GadgetTil efteråret forvandler Microsoft dit stuegulv til en scene fra en science fiction-film med firmaets nye Xbox 360-maskine, din fede fladskærm og en fremtidsgadget med det knap så ordrette navn; Kinect.
Teknologigiganten har afsløret begge på spilmessen E3, der netop nu løber af stablen her i Las Vegas, og brugt millionvis af dollars på at fortælle, hvordan Kinect forvandler dig til controlleren, så du kan styre spillene med dine kropsbevægelser.
Maskinen beskrives som en "trojansk hest," som ender med at blive centrum for alt slags underholdning i stuen
Den nye Kinect-sensor er udstyret med et 3D-kamera, bruger infrarøde stråler, og er i stand til at holde øje med hele din krop. Det er med andre ord slut med gamepads og fjernbetjeninger.

Kinect har et 3D-kamera, der optager dine bevægelser og gengiver dem på skærmen
Men det er ikke nødvendigvis i spil, at Kinect vil gøre mest indtryk og have størst indflydelse, men derimod i traditionel hjemmeunderholdning som musik og film. Også her vil du nemlig være i stand til helt at droppe fjernbetjeningerne, og i stedet bruge håndbevægelser eller stemmekommandoer til at styre alt dit digitale indhold på fladskærmen.
Læs også:
Google vil give dig 1 million tv-kanaler
Verdens dyreste druktur? Han tabte Apples prototype
Microsofts fantastiske mobil-comeback
Kinect genkender dit ansigt
Træder du ind foran Kinect-sensoren vil den automatisk genkende dit ansigt og logge dig ind i systemet og på nettet. Du kan manøvrere rundt i menusystemet ved at vifte med hænderne i luften, og det vækker minder om filmen Minority Report med Tom Cruise, hvor computerne styres på anden måde.

Systemet kan også bruges til at styre film- og musikafspilning, og kan også reagere på stemmekommandoer
Microsoft demonstrerede, hvordan du kan styre filmafspilning med dine hænder. Ved at lave bevægelser, som sensoren opfanger, kan du starte og stoppe en film, spole frem og tilbage og endda vælge en specifik scene. Du kan selvfølgelig også skrue op og ned for lyden, og i det hele taget tage fjernbetjeningen, smide den ned i en skuffe og glemme alt om den.
Når du først har oplevet film, musik, sport og spil med Xbox Live og Kinect, så vil du aldrig nogensinde gå tilbage
Det stopper dog ikke der. Der sidder en mikrofon i Kinect-sensoren, og den lader dig udtale stemmekommandoer, så du kan bede Xbox'en om at pause musikken fra internetradioen, når du får et telefonopkald, eller bede den om at vise de nyeste feriefotos, når du får venner over på besøg.
Microsoft bruger en lignende teknologi i sin SYNC-platform til biler, der blandt andet bruges af Ford og Lincoln i USA og som forventes klar i Danmark senere på året.

Microsoft havde hyret Fransk-canadiske Cirque de Soleil til lanceringen søndag aften i Los Angeles
Videochat i sofaen
Kameraet i Kinect kan også bruges til videoopkald, så du kan chatte med andre Kinect-ejere eller dine venner og bekendte på Windows Live Messenger.
"Vi fjerner fjernbetjeningen fra underholdningen og gør det mere simpelt og socialt end nogensinde før," sagde Marc Whitten, vicepræsident for Xbox Live.
"Når du først har oplevet film, musik, sport og spil med Xbox Live og Kinect, så vil du aldrig nogensinde gå tilbage."
Tidligere Xbox-maskiner er blevet kritiseret for at være for store og klodsede
Desværre ser det ud til, at Kinect bliver en forholdsvis dyr fornøjelse, når det rammer butikshylderne til november. Microsoft har ikke været meget for at oplyse priser, men den amerikanske supermarkedskæde, Wal-Mart, har netop smidt Kinect op på sin webside. Her kan Xbox-tilbehøret forudbestilles for små 150 dollars. Det tyder på en dansk pris på den forkerte side af 1000 kroner.
Kinect virker på de mere end 40 millioner Xbox 360-maskiner, der allerede står ude i hjemmene verden over, samt den nye, mindre Xbox 360-maskine, der også blev lanceret i mandags.

Et af de første spil til Kinect lader dig spille bowling i stuen
Ny Xbox er mindre og helt støjsvag
Den nye maskine er interessant fordi, at den ud over at være mindre, har større harddisk og indbygget Wi-Fi, også bruger mindre strøm og er musestille. Tidligere Xbox-maskiner er blevet kritiseret for at være for store, klodsede, suge for meget strøm og larme så meget, at det næsten gør dem ubrugelig til film og musik.

Xbox 360 kan i dag streame HD-film ind i stuen via Zune Store og amerikanerne har adgang til onlinevideoudlejning via Netflix og musikstreaming fra tjenesten Last.fm. Nu får de også adgang til sportsudsendelser fra ESPN, og Xbox har fuld adgang til sociale netværk som Twitter og Facebook.
Microsofts udbygning af funktionalitet og tjenester på Xbox 360 har fået mange til at beskrive maskinen som en "trojansk hest," som folk køber for at spille på, men som ender med at blive centrum for alt slags underholdning i stuen.
Læs også:
iPhone 4: Som skabt til erhvervslivet
Digitalt tidsfordriv der giver sved på panden
Skal du ha' en flad? Fede tv i millimeter-mål










