GourmetItaliens naboland Slovenien har en lang vintradition og en håndfuld topproducenter. En af dem er Marjan Simcic, som netop har præsenteret sin vin i Danmark.

Marjan Simcics far, bedstefar og oldefar var alle vinbønder. Oldefar lavede vin i Østrig, bedstefar i kongeriget Jugoslavien og hans far i Den socialistiske Republik Jugoslavien.

Selv laver Marjan Simcic vin i Slovenien, og alligevel har hele familien arbejdet med den samme jord siden 1860. Det er blot landegrænser og statsdannelser, der har forandret sig.

Simcics vingård i Ceglo, som den slovenske landsby hedder, ligger blot et stenkast fra grænsen mellem Slovenien og Italien.

Det er forklaringen på, at en del af Simcics vinmarker er italienske og en del slovenske.

I 1988 overtog Marjan gården fra sin far, og da Jugoslavien i de følgende år blev løst fra sine lænker til Sovjet 

Men vinkælderen ligger på slovensk jord, derfor betragtes den færdige vin som slovensk, uagtet at der er italienske druer i den.

Nationaliteten er da også ligegyldig, for geografisk set er der ikke stor forskel på vinmarkerne på den ene og den anden side af grænsen. Kvalitetsmæssigt kan de slovenske vine da også snildt leve op til mange italienske vine, hvilket kun få vinforbrugere er klar over.

Ødelagt af Sovjet

De har forståeligt nok et vist forbehold, når det gælder østeuropæisk vin. For selvom Slovenien og andre lande har en gammel og fin vintradition, så blev den ødelagt i sovjetæraen, hvor kvantitet var langt vigtigere end kvalitet.

Således var det slut med familien Simcics vingård efter 2. Verdenskrig, da den socialistiske republik Jugoslavien opslugte Slovenien og det meste af Simcics ejendom. Familien fik kun lov at beholde en lille stump jord, i alt to hektar, resten snuppede staten.

Området blev af staten dedikeret til rødvinsområde, på trods af at det egentlig er mere oplagt til hvidvin, som Marjan Simcics far da også fortsatte med at lave til eget forbrug.

I 1988 overtog Marjan gården fra sin far, og da Jugoslavien i de følgende år blev løst fra sine lænker til Sovjet, voksede hans muligheder for at fremstille vin i topkvalitet.

I 1997 byggede han en moderne vinkælder med tidssvarende produktionsudstyr, og han blev kendt for at lave såvel rød- som hvidvin af høj kvalitet. En anseelse som siden hen er vokset år for år.

Flere af vinene fik medaljer i den internationale konkurrence »World Wine Competition«, som var arrangeret af det britiske vinmagasin »Decanter 

Sloveniens vine er først i de senere år begyndt at flyde ud over grænserne, for slovenerne selv er gode kunder, og produktionen har passet fint til landets størrelse. Et par glas vin til frokost og aften er lige så almindeligt som i Frankrig – måske endda mere, nu hvor franskmændene er begyndt at skære ned på forbruget.

Eftertragtet vin

I Hugh Johnson og Jancis Robinsons »Den store Vinbog« anføres slovenerne som »nummer fire på listen over verdens største vindrikkere«.

Ud over den hjemlige efterspørgsel har en stigende interesse fra det vestlige Europa gjort Simcics vine meget eftertragtede. Ikke mindst efter at flere af vinene fik medaljer i den internationale konkurrence »World Wine Competition«, som var arrangeret af det britiske vinmagasin »Decanter«.

For at opnå denne kvalitet anvender Marjan Simcics bl.a. nogle arbejdsmetoder, som adskiller sig markant fra den gængse norm såvel i Slovenien som i andre vinlande.

Hvor det efter høsten for eksempel er almindeligt at lade druerne trække med skallerne på (macerere) fra nogle få timer og op til nogle få dage, dér lader Marjan Simcic skallerne ligge i vinen i op til et helt år.

Skaller og kerner

Hans filosofi er, at der findes mange delikate aromaer i skallen og til dels kernerne, og hvis disse er fuldt modne, er de et stort aktiv for smagen.

Til gengæld er det en risikabel metode, som let kan tippe over og ende med en vin, der ikke smager godt. I så fald er der kun én vej; af sted til det nærmeste destilleri, hvor vinen bliver til grappa, og så er det jo rart, at Italien er nærmeste nabo.

I Simcics sortiment findes både lette vine, der laves på rustfrit stål og sættes på markedet hurtigt, og de førnævnte lagrede, der efter den lange periode med skallerne lagrer videre på store egetræsfade.

Der anvendes en blanding af små nye fade fra Frankrig og Slovenien. Sidstnævnte laves af egetræ, som Simcic lagrer 10 år i det fri, så træet kan blive påvirket af det lokale terroir. De vine, som ikke skal have yderligere fadpræg, lagres på store, gamle tønder, der rummer op til 500 og 3000 liter.

Sidst, men ikke mindst, dyrkes druerne med udgangspunkt i økologiske og biodynamiske principper uden brug af kemikalier, om end ejendommen ikke er officielt certificeret som nogen af delene.

Vinstokkene har en alder på 10-50 år, og der er såvel lokale slovenske som internationale druesorter. Det afspejler sig i vinsortimentet, hvor man kan finde en tilnærmelsesvist moderne, international stil såvel som en særegen stil, der udtrykker Marjan Simcics opfattelse af, hvordan man skal lave vin.

I alle tilfælde er der tale om vine af høj kvalitet, som beviser, at Slovenien kan gøre sig gældende i »det gode selskab«.