GadgetI en verden med gigantiske stuealtre, vilde smartphones og lækre eftertragtede tablets er et lille, amerikansk opstartsfirma klar med den måske mest sexede hi-tech-gadget i lang tid; en intelligent termostat.
Det lyder fjollet og ganske utænkeligt indtil det går op for en at firmaet bag, Nest, har taget syvmileskridt ind i fremtiden ved at gentænke et gammelt, støvet og kedeligt koncept og skabe et produkt, der får de fleste gadget entusiaster til at sige: ”må ha’!”
Ideen var at lave noget, der tiltalte ”iPhone-generationen” og samtidig havde en indflydelse på verden
Det minder om tiden, hvor Steve Jobs afslørede iPhone for første gang: et produkt der med det samme forandrede vores holdning til, hvordan en smartphone skulle tage sig ud og fungere.

Nest opdager automatisk, når du ikke er hjemme og sænker energiforbruget.
Det er måske også meget passende, for hovedmanden bag Nest og firmaets nye ”Learning Thermostat” er ingen ringende end Tony Fadell, der har en fortid som vicepræsident for iPod-divisionen hos Apple, og som af mange beskrives som iPod’ens virkelige skaber.
Læs også: Udansk genialitet i ny iPhone
Tony Fadell var en del af Apple fra april 2001 frem til slutningen af 2008, hvor han forlod firmaet i Cupertino og spenderede en periode med at nyde sine mange millioner, rejse verden rundt, og bygge sit drømmehus ved Lake Tahoe på grænsen mellem Californien og Nevada.
Det inkluderede blandt andet et topmoderne klimaanlæg til små 100.000 kroner, men da han så de termostater, der skulle styre det hele, blev han forfærdet. De kostede 300 dollars stykket, var klodsede og grimme, og komplicerede at bruge. Tony Fadell fik en ide!
Skal vi tro folkene hos Nest, så kan brugen resultere i en sænkning af husholdningens energiforbrug med mellem 20-30 procent
”Det var uacceptabelt for mig, at den enhed, der styrer 10 procent af energiforbruget i USA ikke havde fuldt med fremskridtene indenfor teknologi og design,” siger Fadell.
Sammen med andre tidligere Apple-folk gik han i gang at undersøge, hvordan termostaten kunne genopfindes ved at bruge de nyeste teknologier og produktionsmetoder. Ideen var at lave noget, der tiltalte ”iPhone-generationen” og samtidig havde en indflydelse på verden.
Der er 150 millioner termostater i boliger spredt ud over USA og endnu 100 millioner i erhvervslivet. Ved at effektivisere og sænke energiforbruget ar en intelligent termostat mulighed for en gigantisk indvirkning på både miljøet og husholdningsbudgettet. Det betyder også, at der er et gigantisk marked for det helt rigtige produkt.

Termostaten kan fjernstyres via en app på iPhone eller via webinterface på din computer.
Udsolgt med det samme
Nest Learning Thermostat er nu på markedet i USA. Det vil sige, at den var på markedet, for der er meldt 100 procent udsolgt og det er på trods af prisen på hele 250 dollars. Nest regner først med at kunne levere nye eksemplarer i starten af 2012.
Folk er vilde med den af flere grunde. Visuelt er den indbydende, minimalistisk udstråler kvalitet med sin brug af metal og en rund LCD-skærm i midten, men gør også planlægning af indeklima og energiforbrug til en sjov og nem affære.
Nest opdager hvis du ikke er hjemme, og kan gå på nettet og tjekke vejrudsigten
Inden i Nest sidder en masse avanceret teknologi, blandt andet bevægelsessensorer, trådløse sendere, komplicerede algoritmer og internetforbindelse til data i skyen. Nest lærer brugeradfærd og præferencer, og justerer automatisk temperaturen og ned, så du har det behageligt, når du er hjemme og sparer energi og penge, når du er ude.
Den bruges som en hvilken som helst anden termostat, hvor du styrer temperatuen ved at dreje på skiven, og LCD-skærmen bliver rød eller blå alt efter om husets skal opvarmes eller køles. Du får også at vide hvor lang tid det vil tage at nå den ønskede temperatur, og et grønt blad kommer frem, når du når en optimal temperatur i forhold til energiforbrug. Ideen er at opfordre brugerne til at sætte temperaturen, så der bruges mindst mulig energi. Se videoindslaget her:
Efter et par ugers brug lærer Nest automatisk dine præferencer og vaner, og er i stand til selv at skrue og ned for varmen på forskellige tidspunkter. Den er også i stand til at opdage, hvis du ikke er hjemme, og kan gå på nettet og tjekke vejrudsigten og planlægge klimaindstillingerne derefter.
Skal vi tro folkene hos Nest, så kan det resultere i en sænkning af husholdningens energiforbrug med mellem 20-30 procent, og Nest kan også styres manuelt via nettet, hvor du kan logge din via en app på iPhone eller med en webbrowser og slukke for klimaanlægget mens du er på ferie, eller tænde for det et par timer inden du kommer hjem.

Tony Fadell (th) sammen med medgrundlægger Matt Rogers (tv) og et eksemplar af Nest.
Det bedste af det hele er, at Nest Learning Thermostat er kompatibel med omkring 80-85 procent af alle køle/varmesystemer i USA, og termostaten kan i de fleste tilfælde installeres af brugeren selv på under en halv time.
Nest understreger at termostaten indtil videre er forbeholdt det amerikanske marked, men at man over tid har ambitioner om at takle det globale marked. Indtil da, så smut forbi www.nest.com og savl lidt mere over den, lille lækre gadget.
Læs også: Dansk All In i Apple-eventyret











