GadgetSå skal der ses film i 3D. Samsung har netop sat sin første model til salg i USA. Det er en 55-tommers sag, der kan købes på Amazon.com for lidt over 16.000 kroner. Panasonic ventes at følge trop om kort tid, og LG og Sony er ikke langt efter.
Vi befinder os i en underlig situation, hvor skærmene er klar, men filmene endnu mangler
Sony præsenterer meget at sit kommende 3D-grej på et pressemøde i Danmark den 19. marts, og er klar med de første skærme i USA til juni, men det er endnu tvivlsomt, hvornår firmaet er klar med 3D i Danmark.
Læs også:
Blockbusters død - Dødsfjendernes brød
Regn med at se de første 3D-kompatible skærme til april og derefter drysser modellerne ind over sommeren og efteråret.

Alle er på vej med 3D-ready flad-tv. Philips har netop demonstreret sig imponerende 21:9-tv i en 3D-udgave
3D-teknologien blev demonstreret intensivt på CES-messen i Las Vegas, der løb af stablen tilbage i januar. Kvaliteten ser fin ud over hele feltet, og er du interesseret i 3D i privaten, så behøver du ikke bekymre dig om mærke A er bedre til mærke B til at gengive de tredimensionelle effekter.
Læs også:
Plasmaskærm a la Imperial Bio
Din nye fladskærm skal fodres med Hi-Def
Fem fladskærme der fortjener tilbedelse
Indholdet mangler
Nej, problemet er hvordan du egentlig får 3D hjem i stuen. Vi befinder os i en underlig situation, hvor skærmene er klar, men filmene endnu mangler.
Du kan endnu heller ikke få 3D hjem i stuen via luftbåret tv, kabel-boksen eller via satellitten. Og når de første 3D-kanaler kommer, så skal du ud og købe nye set-top-bokse for at modtage signalet. Selvom VM i fodbold optages i 3D, så er der ikke en infrastruktur på plads, der kan få signalerne hjem i privaten. I stedet arrangerer Sony store, officielle 3D-visninger rundt om i verden og der er planer om at udsende de bedste kampe og højdepunkter på 3D-Blu-ray.
Det forventes at den første Blu-ray-film på 3D bliver animationsfilmen Overskyet med chance for kødboller, men det er ingen hemmelighed, at alle går og venter på at Avatar 3D finder vej til de blå skiver.

Du skal både have et 3D-ready flad-tv, en 3D-blu-ray-afspiller og 3D-briller for at kunne få den tredimensionelle oplevelse hjem i stuen
Avatar på vej tilbage i biografen?
James Cameron har sagt, at han håber på at kunne lancere Avatar på 3D-Blu-ray inden årets udgang, men måske kommer vi til at vente i endnu længere tid. Filmselskabet 20th Century Fox er nemlig ikke tilfreds med, at Alice i Wonderland skubbede filmen om de blå rumvæsener ud af biograferne, og der er nu snak om at relancere Avatar i biograferne senere på året, eventuelt i en speciel udgave med flere og længere scener.
Det vil nødvendigvis forsinke lanceringen af filmen på Blu-ray.
Det forlyder at både Panasonic og Samsung er i gang med en heftig budkrig om at få lov til at sælge Avatar 3D på Blu-ray sammen med sine 3D-kompatible flad-tv og Blu-ray-afspillere. Panasonic har allerede spyttet en masse penge i den amerikanske elektronikkæde, Best Buy, hvor firmaet nu får et specielt område i hver eneste butik, hvor de kan promovere sine 3D-produkter.

Samsung er klar med verdens første 3D-ready flad-tv, der kan købes på Amazon.com. Det kan dog ikke bruges til så meget endnu
Lykken er en PlayStation
Er du rigtig utålmodig efter at få dit 3D-fix, så er bedste chance nok at tænde din PlayStation 3 her til sommer. Sony vil nemlig skubbe en softwareopdatering ud til spillemaskinen, der gør det muligt at afspille både 3D-blu-ray-film og 3D-spil. Japanerne har allerede demonstreret en række spil med 3D-effekter, og lur os om Sony ikke sørger for at have et spil eller to klar til opdateringen.
Spørgsmålet er også, hvor overbevisende 3D-oplevelsen bliver i stuen. På trods af at et stigende antal film kan ses i 3D, så betyder det ikke at de rent faktisk også er optaget med 3D-teknik.

Panasonic og Samsung slås om at få lov til at sælge 3D-udgaven af Avatar med sine flad-tv og Blu-ray-afspillere, men filmselskabet overvejer nu at sende filmen tilbage i biograferne
Tim Burtons Alice in Wonderland er et eksempel herpå. Den er skudt med almindelige kameraer og så konverteret til 3D i redigeringsrummet med avanceret computerteknik. Det er der ikke noget i vejen med, påpeger James Cameron, men man skal bare gøre sig klart at det bliver en form for 2,8D.
James Cameron er også kritisk overfor den kommende genindspilning af storfilmen Clash of the Titans, der får premiere i de danske biografer den 8. april. Filmselskabet har besluttet sig at prøve at konvertere hele filmen til 3D på blot otte uger. Noget som James Cameron siger er umuligt uden at give køb på kvaliteten.
Læs også:
Plasmaskærm a la Imperial Bio
Din nye fladskærm skal fodres med Hi-Def
Fem fladskærme der fortjener tilbedelse











