er en vin »til at drikke«, altså god, men ukompliceret.

Den var bestemt ikke afvisende, snarere tværtimod, med en behagelig moden duft, men ikke den helt store oplevelse i munden.

Smagningens højdepunkt var vinen fra Michel Rollands hjem, pomerolvinen Chateau Le Bon Pasteur – især 2003, som fremstod stor og fyldig, men også tæt og tilnærmelsesvist streng.

Og her må jeg så æde mine egne ord om, at manden har bedøvet sine smagsløg med cigarillorøg. Det har han ikke.