Fra Super til Ultra. Når millioner af danskernes fladskærme skal skiftes ud, bliver det med argumenter som internetadgang, 3D, trådløshed og papirtynde skærme.

14.01.2010 tekst: Jeppe Christensen foto: Jeppe Christensen

Her er fremtidens fedeste fladskærme

GadgetTyndt, trådløst og i stand til at vise 3D. Pleasure.dk har tjekket de nyeste fladskærmstendenser på CES-messen i Las Vegas.

Den gigantiske gadgetmesse, CES, er overstået i Las Vegas, og verden er nu blevet velsignet med over 20.000 produkter fra over 2.500 firmaer. Igen i år var der stort fokus på fladskærme, og teknologier, der gør stuealteret bedre, større, tyndere ... Og trådløst.

De fleste skærme på messen var næppe over et par centimeter tykke, og topmodellerne måler ikke engang en centimeter. Det er tyndere end en iPhone! 



Vi har vandret kilometer efter kilometer i de store messehaller for at få en fornemmelse af de trends og teknologier, der vil påvirke dit flad-tv og din hjemmebio over de kommende år.


De store fladskærmsproducenter er pt. i vild konkurrence - til glæde for forbrugerne

HD er SÅ 2009, 3D er 2010

De var der alle sammen med 3D-tv - Sony, Toshiba, LG, Samsung, Panasonic og så videre - og det ser ud til at de første modeller vil være ude i butikkerne i løbet af sommeren. De nye 3D-tv virker også som ganske almindelige fladskærme, så du kan bruge dem til film og tv-programmer i 2D.

Til at starte med skal du ud og investere i en ny 3D-kompatibel Blu-ray-afspiller for få 3D-oplevelsen hjem i stuen, det er nemlig endnu uvist hvornår danske kabel-tv- og satellitudbydere er klar med 3D-kanaler.

Producenterne lover alle sammen, at de overholder en række nye 3D-standarder 



Har du en PlayStation 3 stående i stuen, så skal du blot vente på en gratis softwareopdatering fra Sony, der vil gøre spillemaskinen i stand til at vise både 3D-spil og 3D-Blu-ray-film.


Samsung satser benhårdt på internet og apps på fladskærmen

Producenterne lover alle sammen, at de overholder en række nye 3D-standarder, men det er endnu uvist om et 3D-tv fra Panasonic vil virke problemfrit med en 3D-Blu-ray-afspiller fra Sony og 3D-briller fra LG. Kan du ikke vente med at få 3D, så anbefaler vi, at du holder dig til én producent til at starte med.

Og nej, du slipper ikke for 3D-brillerne. Det er et nødvendigt onde, og vi mangler endnu at se, hvordan den typiske forbruger forholder sig til dem. 3D uden briller er stadigvæk mange år ude i fremtiden. Der blev vist nogle grove prototyper på messen, men kvaliteten lader stadigvæk noget tilbage at ønske.

Læs også:
Bang & Olufsen - 40 tommer fra afgrunden
Windows 7-revolution til din fladskærm
Nye fladskærme indtager Europa

Ikke størrelsen- tykkelsen...

Skal du ud og købe nyt stuealter i løbet af 2010, så kan du glæde dig over, at dit nye flad-tv sandsynligvis er supertyndt. De fleste skærme på messen var næppe over et par centimeter tykke, og topmodellerne måler ikke engang en centimeter.

Det er tyndere end en iPhone! LG stjal førstepladsen med sit 55-tommer LED-bagbelyste LCD-tv, der blot måler 6,9 mm. Faktisk, så skaber de tynde skærme et problem, for det er efterhånden besværligt at få plads til kablerne, der er nødt til at sidde i bunden eller i siden. Flere producenter talte om behovet for at udvikle mini-udgaver af HDMI-kablet, der ikke fylder lige så meget.

Branchen er blevet enige om en ny standard, kaldet Wireless HD 



Det bliver endnu værre, når skærme baseret på OLED-teknologien finder vej til hjemmene. LG demonstrerede en 15-tommer OLED-skærm, der blot er 3,2 mm. tynd. Den vil kunne købes senere på året til omkring 10.000 kroner. Sony havde den største OLED-skærm, på 24,5 tommer, men det er endnu uvist hvornår den finder vej til butikkerne.


Skridtet efter 1080p HD hedder UltraHD og leverer fire gange højere opløsning. Vi mangler dog endnu noget indhold, f.eks. i form af specielle Blu-ray-skiver.


Læs også:Fem fladskærme der fortjener tilbedelse

Væk med kablerne

Problemet med at få kabler fra surroundreceiveren, spillekonsollen, og kabel-tv-boksen op til det tynde flad-tv er også ved at blive løst. Hvordan? Ved at klippe kablerne, selvfølgelig. Branchen er blevet enige om en ny standard, kaldet Wireless HD, der er i stand til at sende HD-video på tværs af stuen med op til cirka 10 meters afstand.

