Panasonics GF1 vises her i forskellige farver og med forskellige objektiver.

20.04.2010 tekst: Jeppe Christensen

Her er dit nye kamera: Hybriderne kommer

GadgetSommeren banker snart på døren og snart skal du på ferie. Det vil sikkert resultere i fantastiske minder, som du febrilsk prøver at fange med dit ældre kompaktkamera.

Men i stedet for lækre, knivskarpe pletskud med masser af dybde og flotte farver, så ender du med rystede, grynede billeder. Du kunne selvfølgelig gå ud og investere i et spejlreflekskamera, men de fleste er både store, tunge og klodsede - og ikke altid nemmere at finde ud af.

Du får et kamera, der kun er på størrelse med et avanceret med kompaktkamera, men som er i stand til at levere en billedkvalitet, der er mange gange bedre 



Producenterne har fundet ud af, at der er en plads i markedet mellem det lille kompaktkamera, som du kan have i lommen, og de store halvprofessionelle spejlreflekskameraer.



Læs også:
Fyrig fladskærm og sexet subwoofer fra Bang & Olufsen
Svensk superfladskærm viser vejen frem
Her er fremtidens fedeste fladskærme

Perfekt kompromis

De nye kameraer beskrives bedst som hybridkameraer. Der er tale om systemkameraer, der hverken har spejl eller optisk søger, men ligesom de store spejlreflekskameraer har de udskiftelig optik og en stor billedsensor, der kan indfange en masse detaljer.

Det smarte ved hybridkameraerne er, at du får et kamera, der kun er på størrelse med et avanceret med kompaktkamera, men som er i stand til at levere en billedkvalitet, der er mange gange bedre end hvad noget kompaktkamera kan præstere.

Ideen er at kombinere billedkvaliteten fra spejlreflekskameraet med det kompakte kameras fordele 



Den store billedsøger gør vidundere for dine billeder, især når du skal prøve at fange motiver i lav eller dårlig belysning. Nå ja, og så er der jo også ganske handy at kunne udskifte objektivet efter velbehag.

Har du et gammelt spejlreflekskamera liggende på loftet med tilhørende objektiver, så smut ned i din lokale fotobiks og find den nødvendige konvertering - så kan du lige pludselig bruge dem med dit nye hybridkamera. Du skal selv styre blænde og afstand, men det er lækkert at have muligheden.


Muligheden for at udskifte objektivet på et lille kamera giver helt nye muligheder

Kun to år på bagen

Trenden blev starter af Olympus og Panasonic, der for to år siden introducerede deres Micro Four Thirds-format. Det har efterhånden resulteret i en håndfuld kameraer, der alle formår at tage fremragende billeder uden at fylde tasken helt til eller ødelægge skulderen på dig.

Sidenhen har Samsung hoppet med på bølgen og lanceret sin egen NX-serie, der bruger en velboksen billedsensor i APS-C-format. Ideen er igen at kombinere billedkvaliteten fra spejlreflekskameraet med det kompakte kameras fordele.

Utrolig billedkvalitet i lille indpakning

Panasonics GF1 er kameraet til dig, der ikke vil gå på kompromis med billedkvaliteten, men stadigvæk gå rundt med noget forholdsvis småt og lækkert. Det kan prale af 12 megapixel, indbygget blitz og så kan du udskifte objektivet alt efter, hvad du har brug for.


Bruger du det medfølgende "pandekage-objektiv", H-H020, fylder det stort set intet i tasken. Er du ikke rutineret fotograf, så lader du bare iAuto-funktionen klare indstillingerne for dig. GF1 optager også HD-video i 720p HD-video og fås i sort, rød, sort og hvid og koster 4.500 til 7.500 kroner alt efter hvilke objektiver du får med i pakken. www.panasonic.dk

Småt og prisbilligt

Olympus' bud på et lille og overkommeligt systemkamera hedder Pen E-PL1. Det er faktisk en form for lillebror til de to ældre modeller, E-P1 og E-P2, men har faktisk et par nye tricks oppe i ærmet, eksempelvis indbygget blitz, der popper op ude til den ene siden ovenpå kameraet.


Olympus PEN E-PL1 er et godt sted at starte, hvis du vil have et lille kamera, der kan lidt mere

Bagpå sidder en 2,7-tommer skærm og metalhuset fås i rød, hvid, sort og champagne. Gider du ikke bruge skærmen som søger, så kan du købe en elektronisk øjensøger som tilbehør.

Du får 12,3 megapixel at lege med samt 720p HD-video-optagelse og skal du rigtig give den gas på ferien, så kan du købe et undervandshus og springe ud i bølgerne. E-PL1 kan fås fra 4.000 kroner. www.olympus.dk.

Lidt mere seriøst

Samsungs bud på et hybridkamera bruger faktisk samme form for billedsensor som firmaets store spejlrefleksmodeller, men har altså mistet spejlet. Derfor ligner NX10 også en slags forskrumpet spejlreflekskamera og det er da også både lettere og mindre at have med på farten.


Samsungs NX10 bruger samme billedsensor som spejlreflekskameraerne, men er mindre og vejer ikke lige så meget

Du får 14,6 megapixel med billedstabilisator og støvreduktionsteknologi samt indbygget blitz. Der sidder en 3-tommer AMOLED-skærm på bagsiden, elektrisk øjensøger og så skyder det selvfølgelig HD-video. Du kan få det i enten "Nobel Black" eller "Titan Silver" til mellem 4.500-5.000 kroner.

Lige om hjørnet

Sony har endnu ikke lanceret et hybridkamera, men firmaet har allerede givet os et smugkig på, hvordan den første model kommer til at tage sig ud. Der er tale om et "tidligt konceptdesign," men formsproget er typisk Sony med rene linjer og et behageligt holdegreb i højre side.


Sony fremviste sit bud på et hybridkamera ved PMA-messen i Los Angeles tilbage i februar. Regn med at se første model senere på året

Sonys hybridkameraer vil blive solgt under Alpha-brandet ligesom firmaets eksisterende spejlreflekskameraer.

Ligesom Samsung vil kameraerne bruge billedsensorer i det store APS-C-format, hvilket skulle garantere flotte billeder. Regn med at se mere til Sonys hybridkameraer senere på året.

Læs også:
Verdens mindste videokamera
Toplækker og ganske unødvendig iPad
Verdens smukkeste mobil er landet

borsen statistik bnt
Type
Digitalkamera
Fakta
 

Seneste gadget artikler


 
 
 
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste