Gadget3D-oplevelsen er ikke længere forbeholdt biografen. Nu kan du smutte ud og erhverve dig et stuealter, der ikke blot er ultratyndt, men også er i stand til at lokke dig ind i en verden, der næsten er lige så virkelig som den du befinder dig i lige nu.
Det står småt til med indhold i 3D. På kabel- eller satellit-tv er indholdet stadigvæk yderst sparsomt
De nye 3D-kompatible fladskærme lover fænomenal billedkvalitet, adgang til internet og apps samt streaming fra filmtjenester via din bredbåndsforbindelse. Vi har fundet fem eksemplarer, der fortjener din opmærksomhed.
Panasonic VT30

Skærmen er klar til det digitale hjem og kan streame indhold fra din computer eller smartphone via Wi-Fi, eller afspille film, musik og fotos fra tilkoblede USB-drev. Du kan også optage tv-udsendelser på en tilsluttet USB-nøgle eller et SD-hukommelseskort, og skærmen understøtter et væld af tuner-standarder, så du slipper for at skulle have eksterne bokse stående i stuen. Bedst af alt så kan du få det i størrelser fra 40 til hele 65 tommer. Fra 13.000 kroner, www.panasonic.dk
Samsung 8005

Der er tale om et rigtig smart tv med understøttelse download af apps via internettet, indbygget webbrowser og mulighed for at tjekke hvad der sker på Facebook i et vindue ved siden af tv-udsendelsen. Kobler du en ekstern harddisk til kan du afspille et væld af formater, og med et kompatibelt kamera kan du også gå i sving med Skype.
Tv’et er kun tre centimeter dybt, of lader dig optage tv-udsendelser, hvis du smider en USB-nøgle i siden. 8005 har tunere til både digital luftbåret tv, kabel-tv og parabol-tv, så du slipper for en separat tunerboks.
Fra 10.000 kroner, www.samsung.dk

Skærmen har integreret harddiskoptager på 500 gigabyte, der kan optage både 2D- og 3D-udsendelser, og streame optagelser til andet Loewe-grej i hjemmet. Individual 3D virker også med Loewes BlueTechVision 3D-Blu-ray-afspiller og Individual Sound Projektor, der leverer 7.1-kanalers surround-lyd fra blot én enhed. Tv leger også gerne med Loewe MediaNet, der lader dig afspille film, fotos og musik fra nettet eller en tilsluttet harddisk. Fra 37.000 kroner, www.loewe.dk

Skærmen har antirefleksbehandling, der reducerer refleksioner, samt teknologien Automatic Picture Control, der justerer skærmens lysmængde. Vælger du modellen med gulvstand så hæves skærmen automatisk til den optimale højde, når du tænder den, og samtidig dukker Struer-firmaets egen BeoLab 10-højttaler frem under skærmen.
Læs mere om superskærmen her: B&O kaprer nyrige med nyt super-tv
BeoVision 4-85 giver dig selvfølgelig mulighed for at integrere skærmen med hjemmets home automation-systemer, og så lover Bang & Olufsen, at tv’et automatisk er i stand til at modvirke de ældningstegn, der over tiden opstår med plasmaskærme. Fra 384.000 kroner, www.bang-olufsen.dk.

Det betyder, at 3D-brillerne er tyndere, lettere og lukker meget mere lys ind, hvilket betyder, at du ikke skal mørklægge stuen, når der skal ses 3D-film. LG lover, at passiv 3D giver et roligere billede og er mindre generende for øjnene, men kritikerne påpeger at passiv 3D giver mindre detaljegrad og et blødere billede end alternativet. LW650 fås i op til 55 tommer, understøtter apps, Facebook, internet og film streamet via hjemmets Wi-Fi eller fra en tilkoblet USB-harddisk.
Du får også adgang til betalingstjenester via nettet såsom Viaplat, Headweb og SF Anytime. Fra 13.000 kroner, www.lg.com.
Læs også: Nu kommer de omnipotente TV











