GadgetI disse utaknemmelige internettider er det jo allerede old news. Men i går aftes klokken syv dansk tid lancerede Apple deres nye og med længsel ventede baby.
Man skulle mene, at det 25 cm store display giver en noget bedre oplevelse end iPhonen, når der skal ses film og serier på farten.
iPad'en, blev barnet døbt, og egentlig er den mest bare en forvokset iPhone, en tablet med trykfølsom skærm, multitouch-funktion (hvor du med to fingre kan forstørre et område på skærmen) - og så ikke ret meget mere.

Med en tykkelse på 1,2 cm. er iPad'en let at have med rundt.
Da iPad'en i går blev præsenteret af selveste Apples CEO Steve Jobs var det svært ikke at blive en lille smule skuffet.
For selvom formatet er nyt – bevares, en computer uden tastatur er imponerende – så kender vi det ikke desto mindre allerede fra iPhone og iPod Touch (og perlerækken af andre touch-phones).
Og selv med mulighed for at bruge Apples tekstbehandlingsprogrammer, er det stadig mest bare en iPhone, der er blevet større, mens alle andre gadgets bliver mindre.

Som e-reader giver iPaden Amazons Kindle kam til sit hår.
Men vi må stadig eje den. Fordi den ser så lækker ud. Og så kan den faktisk gå hen og give Amazons Kindle kam til sit hår med ti timers batteritid og mulighed for at downloade e-bøger og med iBooks placere dem i sin egen virtuelle bogreol (præcis som man kan bladre i sit pladealbum i iTunes).
Steve Jobs illustrerede desuden, hvordan man nemt kan læse artikler fra The New York Times på pad'en, og en af det nye formats helt store forcer er bestemt de muligheder, den giver som e-bogsreader.
Anmeldelse: Møglækker Macbook
Apple-bærbar af det pureste guld
Få adgang til din harddisk overalt

Den ligner iPhonen på en prik - bare større.
Herudover egner iPad'en sig med netadgang via både Wi-Fi og 3G (ikke alle modeller) selvfølgelig også strålende til at tjekke mail, surfe, shoppe – og alt det andet, du i forvejen bruger din noget mere handy iPhone til.
Men man skulle mene, at det 25 cm (diagonal) store display giver en noget bedre oplevelse, når der skal ses film og serier på farten. Og så fungerer alle applications til din iPod for øvrigt også på pad'en.
Alt andet lige. Her på Pleasure.dk kan vi næsten ikke vente med at få fingre i pad'en, der kommer til Danmark om et par måneder, men mest fordi det er endnu en gadget til samlingen.
Med 16GB og både Wi-Fi og 3G internet er prisen i USA sat til 629 dollar (3300 kr.), med 64 GB hukommelse koster samme udgave 829 dollar (4300 kr.). Den billigste udgave (med 16 GB og uden 3G) koster 499 dollar (2600 kr.).










