6.09.2011 tekst: Jeppe Christensen

3D-hjelm fra fremtiden

GadgetEuropas største messe for forbrugerelektronik, IFA 2001, er skudt i gang i Berlin. Traditionen tro stjæler Sony stort set al rampelyset og afslører sine hotteste nye produkter dagen før alle andre.

Du skal finde dig i at ligne en karakter fra TRON eller Star Trek  

Her er de vigtigste produkter, som den japanske elektronikgigant smider ud på butikshylderne op til julesalget.

Personal 3D Viewer
 
Lad os bare kalde det hvad det er – en 3D-hjelm fra fremtiden. Sony kalder den for Personal 3D Viewer, eller HMZ-T1, og der er tale om en avanceret 3D-brille i overstørrelse, der ifølge Sony er i stand til at levere en billedoplevelse som ser du på en 750 tommer skærm fra 20 meters afstand.

Inden i sidder to små OLED-skærme med 720p HD-opløsning, der er konstrueret med Sonys nyeste billedteknologi. Kort og godt, så lokker Sony med fremragende billedkvalitet og et jævnt og stabilt billede, selv ved hurtige sportsudsendelser eller vild 3D-gaming.

Du skal blot finde dig i at ligne en karakter fra TRON eller Star Trek. Den lander til november og kommer til at koste 6.000 kroner. Se om hjelmen er noget for dig i videoen her:



DOMMEN: Hjelmen er futuristisk og anderledes, og alle vil givetvis have lyst til at prøve den på. Desværre for Sony er det nok de færreste, der vil betale 6.000 kroner for oplevelsen.

Tablet S

Alle vil have en del af markedet for tablet-computere – også Sony. Den japanske elektronikgigant spiller ud med Tablet S, der visuelt skiller sig ud fra konkurrenterne. Den er 20,6 millimeter tyk i toppen og 10,2 millimeter i bunden, og ifølge Sony er den konstrueret så vægten absorberes bedre i hånden og det ikke føles som om, at den falder bagover når du holder den.

Tablet S har en 9,4-tommer skærm og kommer med Googles Android 3.1-operativsystem, som Sony har pillet ved og prøvet at gøre mere sexet. Den kommer med 16 eller 32 gigbyte lagerplads og kan udvides med MicroSD-kort.

Du kan koble den til stuealtret via HDMI, streame medier via dit trådløse hjemmenetværk og bruge den til at styre andet Sony-grej. Den kommer til september og prisen starter ved 3.700 kroner

DOMMEN: Sony prissætter Tablet S til at matche Apples iPad 2, men maskinen er tykkere, har kortere batterilevetid på mellem seks til otte timer, og har langt færre tilgængelige apps.


Vicepræsident for Sony Corporation, Kazuo Hirai, præsenterer de nye Sony tablets på den 51. IFA gadget-messe i Berlin.

Reader Wi-Fi

Sony opfandt e-bogen med E-Ink, der leverer læsekvalitet i samme klasse som almindeligt papir, tilbage i 2004. Sidenhen er japanerne dog blevet overhalet indenom, blandt andet af Amazon, der har haft kolossal succes med sine Kindle e-bogslæsere i USA og resten af verden.

Har du intet imod at læse på engelsk kan du købe og få leveret en Amazon Kindle for blot 1.100 kroner  

Nu prøver Sony at tilbageerobre markedsandele med Sony Reader WiFi PRS-T1, der med sine 168 gram er verdens letteste e-bogslæser med berøringsfølsom skærm. Den lever op til fire uger på en fuld opladning, har plads til cirka 1.200 bøger og hvis du har brug for mere plads, så kan du smide et MicroSD-kort i den.

WiFi PRS-T1 har indbygget ordbog, kan bruges til opslag på Google eller Wikipedia, og håndterer den populære EPUB e-bogsstandard samt almindelige PDF- og TXT-dokumenter. Sony Reader Wi-Fi fås i sort, rød og hvid og kan købes til oktober for 1.400 kroner.

DOMMEN: Du kan efterhånden købe mange danske e-bøger i ePub-format, men har du intet imod at læse på engelsk kan du købe og få leveret en Amazon Kindle for blot 1.100 kroner. Den har indbygget butik med 710.000 engelsksprogede bøger samt aviser og magasiner.

Sony Ericsson Xperia Arc S

Da Sony Ericsson præsenterede Xperia Arc på mobilkongressen i Barcelona tilbage i februar, kvitterede vi med ordene: ” Det er måske den flotteste mobiltelefon i længere tid.”

Svenskjapanerne mener åbenbart ikke, at der er en grund til at genopfinde den dybe tallerken og kommer nu ud med Arc S, der i bund og grund er den samme mobiltelefon, blot med hurtigere indmad.

Processoren har fået en overhaling fra én til 1,4 gigahertz, og derudover er softwaren blevet opgraderet, så du kan skyde sweep panorama-billeder i 3D og vise dem på en et 3D-kompatibelt flad-tv via HDMI.

Sony Ericsson afslører også, at vi danskere til november får adgang til musiktjenesten Music Unlimited med over 10 millioner numre. Vi kender endnu ikke prisen, men den nuværende Arc-model sælges pt. til cirka 3.000 kroner.

DOMMEN: Mobilen er tynd og lækker, men byggekvaliteten i plastik er vi ikke meget for, og om ganske kort tid skal den konkurrere med iPhone 5 og en prisbilligere iPhone 4.

Læs også: Blasfemiske toner fra Bang & Olufsen

borsen statistik bnt
Se også
- Den ultimative hverdagscomputer?
- 5 fladskærme i 3 dimensioner
- Hænger Apple nu i en tynd tråd?
Fakta
 

Seneste gadget artikler


 
 
 
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste