Fire danske designstuderende har vakt stor international opmærksomhed med deres banebrydende designkoncept for en fremtidig supermobil.

21.02.2011 tekst: Jeppe Christensen

Flippet dansk mobil åbner verdens øjne

GadgetForestil dig en smartphone med tre skærme, der kan transformere alt efter dine behov? Ideen er blevet konkretiseret af en gruppe studerende fra Designskolen i Kolding og skaber bølger alverdens gadgetblogs.

Da Kristian Ulrich Larsen og hans medstuderende – Ewa Sendecka, Jeppe Vestergård and Victoria Kusk – for to år siden gik i gang med et seks uger langt gruppeprojekt om at skabe en anderledes smartphone, så havde de ikke i deres vildeste drømme forventet, at deres hårde arbejde ville resultere i hundredvis af historier på websider og blogs verden over.

Det britiske gadgetmagasin, T3, kalder konceptdesignet for ”lamslående  

Og de unge håbefulde havde nok slet ikke regnet med konkrete henvendelser fra firmaer, der gerne vil snakke samarbejde og business.


Du bestemmer selv formen alt efter hvad du skal bruge mobilen til.

Men det er ikke desto mindre resultatet af projektet om konceptmobilen Flip Phone – en Android-baseret smartphone med tre skærme, der kan transformere og ændre form alt efter brugerens behov, og hvor den fysiske form spiller sammen med indholdet på skærmen i en samlet oplevelse.

De danske designstuderende var ikke videre imponerende over, at alle smartphones nu mere eller mindre ligner hinanden; en flad firkant med en stor glasskærm. Derudover betyder Googles succes med Android-platformen, at producenterne febrilsk prøver at differentiere deres produkter, koste hvad det vil.


Flip er, selvfølgelig, også dit vækkeur.

”De prøver at skille sig ud med forskellige måder, med skins og ekstra software. Blot for at være anderledes,” siger Kristian Ulrich Larsen, og påpeger at brugsoplevelsen ofte ikke forbedres, men ligefrem forværres af mobilproducenternes initiativer. ”Flip Phone er en lidt mere radikal ide.”

"Jo mere jeg ser videoen jo mere er jeg overbevist om, at jeg vil købe en gadget som denne her;" PCWorld.com   


Se den super flotte Flip Phone video:

 

Kort og godt, så er tanken bag Flip Phone, at de tre skærme tillader at mobilen kan bruges på en række forskellige måder, afhængigt af brugerens ønsker. ”Folk bruger ikke kun længere deres mobiler som en kommunikationshed, men i stigende grad til ting som vi tidligere benyttede vores bærbare computere til. Det begrænsede skærmareal på mobiler sætter dog grænser for hvad du kan gøre i dag,” siger Kristian Ulrich Larsen.

Han besluttede sig for at arbejde videre med Flip Phone som semesterprojekt på sit Master-studie, og det endelige konceptdesign er nu så gennemført, appellerende og elegant, at websider og blogs verden rundt har skrevet om og rost ideen med Flip Phone.

Læs også: Dansk supermobil afsløret


Du kan nemmere overskue større websider ved at lade to at skærmene arbejde sammen som var de en.

Det toneangivende amerikanske månedsmagasin, Wired, skriver på sin webside, at ”Flip Phone adresserer nok brugsmæssige problemstillinger til at være et rigtig spændende koncept,” og det britiske gadgetmagasin, T3, kalder konceptdesignet for ”lamslående,” og skriver at ”det innovative og avancerede, men alligevel let opnåelige, design får os til at savle over mulighederne for fremtidens mobile enheder.”

Flip Phone har endda fået opmærksomhed på Pcworld.com, hvor gadget-eksperten Jason Kennedy skriver, at ”jo mere jeg ser videoen (om Flip Phone, red.) så er jeg overbevist om, at jeg ville købe en gadget som denne her, også selvom jeg var fanget i en drakonisk kontrakt med et mobilselskab.”


Arbejdet på Flip Phone startede for to år siden, og har i dag fået anseelig opmærksomhed verden over.

Fysisk interaktion i samspil med software

Flip Phone prøver at forandre det med sit fleksible design, der gør det muligt at lade to af skærmene smelte sammen og fungere som én stor skærm til når du vil overskue større websider, se video eller blot vil have mere skærmareal at arbejde med. Du vil også kunne transformere den om til en slags mini-pc, hvor du får adgang til et tastatur.

Kristian Ulrich Larsen ser dog flere innovative måder, hvorpå designet kan udnyttes, eksempelvis ved at scrolle på websider eller skifte apps ved at ved at dreje mobilen, og overføre data mellem tjenester og applikationer ved at hive dataene fra en skærm over til en anden.

”Ideen er, at brugeren har en højere grad af fysisk interaktion med produktet,” siger han. ”Det skal være en mere spændende og engagerende oplevelse, at bruge mobilen.”


Hold Flip som en bog og brug den … som en bog.

Men er Flip Phone så bare ren fantasi eller kan ideen blive til et fysisk produkt? Kristian Ulrich Larsen fortæller Pleasure.dk, at mobilen godt kan laves i virkeligheden.

”Vi har kun brugt teknologi, der findes i dag. Problemet er, at den skal kunne transformere sig, så man skal have en masse mekanismer, der skal laves så det kan holde i længden,” siger han.

Jeg har fået helt vildt mange e-mails fra alle mulige  

Den megen opmærksomhed har givet danskeren blod på tanden til arbejde videre med projektet, og han tager blandt andet ned på Mobile World Congress i Barcelona næste måned for at skabe mere interesse om Flip Phone.


Kristian Ulrich Larsen er hovedmanden bag Flip Phone, og han prøver nu at realisere drømmen om en smartphone, der ikke er som alle de andre.

”Nu har jeg fået så mange opfordringer fra forskellige sider, så jeg vil prøve at arbejde videre på det,” siger han. Jeg har fået helt vildt mange e-mails fra alle mulige, og jeg snakker også allerede med firmaer, der har vist interesse.”

”Det har været spændende og ret overraskende – og det har været sjovt.”

Læs også:
Verdens smukkeste mobil er landet
De fem bedste smartphones

 

Masser af ros fra udlandet

borsen statistik bnt
Type
Mobil
Se også
- Nu kommer de omnipotente TV
- 10 bud på teknisk forbrugsfest i 2011
- 2011: Død over DVDer og PCer
Fakta
 

Seneste gadget artikler


 
 
 
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste