GourmetBag enebærbuske står vinstokkene i læ for de ubamhjertige vinde i San Juan, og vandet kommer fra den smeltende sne i Andeskæden – her producerer Las Moras vine, der er konsistente i kvalitet.
På markedet findes et sandt morads af oversøiske vine, som ikke er særlig interessante at drikke. Dertil hører dog ikke det argentinske vinhus Las Moras, hvis navn er spansk for brombær. Når gården bærer dette navn, skyldes det, at vinstokkene så at sige er gemt væk bag brombærbuske. De vokser nemlig i et ørkenagtigt område, 600 meter over havets overflade, deroppe hvor vindene er ubarmhjertige.
At Argentina har masser af gode vine i mellemklassen, er for længst bevist af fremragende producenter
Så selv om man har dyrket vin i Argentina siden det sekstende århundrede, så er vindyrkning i dette specifikke område af San Juan – der ligger nord for Mendoza – en forholdsvis ny foreteelse. Muliggjort dels i kraft af de nævnte læbuske, dels ved hjælp af smeltevand fra de sneklædte bjergtoppe i Andeskæden, som ligger i nærheden.
Her vil den vagtsomme vinentusiast råbe vagt i gevær, med henvisning til at mange oversøiske vine netop dyrkes med rundhåndet kunstvanding. Og at de derfor ofte ender som nogle ret udtryksløse repræsentanter for standen.
For længst bevist
Og ja, der er kommet masser af billig, kedelig vin fra sydamerikanske lande, af hvilke Argentina i øvrigt er den største producent. Men det skyldes i højere grad efterspørgslen og manglende ambitioner hos producenter og importører, end det skyldes de klimatiske og geografiske forhold.
At Argentina har masser af gode vine i mellemklassen, er for længst bevist af fremragende producenter som berømte Catena, mindre kendte huse som Argento og nye spillere på markedet som Las Moras.
Jeg har ved flere lejligheder smagt forskellige vine fra Las Moras og været imponeret over den konsistente kvalitet. Således besluttede jeg for nyligt at smage hele sortimentet samlet, hvilket løb op i 15 flasker. Det gode indtryk bestod, og således skal uddrag af smagningen hermed formidles videre.
De billigste i sortimentet er Intis-linjen til 45 kr., og malbec-merlot-blandingen er en pæn lille vin med renhed og et godt frugtpræg.
Til gengæld var dens storesøster, 2005 Reserva, ikke imponerende i samme grad, selv om den er dyrere
Langt mere interessant, og meget anbefalelsværdig, var 2006 Las Moras chardonnay til 59 kr. I dens duft synes man at fornemme den renhed, som smeltevandet fra Andesbjergene har.
En frisk mineralitet med strejf af lakrids og en syrlighed, der bærer over i smagen. Her er ikke nogen som helst tendenser til overdrevent fadpræg, blot en ren druekarakter, der leder tankerne i retning af små, pæne bourgogner. Til gengæld var dens storesøster, 2005 Reserva, ikke imponerende i samme grad, selv om den er dyrere.
Her er der ikke alene tale om ordentlig vin, der er tilmed brugt druer med karakter
Også 2005 sauvignon blanc var et rart bekendtskab. En vin med en vis personlighed, som ganske vist kan minde om en typisk New Zealand-klon, men derudover havde mere kant. Frem for alt var den præget af en naturlig syre, som man ofte kan savne i oversøiske sauvignon blanc.
På vej over i de røde møder man 2005 Rosé Shiraz, en skæg hybrid med mere krop, end man ville forvente, og et fyldigt shirazpræg midt i den rosa lethed.
Sortimentets store styrke ligger i midterlejet, hvor vinene koster 79 kr. Her er der ikke alene tale om ordentlig vin, der er tilmed brugt druer med karakter, frem for den evindelige Cabernet Sauvignon. Ikke at blandingen 2004 Reserva Cabernet-Shiraz ikke er god, det er den bestemt, men der er alligevel et stykke op til 2004 Reserva Malbec og 2003 Tannat.
Malbec er jo en gammel cahorsdrue, men den trives fremragende i Argentina, som på en måde har gjort den til et lokalt speciale.
Tænderne løber i vand
Den tætte, frugtstruttende – men alligevel stramme – næse får nærmest tænderne til at løbe i vand, og i munden overvældes man af en stor stoflighed og trangen til at få stegt en stor rød bøf.
2003 Tannat er lavet på druen af samme navn, oprindelig kendt fra Madiran i Bordeaux. Udvandrere tog den med til Uruguay og udviklede ekspertise, som har bredt sig til Argentina.
Igen er der tale om masser af frugt, ligesom indkapslet i et jerngreb. Det er en overvejende rustik vin, men man fornemmer en elegance, som sikkert vil udvikle sig, hvis man kan nære sig for at drikke vinen med det samme.
Fremhæves skal også 2006 Bonarda, en drue der stammer fra Piemonte, og som i hænderne på Las Moras’ vinmager er blevet til et meget charmerende glas, med præg af brombær, peber og violer. 59 kr. er en attraktiv pris for denne vin, der ligesom de øvrige skiller sig ud fra mængden.
Dét gør også malbecvinen Mora Negra, som koster 419 kr. og i årgangen 2002 blev kåret som Årets Vin i Argentina. Bestemt en imponerende og udtryksfuld vin, men også et udpræget udstillingsstykke, som i min optik ikke er fem gange så god som hverken 2004 Reserva Malbec eller 2003 Tannat. På trods af at den koster fem gange så meget.
