GourmetSydafrika strålede, mens Bourgogne blev fejet af banen, da 38 chardonnayer i prisklassen 90-650 kr. blev blindsmagt af Børsens vinpanel.
Puligny Montrachet, Chassagne Montrachet, Chablis og Pouilly Fuisse. Dejligt klinger navnene på de klassiske, franske hvidvine, som kan være helt pragtfulde at drikke.
Især her i de senere år hvor oversøisk chardonnay har hærget store dele af den vestlige verden i form af klodsede
Og hvem har ikke siddet med et vinkort i hånden og peget én af ovennævnte ud for at være på den sikre side frem for at begive sig ud i eksperimenter med oversøiske hvidvine? Især her i de senere år hvor oversøisk chardonnay har hærget store dele af den vestlige verden i form af klodsede, alt for smør-, fersken- eller træagtige vine.
»Anything-but-chardonnay-klubben«, forkortet til ABC-klubben opstod som svar på elendige chardonnayer, og disse kom ofte fra andre lande end Frankrig, så det er ikke mærkeligt, hvis vi har vænnet os til at gå i en stor bue uden om de oversøiske chardonnayer.
Men vent lidt. Den seneste smagning i Børsens vinpanel viser nemlig, at der er masser at hente i de nye vinlande, når det gælder chardonnay til over 100 kr.
Sydafrika i top
I smagningen deltog i alt 38 hvidvine lavet på chardonnaydruen. Et antal blev dømt ude, grundet elendig smag eller fejl, og de får lov at hvile i fred. Kun de godkendte vine nævnes her på siderne, og som det fremgår, så blev topscoreren den sydafrikanske Rustenberg til bare 100 kr., hvilket er en formidabelt god pris for sådan en vin.
Men ingen af ovennævnte argumenter rokker dog ved den kendsgerning, at seks trænede vinsmagere smagte samtlige vine én gang og derefter gensmagte de fem foretrukne
Andenpladsen gik til australske Penfolds, hvis 1999 Yattarna i øvrigt vakte størst opmærksomhed under smagningen og var den absolutte favorit hos to af paneldeltagerne.
Men flest havde Rustenberg i top-fem-placering og ved fintællingen af point blev Yattarna slået med et mulehår af den sydafrikanske Rustenberg.
Samme land løb endda også med både både tredjepladsen og en delt femteplads.
Sydafrika har da også en række fremragende vækstpladser til Chardonnay, det vil sige områder med et køligt mikroklima, som gør det lettere for vinmageren at fremhæve chardonnayens elegante facetter frem for de bombastiske, til tider vamle sider, som druen bestemt også kan have.
Modargumenter
Når man betragter resultatet af denne smagning, kan der fremføres nogle argumenter imod fremgangsmåden. Nogle mener, at så store smagninger giver fordele til de mest udtryksfulde vine, mens de mere subtile drukner i mængden.
Med hensyn til de deltagende bourgogner kan man mene, at det faktisk var for tidligt at drikke dem, og at de med tiden vil udvikle sig til mere spændende vine.
Men ingen af ovennævnte argumenter rokker dog ved den kendsgerning, at seks trænede vinsmagere smagte samtlige vine én gang og derefter gensmagte de fem foretrukne, hvorefter de afsagde den dom, som er at aflæse på nærværende skema.











