GadgetDet er den måske nok mest omtalte og hypede gadget i flere år. Måske var den endda mere ventet end selve iPhone. Apples iPad har fået så meget eksponering at selv verdens største markedsføringsbudget måtte smide håndklædet i ringen.
Basalt set er iPad blot en iPod Touch med en større skærm, to bugnede batterier og en helt almindelig mobil processor, der har fået skruet godt op for hastigheden.
Lad os slå fast med det samme, at der stort set ikke er nogen, der har "brug for" en iPad
Det hele er samlet i en lækker, minimalistisk indpakning, der leder tankerne hen på Apples iMac. Det er forudsigeligt, men også ganske godt gået af Apples berømte chefdesigner; engelske Jonathan Ive.
Det interessante er selvfølgelig, at det er Apple, der har samlet alle delene og skabt den "magiske" software, der skaber den flotte og intuitive brugergrænseflade som alle kan finde ud af at bruge - også din mor.

Downloader du Kindle-applikationen, får du adgang til over 360.000 engelsksprogede e-bøger. Desværre bliver iPad tung i længden og den er ikke god i direkte sollys
Læs også:
Blockbusters død - Dødsfjendernes brød
Verdens vildeste USB-stick på markedet
Øv! Ingen i-revolution fra Apple
Og ja, når du får iPad i hænderne er det næsten en magisk oplevelse. Den flade dims med den store skærm suger dig ind i sit univers og du kan surfe nettet, læse dine e-mails, se videoer og fotos, afspille musik eller downloade tusindvis af forskellige apps. Det er nemt at få kontakter, kalender og alt dit digitale indhold over på den og iPad snakker både med Google og Exchange.
Den er ikke perfekt
Den er nem at bruge selvom den ikke kan kaldes for en computer på samme måde som en Mac eller PC, så er det forfriskende at sidde med noget i hænderne som ikke kræver, at du kender til filstrukturer, systemindstillinger eller andre nørdede ting.
Den 9,7-tommer trykfølsomme skærm er fantastisk flot og perfekt til web, film og fotos, men den suger også fedtfingre til sig og så er der alt for meget genskin i direkte sollys eller hvis du sidder nær et stort vindue.
Sådan er det jo med gadgets, det handler ikke om fornuft eller behov
Det virtuelle tastatur er lige netop nemt nok at bruge til at du ikke bliver rasende på det. Du får aldrig løst til at skrive længere mails eller noveller på det, men til hurtige svar og webadresser går det lige netop.

Film gør sig rigtig godt på iPad, men det er irriterende med sorte bjælker i top og bund
Internettet på iPad
Du kan holde iPad som du vil, horisontalt eller vertikalt. Indholdet på skærmen tilpasser sig automatisk, og nogle gange skal du endda vende iPad for at aktivere en funktionalitet.
Sidder du med din e-mail, så får du vist Indbakken når du holder iPad på siden, men drejer du den så udfylder den pågældende e-mail hele skærmen. Det føles hurtigt meget intuitivt. Det gør internet-surfing også.

Steve Jobs kaldte iPad for verdens bedste "online-oplevelse" ved annonceringen i januar, og det er også en helt speciel oplevelse at holde websider i hånden, manipulere dem med fingertryk og zoome ind og ud ved at lave knibe-kommandoer på skærmen. Men verdens bedste online-oplevelse det er nok at tage munden lidt for fuld.
Nogle gange kan man godt blive lidt utålmodig
Det er et problem at Safari-browseren ikke understøtter faneblade. I stedet skal du ind og vælge imellem åbne vinduer og det tager lige lang tid nok til at blive irriterende hvis du har travlt. Selv om iPad er rigtig hurtig, så tager det også lidt længere tid at vise store websider, og nogle gange kan man godt blive lidt utålmodig.
Dertil kommer at iPad ikke kan vise Flash-videoer, og dem støder man altså på oftere end man skulle tro.

