1.08.2011 tekst: Jeppe Christensen

Lykken er en High Tech sensommer

GadgetEnten sidder du allerede på kontoret og graver dig gennem bunken af sommer-mails eller også er du en af de heldige danskere som kan holde fri i august, hvor vejret som regel slår giver juli baghjul.

Lige meget hvad bør du hive mest muligt pleasure ud af de tocifrede varmegrader og det kan disse syv teknologiske nyskabelse hjælpe dig med.

Hvad med en kuffert, der hjælper dig med at komme op over kantstenene eller op af trapperne, et badehåndklæde med indbyggede højttaler eller et stegetermometer, der snakker trådløst med din iPhone, så du kan fokusere på at nyde perfekt afkølede hvidvin i stedet for konstant at tjekke grillen? Lad os komme i gang...

1. Liveluggage PA Hybrid-kuffert
 
Det er aldrig sjovt at skulle hive tunge tasker og kufferter gennem lufthavne og travle storbyer, men du kan gøre det lidt nemmere for dig selv med PA Hybrid-kufferten fra engelske Liveluggage.


Kufferten er udstyret med en såkaldt ”flat motor technology” i hjulene, der giver dig en hjælpende hånd, når du prøver at trække den op af en trappe eller over en kantsten. Designet sørger for, at 85 procent af vægten er placeret lige over hjulene, og hver taske har et unikt ID, der gør det nemmere at finde den hvis den bliver væk. 3.300 kroner, www.liveluggage.com

2. Aquapac
 
Du er måske en vandhund og elsker stranden eller tage på eventyr på hav og floder, men langt de fleste gadgets er ikke videre begejstrede for at komme kontakt med det våde element.


Aquapac laver vandsikre tasker i alverdens størrelser og udformninger, så du kan passe på dit kamera, din mobiltelefon eller endda udstyr som store videokameraer. Taskerne er også oplagte til hvor som helst dine gadgets kan blive udsat for elementernes hærgen. Prisen varierer, www.aquapac.net

3. Dyson Air Multiplier
 
Der findes ventilatorer … og så findes der Dysons Air Multiplier, der formår at skabe en herlig brise i hjemmet eller på kontoret helt uden brug af blæsere. Den højteknologiske ventilator trækker luft ind i bunden og forstærke det 15 til 18 gange via sit innovative design.


Du får også en let luftstrøm helt uden de hakker, der skabes med roterende blade. Dyson fås i forskellige gulv- og bordmodeller, og vækker opsigt med sit hi-tech-udseende. Fra 2.400 kroner, www.renthjem.dk

4. Antisleep Pilot
Skal du ud på en længere bilferie, så anbefaler vi at du napper et eksemplar af Antisleep Pilot med på turen. Den lille gadget hjælper dig med at holde dig vågen og holde fokus på vejen.


Den beregner dit træthedsniveau og holder dig orienteret via det indbyggede display, men kan også give dig opmærksomhedstest med 10-25 minutters mellemrum, og den registrerer din reaktionstid. Det korte af det lange er, at du får at vide, hvornår du skal holde pause, så du ikke falder i søvn bag rattet. 1.500 kroner, www.antisleeppilot.dk


5. Hi-Sun badehåndklæde
 
Kan du virkelig leve uden dette højteknologiske håndklæde? Du får ikke blot et 180 x 80 bomuldshåndkæde, men også en indbygget oppustelig hovedpude og højttalere, så du kan få musik ud af din MP3-afspiller eller mobiltelefon.



Det indbyggede batteri kan oplades via USB-kabel, og du kan ligge på stranden eller i parken og nyde din egen lille koncert eller en god lydbog. Fås i rød, blå, sort og pink. Pris: 450 kroner.www.hi-fun.com

6. Mikrokøleskab til USB

Skal du sidde på kontoret hele sommeren mens kollegaerne tager på drømmeferien, så forsød din arbejdsplads med dette mikrokøleskab, Black USB Desk Fridge, der kan køle en enkelt dåse ned, som altid er inden for rækkevidde.


Det får strøm for en enkelt USB--port og er i stand til at opnå en temperatur på 8,5 grader på fem minutter. Du kan også investere i en adapter til bilen, så du altid har en kold cola ved hånden på bilferien. 125 kroner, www.amazon.co.uk

7. iGrill

Alle har deres foretrukne grill-teknikker, men enhver teknologielsker er selvfølgelig nødt til at investere i højteknologiske hjælpemidler, der garanterer den perfekte steak - som eksempelvis iGrill.


Der er tale om et stegetermometer, der er i stand til at kommunikere med din iPhone, iPod Touch eller iPad via Bluetooth, så du kan holde styr på temperaturen via den tilhørende app. iGrill kan holde øje med flere temperaturer på samme tid, og advare dig når det er tid til at hive kødet af grillen. 700 kroner, www.igrillinc.com

Læs også: B&O kaprer nyrige med nyt super-tv

borsen statistik bnt
Se også
- Dansk vellyd på vej til USA-gennembrud
- Her er verdens lækreste laptop
- Apple sender en toptunet løve på rov
Fakta
 

Seneste gadget artikler


 
 
 
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste