GadgetDen 10. januar valfarter hundredtusindvis af mennesker til Las Vegas i USA. Ikke på grund af kasinoerne, stripklubberne eller den hedonistiske livsstil, men for at deltage i gadgetmekkaet, der er Consumer Electronics Show (CES, red.) – verdens største messe for forbrugerelektronik.
Det er her, at elektronikgiganterne fremviser årets hotteste produkter og små opstartsvirksomheder prøver at slå igennem med innovative og mærkværdige opfindelser.
2012 bliver året, hvor fladskærme på hele 70 og 80 tommer kommer ned i prisleje,
CES 2012 ser ud at blive et brag af en fest, til næste år kan vi nemlig se frem til et væld af produkter og teknologier, der kan rykke godt op i de eksisterende markeder og skabe helt nye brugsmønstre.

OLED-tv leverer fantastisk billedkvalitet og er ufattelige tynde, men også svære og dyre at producere. Nu kommer de første modeller i en størrelse, der er værd at have i stuen.
Drømmer du om et bedre, større og tyndere stuealter, så fortsætter trenden i 2012, men skal vi tro rygtesnakken, så Samsung og LG også præsentere store skærme baseret på OLED-teknologi, der er i stand til at levere billedkvalitet klasser bedre end hvad vi i dag er vant til med LCD-tv med LED-bagbelysning.
OLED-skærme bruges primært i smartphones, men næste vil du potentielt kunne løbe ud og købe flad-tv med teknologien i op til 55 tommer.
2012 bliver antageligvis også året, hvor Apple endelig lancerer et flad-tv. I biografien om Steve Jobs afslører den nu afdøde Apple-grundlægger, at han ”endelig knækkede koden” i forhold til, hvordan Apple kan revolutionere stuealtret i stil med, hvad firmaet har gjort for musikbranchen, mobiltelefoner og tablets.
Læs også: Ny genialitet fra Ipod'ens ægte fader

Kommer Apples tv til at se sådan her ud? Vi ved det ikke, men rygterne tager til og flere forventer en lancering i løbet af næste år.
Avisen The Wall Street Journal rapporterer, at Apple holder møder med store mediespillere i USA, men at firmaet pt. holder kortene meget tæt til kroppen.
Er du typen, der mener at størrelse er vigtigere end alt andet, så bliver dette året, hvor fladskærme på 70 og 80 tommer kommer ned i prisleje, hvor de fleste kan være med. Sharp markedsfører aggressivt skærme på op til 80 tommer i både USA og Canada.

2012 vil blive domineret af tynde, lækre laptops styret af Windows 8.
Her på Pleasure.dk har vi i flere omgange skrevet om ultrabooks; tynde, lette, lækre og hurtige bærbare computere, der holder til en hel dags brug. Der er allerede en lille håndfuld af dem på det danske marked, men der er en forventning om, at mellem 30-50 nye modeller præsenteres på CES.
De vil være udrustet med Intels nye processorer, der lover mere hastighed og længere batterilevetid, og størstedelen af dem vil køre Windows 8, der forventes lanceret i løbet af efteråret.

Sonys bærbare PlayStation, PS Vita, ryger ud på butikshylderne den 22. februar.
Windows 8 er den første version af operativsystemet, der er optimeret til berøringsfølsomme skærme, så regn med at se et væld af tablets, der lover fuld pc-funktionalitet samtidig med at du får en brugeroplevelse på farten, der minder om, hvad Apple leverer med iPad 3.
Følger Apple samme tidsplan som de sidste år, skulle iPad 3 gerne ryge ud på butikshylderne i løbet af foråret
Det spændende bliver at se om det rent faktisk lykkedes, for den version af Windows 8, der kan køre på den energieffektive indmad, der sidder iPad og Android-tablets, lander først i 2013.
Følger Apple samme tidsplan som i år og sidste år, så skulle iPad 3 gerne ryge ud på butikshylderne i løbet af foråret. Diverse medierapporter peger i retningen af, at Apple har hyret både LG, Sharp og Samsung til at levere skærme med ekstrahøj 2034 x 1536-pixel opløsning. Til sammenligning har iPad og iPad 2 en skærm med 1024 x 767-pixel opløsning.
Læs også: Billig iPad-rival rives ned fra hylderne i USA

Tablets bliver tyndere og hurtigere. Her vises Toshibas bud på en Android-tablet med en tykkelse på blot 7,7 millimeter.
Det rygtes dog, at Samsung vil forsøge at overhale Apple indenom og afsløre en tablet med ekstrahøj opløsning på CES. Den rygtede tablet har en skærmstørrelse 11,6 tommer, og vil køre Android 4.0, der leverer en mere strømlinet, overskuelig og hurtigere brugeroplevelse end tidligere Android-versioner.
Højelektronisk legetøj
Er du legesyg, så glæd dig til februar, hvor Sonys bærbare PlayStation, PS Vita, endelig kan befamles. Maskinen er proppet med hurtig hardware og har både berøringsfølsom skærm og bagside samt fysiske kontroller, kameraer og et væld af sensorer. Spil kan købes og downoades via nettet, hvilket skulle give maskinen bedre chancer end PSP, der aldrig rigtig fik andet end en lunken modtagelse.

Den længe ventede efterfølger til Wii – Wii U – forventes at lande på butikshylderne til april.
Efter april får vi selskab af Nintendo Wii U, der er i stand til at producere billede og lyd i stil med, hvad vi kender fra PlayStation 3 og Xbox 360, men det er den helt nye controller med indbygget berøringsfølsom skærm, der ser ud til at levere en helt ny slags spiloplevelse.
Microsoft nægter kategorisk at kommentere på rygter om en potentiel efterfølger til Xbox 360, men for første gang i lang tid er der så mange mumlerier, at det ikke synes helt usandsynligt, at firmaet kunne afsløre en ny Xbox på spilmessen E3 i Los Angeles i juni med en efterfølgende lancering inden julesalget 2012 eller, og det er nok mere sandsynligt, i løbet af 2013.










