GadgetVideospil på PlayStation eller Xbox. Er det ikke noget med et par fedtede, halvovervægtige teenagere i sofaen, der sidder med chips og cola mens øjnene intenst følger en halvnøgen babsedulle, der slår hundredvis af bad guys ihjel?
Bedstemødre og piger stod i kø for at få en Wii med hjem fra elektronikbutikken
Kan du se det for dig, er fordommene på plads? Sådan var det måske engang, men spil i stuen er under stor forandring. Det bliver nu mere tilgængeligt, bredt appellerende, sjovere og ... lidt sundere.
Udviklingen blev kickstartet af Nintendo Wii, der tog en drastisk anderledes holdning til spil. Det handlede ikke længere om grafik og lyd, og spandevis af blod på skærmen. Japanerne introducerede den bevægelsesfølsomme controller og spyttede massevis af familievenlige spil ud på butikshylderne.

Så skal der spilles virtuelt bordtennis!
Læs også:
Verdens mindste videokamera
Toplækker og ganske unødvendig iPad
Verdens smukkeste mobil er landet
Spil for alle typer
Resultatet var en helt anderledes spiloplevelse, som flere kunne tage del i. Det var nemmere og mere tilgængeligt for "amatørerne" og det tog ikke lang tid at lære, hvordan den bevægelsesfølsomme controller skulle svinges foran stuealtret. Ikke overraskende kom der hundredvis af pressehistorier om, at bedstemødre og piger stod i kø for at få en Wii med hjem fra elektronikbutikken.
Project Natal er baseret på et 3D-kamera, der holder øje med din krop og dine bevægelser
Både Microsoft og Sony blev taget på sengen. Xbox 360 og PlayStation 3 kunne præstere fabelagtig HD-grafik og surround-lyd, men den lille Wii formåede alligevel at sælge flere eksemplarer. Bevægelsesfølsomt gaming var et hit, og "Kom i sving"-ordrerne blev sendt videre til udviklingsafdelingerne.

Det kommende Lord of the Rings-spil, Aragorns Quest, vil virke med PlayStation Move
Microsoft: Controlleren er død
På spilmessen E3 sidste år overraskede Microsoft så alt og alle ved at give et smugkig på et nyt system, der gør det muligt at styre din Xbox 360-konsol helt uden controller. Det kendes pt. underkodenavnet Project Natal og er baseret på et 3D-kamera, der holder øje med din krop og dine bevægelser, og er i stand til at overføre dem til kommandoer i spillene. Derudover kan det optage dit ansigt og udseende og bruge informationen i selve spillene.

Project Natal blev afsløret på E3 2009-messen. Her et simpelt spil, hvor du skal slå og sparke til bolde, der kommer imod dig
Demonstrationerne af Project Natal virkede, og virker, stadigvæk helt futuristiske, og mange er stadigvæk skeptiske overfor om Microsoft mon nu kan levere, hvad de har lovet. Mange håbede at Project Natal ville finde vej til butikshylderne inden jul, men det blev hurtigt klart, at Microsoft skulle bruge masser af tid til at få styr på teknologien. Tidligere i år meddelte Redmond-firmaet så, at Project Natal ville finde vej til butikshylderne til november, lige før julesalget.
Se videodemonstration af Project Natal her:
Sony: vi kan også
Dagen efter Microsoft præsenterede Natal for omverdenen, var Sony på banen med sit eget bevægelsesfølsomme system. Sonys løsning kan bedst beskrives som en blanding af de teknologier som Microsoft og Nintendo bruger i Xbox 360 og Wii.
Sony-chefen Kevin Butler kommer med en indirekte, men brutal og underholdende kritik af Nintendo Wii og Project Natal
Controlleren hedder PlayStation Move og har en lysende bold for enden, som PlayStation Eye-kameraet kan følge 100 procent i et 3D-rum. Det betyder, at den ikke blot kan holde øje med bevægelser til siden, men også frem og tilbage. Inden i sidder et væld af sensorer, der registrerer hvordan du holder den, bevæger og roterer controlleren.

PlayStation Move består af controllere med farvede ender, som et kamera så holder øje med. Controlleren har indbyggede sensorer, så dine bevægelser bliver helt præcise
Sony argumenterer, at PlayStation Move er en mere effektiv løsning end Project Natal, da du rent faktisk har knapper til rådighed og dermed nemmere kan styre spillene. Sony føler sig så sikre på, at de er gået i den helt rigtige retning, at de har offentliggjort en video på nettet, hvor Sony-chefen Kevin Butler kommer med en indirekte, men brutal og underholdende kritik af Nintendo Wii og Project Natal.
Se videoen her:
Wii bliver bedre
Imens konkurrenter prøver at stable alternativer på benene, bliver Nintendo ved med at smide de små, hvide Wii-maskiner over diskene ude i butikkerne. Mens Microsoft kan prale af 39 millioner solgte Xbox 360-konsoller og Sony af 34 millioner PlayStation 3-maskiner, så kan Nintendo blot fnyse på næsen, tjekke den bugnende bankkonto og konstatere at man indtil nu har fået over 68 millioner Wii-konsoller ud i hjemmene verden over.

Bevægelsesfølsom gaming lover en mere indlevende og social oplevelse
Den bevægelsesfølsomme controller, der følger med Wii kan teknologisk ikke hamle op med, hvad Microsoft og Sony lancerer senere på året. Det ved man godt hos Nintendo, og firmaet har da også lanceret to stykker tilbehør, der gør spiloplevelsen endnu mere realistisk.
Golfentusiasterne har også kastet sig over Wii
Tilbage i 2007 var Nintendo klar med Wii Balance Board, der viste sig at blive et stort hit sammen med Wii Fit-spillet. Boardet kan holde øje med dine bevægelser og vægtplacering mens du står på det, og der er nu kommet en lang række spiltitler, der bruger det.

Wii MotionPlus
Golfentusiasterne har også kastet sig over Wii MotionPlus - et lille stykke tilbehør som du kobler på controlleren, og som gør den endnu mere præcis og i stand til at opfange dine bevægelser i et 3D-rum. Det gør også golfspil på Wii til en helt ny og mere krævende oplevelse.
Se video af Wii Motion Plus i spillet Tiger Woods PGA Tour 2010 her:
Bevæg dig til spillene
Med PlayStation Move, Project Natal og Wii MotionPlus kan vi se frem til en helt ny type videospil, der vil ændre den måde, hvorpå vi interagere med spillene og hinanden.
Borte er dagene, hvor du kunne sidde og slappe den i sofaen en søndag formiddag med controlleren i hænderne og cola og chips på kaffebordet. Det er blevet tid til at lette røven. Nyd sommeren for til efteråret er videospil noget med at bevæge sig og få sved på panden. God fornøjelse!
Læs også:
Fyrig fladskærm og sexet subwoofer fra Bang & Olufsen
Svensk superfladskærm viser vejen frem
Her er fremtidens fedeste fladskærme