New York Times har lavet en fremragende app, så du kan læse avisen på iPad
Læs også:
Fem fladskærme der fortjener tilbedelse
Så er der film, du!
Den store skærm nærmest tigger om at blive fodret med video, og hvis du fodrer iPad med en HD-film, så belønnes du med flotte farver og lækker kontrast. Batterilevetiden er fænomenal med over 10 timer inden skærmen dør.
Desværre er skærmen i 4:3-format, så stort set alle film og de fleste TV-programmer vises med sorte kanter i top og bund.
iPad bliver så meget federe når du får fodret den med nogle gode apps
Vi må også understrege, at det er svært at få video over på iPad hvis ikke du har adgang til en amerikansk iTunes-konto. Den danske iTunes-butik byder nemlig kun på musik, så hvis du vil have video over på iPad, så skal du konvertere dine videofilm eller dvd-skiver til et bestemt filformat og importere dem til iTunes.
iPad bliver så meget federe når du får fodret den med nogle gode apps. Dem er der allerede mange af i App Store og kvaliteten er forbavsende høj. Heldigvis kan du også bruge de over 150.000 eksisterende iPhone-apps på iPad. De kører i et lille vindue midt på skærmen eller kan blæses op til dobbelt størrelse. Begge løsninger er lidt kiksede, men det er rart at have muligheden.

iPad er vingeskudt i Danmark. Du kan ikke købe film og TV-serier fra den danske iTunes-butik og vi mangler også en iBookstore med dansksprogede e-bøger
Læs også:
Dansk supermobil afsløret
Skal, skal ikke
Lad os slå fast med det samme, at der stort set ikke er nogen, der har "brug for" en iPad. For langt de fleste løser den ikke et problem eller udfylder et vigtigt hul i den digitale hverdag. Som mange kritikere har påpeget, så er kombinationen af en smartphone (der passer i lommen) og en laptop (der kan det hele) svær at slå.
Det er irriterende at den ikke kan afspille Flash, ikke har USB-port og indbygget videokamera
Apple prøver nu heller ikke at erstatte nogen af delene, men prøver at skabe et helt nyt segment i markedet. iPad er anderledes at bruge end en smartphone og en bærbar pc, og det er svært ikke at trække på læben når nogle af hverdagens små opgaver bare løses så elegant og problemløst.
iPad er perfekt når du tilbagelænet og afslappet skal nyde indhold. Når du skal surfe lidt på nettet, rode med lidt mails i sofaen eller bare vil slå tiden ihjel mens du pendler.

Apples seneste kreation er som skabt til fremvisning af fotos. Du kan endda lave billedfremvisning med flotte overgange og baggrundsmusik. Blæret!
Den er ikke oplagt til at skabe indhold, du gider ikke skrive længere mails på den, og selvom Apple har lavet en række fremragende Office-programmer til den, så vil du oftere bruge dem til at rette lidt i eksisterende dokumenter i stedet for at starte helt fra bunden.
Tilbehøret er prissat alt for højt og vi ved at der indenfor 12 måneder kommer en ny version, der kan dobbelt så meget
Apples nyeste kreation er lækker luksus, der ud fra en streng pragmatisk analyse er mere end svær at anbefale. Den har masser af mangler og det er irriterende, at den ikke kan afspille Flash, ikke har USB-port og indbygget videokamera.
Tilbehøret er prissat alt for højt og vi ved at der indenfor 12 måneder kommer en ny version, der kan dobbelt så meget og sikkert koster det halve.
Men sådan er det jo med gadgets, det handler ikke om fornuft eller behov. Det handler om den der dejlige fornemmelse i maven og det der intime forhold du lige pludselig får til det rigtige gode grej. Og her har Apple ramt plet.
Læs også:
Plasmaskærm a la Imperial Bio
Din nye fladskærm skal fodres med Hi-Def
Fem fladskærme der fortjener tilbedelse











Copyright © 2010 af Dagbladet Børsen