GadgetFremover behøver du ikke gå i biografen for at se film i 3D. Den helt specielle oplevelse af at være til stede i filmen med de specielle 3D effekter, der gør, at billedet kommer ud af skærmen og helt hen til sofaen, kan fremover blive den almindelige filmoplevelse for gud og hvermand.
Film som Avatar, der har fyldt biograferne op verden over, kan du fremover se hjemme i stuen, når verdens første kommercielle 3D TV kommer i handlen til maj.
Der er sket en del, siden vi i 1980’erne sad hjemme foran fjernsynet med fjollede papbriller med røde og blå glas
Det er LG, der lancerer de nye 3D-fladskærme med både lcd-, led- og plasmateknologi. Skærmene fås fra 42 - til 55 tommer til en pris, der starter på 13.000 kr. under modelnavnene LX950N og LX650N
Læs også:
Plasmaskærm a la Imperial Bio
Din nye fladskærm skal fodres med Hi-Def
Fem fladskærme der fortjener tilbedelse

Flere film på vej
Udover den meget omtalte ”Avatar”, der allerede efter seks uger slog rekorden som den mest indtjenende film nogensinde, er der flere 3D-film på vej.
Filmene ”Det regner med frikadeller” og Tim Burtons ”Alice in Wonderland” er allerede udkommet, og senere i år kommer blandt andre ”Clash of the Titans” i 3D, og der er forlydende om, at de sidste film i Harry Potter-serien også kommer i 3D.
Det er et nyt marked for den kommercielle filmproduktion, men man arbejder allerede med at behandle almindelige 2D-film, så de får en 3D-fornemmelse. Filmene opnår ikke helt den samme 3D-effekt og kvalitet som rigtige 3D. De film, der fra starten er tiltænkt 3D, har derudover også mulighed for at indarbejde scener og effekter, der giver en særlig stor oplevelse i 3D.
Læs også:
Her er fremtidens fladskærme
Ny Sony fladskærm er verdens tyndeste
Superfladskærm på markedet om 3 år
De fjollede briller
På TV-fronten er der sket en del, siden vi i 1980’erne sad hjemme foran fjernsynet med fjollede papbriller med røde og blå glas, for at opfange lidt af magien, de få gange DR forsøgte sig med film i 3D.
For nyligt er der i England eksperimenteret med at sende en fodboldkamp i 3D, og der er mere på vej. Der er blandt andet overvejelser om at optage hele VM i fodbold i Sydafrika senere på året i 3D.
Selvom brillerne i dag ikke længere er af pap, og de skrigende farver er nedtonet, slipper vi endnu ikke for 3D-brillerne. I dag minder de mest af alt om sorte solbriller, men i fremtiden kan vi forvente at kunne se 3D uden briller.
Teknikken er i dag til stede til at lave 3D TV, som ikke kræver de specielle 3D-briller. Problemet er bare, at feltet foran fjernsynet, hvor 3d-effekten kan opleves, er så lille, at der kun kan sidde en person ad gangen. Men LG satser på, at de første modeller, der ikke kræver briller, kommer på markedet i 2012.