I en artikel tilbage i november spåede vi, at internet-opkoblede fladskærme ville blive det helt store i 2010, og det ser ud til at vi ramte plet 



Det betyder, at du vil være i stand til at hænge flad-tv'et på væggen og så samle alt dit andet hjemmebio-grej et andet sted i stuen, f.eks. et skabe eller en reol, uden at skulle tænke på at køre kablerne hen til tv'et. Det gør det også muligt at koble dit udstyr til flere flad-tv, f.eks. tv'et i soveværelset, hvis det ikke er placeret alt for langt fra stuen.

Trådløse tv vil give helt nye muligheder hvad angår indretning i hjemmet, og din kone eller kæreste vil uden tvivl elske dig for det. Tynde og trådløse tv har en høj WAF - Wife Acceptance Factor.


Sharp skilte sig ud ved at promovere sin Quadpixel-teknologi, der bruger farven gul til at forbedre billedkvaliteten.


Internet og apps

I en artikel tilbage i november spåede vi, at internet-opkoblede fladskærme ville blive det helt store i 2010, og det ser ud til at vi ramte plet. Det var stort set umuligt at opdrive et flad-tv på CES-messen, der ikke kan koble sig på hjemmenetværket og hente video, fotos, musik og nyheder ind i stuen via internetforbindelsen.

Nu er der ikke noget videre smart ved at surfe internettet på flad-tv'et i stuen, og det ved producenterne da også godt. I stedet udruster de skærmene med små apps og widgets, der gør det nemt at bestille film fra Blockbuster, tjekke vejrudsigten eller få vennernes statusopdateringer fra Facebook.

Samsung har taget skridtet videre, og satser benhårdt på apps på fladskærmen 



Om de internet-opkoblede skærme bliver et hit afhænger helt af, hvilke indholdsaftaler producenterne kan få i stand på de forskellige lokale markeder. I USA kan man allerede nu få streamet video på tv'et via internettet fra en lang række udbydere, og du kan få feriebillederne vist i storformat takket være små apps, der kobler sig direkte op på fototjenesterne på nettet. Et andet stort hit i USA er Pandora, der gør det muligt at lave personlige radiostationer. Pandora er selvfølgelig også på vej til flere fladskærme.


Med et trådløst tv skal du kun finde dig i strømkablet. Video og lyd sendes gennem luften via en ny, superhurtig trådløs teknologi.

Samsung har taget skridtet videre, og satser benhårdt på apps på fladskærmen. Koreanerne er på vej med en online-butik, hvor forbrugerne vil være i stand til at finde, købe og downloade apps direkte til fladskærmen. Samsung håber på at tiltrække en masse trejdepartsudviklere og skabe et marked for apps som vi f.eks. kender det fra Apples iPhone og iPod Touch. Det er et smart træk, og forhåbentlig går der ikke lang tid før vi ser apps, så vi f.eks. kan streame internetvideo fra dr.dk og TV2 Sputnik.


Chipgiganten Intel demonstrerede et 3D-tv uden briller (øverst). Teknologien er baseret på stereobilleder og effekten kan ses fra otte forskellige vinkler. Kvaliteten kan dog ikke hamle op med de 3D-tv, der bruger briller.

Og alt det andet

Der var mange andre spændende trends på CES, f.eks. Sharps ide med at proppe en ekstra gul farve ind i vores fladskærme. Lige siden farvefjernsynet har vi ellers skabt billeder via rød, grøn og blå farver, men Sharp siger, at man ved at tilføje gul til porteføljen er i stand at skabe mere naturlige og varmere billeder.

Firmaet kalder teknologien QuadPixel og de første skærme kommer i år. Sharp er ude på at gøre QuadPixel til en ny standard, men indtil videre har selskabet fået en kold skulder fra konkurrenterne.


Verdens tyndeste flad-tv er denne sag fra LG på 6,9 mm. Det leverer endda fremragende billedkvalitet og kan vise 3D-video

Der var masser af fladskærme med ekstra høj opløsning. Disse skærme er i stand til at vise et billede, der er fire gange skarpere end 1080p, men vi venter stadigvæk på materiale, der rent faktisk kan vægges til live på de vilde stuemonstre.

LG fremviste en 84-tommer LCD-skærm med 388 x 2160 pixel, mens Panasonic tog førstepladsen med sit 152-tommer store plasma-tv med 4096 x 2160 pixel. Det er samme opløsning som projektoren leverer i Imperial-biografen.

Læs også:
TV-revolution i 2010
Mobiltelefoner til alfahanner
Hemmelig kurér fra Microsoft afsløret

borsen statistik bnt
Se også
- Googles Superphone i struben på iPhone
- Smugkig på hardcore B&O-bærbar
- VM-bold i 3D - Teknologifront 2010
Fakta
 

Seneste gadget artikler


 
 
 
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste