GourmetVinmageren Eben Sadie præsenterede i sidste uge den hidtil største smagning af kultvinen Columella.

Trods en relativt ung alder er Eben Sadie en slags veteran i Sydafrikas vinverden. Landet har nemlig først for alvor gjort sin entré på markedet for topvine i slutningen af 1990’erne, og Eben Sadie har været vinmager siden 1995.

Sadie har 20 årgange på sit CV, derigennem at han laver vin i såvel Europa som Sydafrika, hvor årstiderne som bekendt er omvendt af hinanden.

Sydafrikas vinområder er vin lige så almindelig, som den er i tilsvarende franske og italienske regioner, og undertegnede har under rejser i Sydafrika set mange vindrikkere ryste vantro på hovedet, når prisen på Columella blev nævnt 

Han er en af de mest respekterede vinmagere i Sydafrikas vinverden, om end hans berømmelse faktisk er større i udlandet. I Europa og USA er der nemlig langt større forståelse for vine til over 500 kr. flasken, end der er blandt sydafrikanske vindrikkere.

I Sydafrikas vinområder er vin lige så almindelig, som den er i tilsvarende franske og italienske regioner, og undertegnede har under rejser i Sydafrika set mange vindrikkere ryste vantro på hovedet, når prisen på Columella blev nævnt.

Columella er Eben Sadies røde topvin, som laves på en blanding af rhonedruer. Siden 2000 har Columella vundet mange tilhængere i Europa og USA, hvor entusiaster forstår at værdsætte vinens storhed.

Går selv i marken

De opkøber straks, hvad der frigives af vinen, og derfor har Eben Sadie ikke haft problemer med at udvide sit virke, om end han bestemt ikke er blevet velhavende endnu, bl.a. fordi han insisterer på selv at lave arbejdet i marker og kældre, kun bistået af ganske få hjælpere.

»Jeg startede uden penge, og er endnu ikke begyndt at spare op, for der er hele tiden brug for midler til mine nye vinprojekter,« forklarer Eben Sadie, som udover Columella-kælderen er medejer af det sydafrikanske Sequillo-projekt.

Han ejer også en mindre vingård i Spaniens Priorat, og når den sydafrikanske høst er i hus, passer det årstidsmæssigt med, at han rejser til Spanien for at gøre klar til høsten dér.

Samtlige årgange

Frugterne heraf er denne onsdag opmarcheret på et langt bord, der står på restaurant Gastronomique i Frederiksberg Have.

»Jeg har aldrig før lavet en smagning med så mange af mine vine,« siger vinmageren og ser lidt forpustet ud.

På bordet står samtlige årgange af de sydafrikanske rødvine Columella og Sequillo, den spanske Dits del Terra samt hvidvinen Palladius og en anden prioratvin fra et nyt projekt i det spanske distrikt.

Jeg kan ikke nøjes med en enkelt mark, som man kan i Bordeaux, Bourgogne og Barolo, for vækstsæsonen er alt for kort her i området. 

Smagningen indledes med Columella i årgang 2000, som præges af en markant syre samt stor dybde i næsen. Smagen er elegant og kompleks på en måde, som man slet ikke er vant til at opleve det i vine fra Swartland.

Det er en af de varmeste egne i Sydafrikas Cape-region, og hidtil lavede man overvejende druer til brandyproduktion på denne egn. Masser af sol giver masser af sukker i druerne, hvilket er vejen til at opnå en høj alkoholprocent, som jo er velkommen, hvis vinen skal destilleres til brandy.

Tilfredsheden skyldes, at smagningens deltagere, bl.a. sommelierer fra flere af landets førende restauranter, ser ud til at være meget fornøjede med, hvad de har i glassene 

Med denne tradition i området er det klart, at mange rystede på hovedet, dengang Eben Sadie gav sig i kast med at lave vin i Swartland. Men da han præsenterede sin første årgang – som kun bestod af 17 tønder, da han ikke havde råd til at købe flere – stod det klart, at han havde fået en genial idé.

»Grunden til at denne Swartland-vin smager anderledes end det, man kendte førhen, er blandt andet, at jeg gør meget ud af at blande druerne. De kommer fra syv forskellige marker, der har hvert deres særkende. Jeg kan ikke nøjes med en enkelt mark, som man kan i Bordeaux, Bourgogne og Barolo, for vækstsæsonen er alt for kort her i området.

De førnævnte distrikter har en meget lang vækstperiode til fælles. En periode, hvor druerne kan optage stoffer fra undergrunden og udvikle kompleksitet. Her i Swartland går det langt hurtigere, derfor må jeg selv »opfinde« kompleksiteten,« siger Sadie og kigger sig veltilfreds omkring i restauranten.

Tilfredsheden skyldes, at smagningens deltagere, bl.a. sommelierer fra flere af landets førende restauranter, ser ud til at være meget fornøjede med, hvad de har i glassene.

Store udsving

De forskellige årgange af Columella viser, at også Sydafrika har store udsving i årgangene. Det betyder ikke, at kvaliteten svinger op og ned, men at hver Columella-årgang har et særkende.

2001 fremtræder for eksempel ret feminint med en duft af krudtrøg, mens 2002 er en maskulin sag, der emmer af kærnemælk og engelsk lakrids, hvorimod 2003 synes at forene de to foregående i en flot balance af deres respektive karaktertræk. 2004 bærer på en imponerende koncentration og emmer af solbær på en måde, så man momentvist tænker på Bordeaux.

Over hele linjen er det flotte vine, som giver oplevelser, det ellers kan være svært at finde i prisklassen 400-500 kr., som er prisniveauet for Columella, når den frigives.

Den hvide søster til Columella hedder Palladius og er en vin af samme høje klasse. Den laves ligeledes på rhondruer og i årgang 2005 er den simpelthen fantastisk.

Eben Sadies »mandag-til-fredag-vin« hedder Sequillo, og den minder på mange måder om Columella, men i en »light-version«.

Sequillo koster 185 kr. og den giver stor valuta for pengene. Det er en overvældende kraftfuld vin, som imidlertid indeholder mange fine nuancer midt i smagseksplosionen.