GadgetVi ved godt, at det vælter ind med historier om fladskærme i disse måneder. Men det er jo altså ikke pleasure.dk's skyld, at fjernsynsfabrikanterne tilsyneladende er gået helt amok i kampen for at overgå konkurrenterne på enhver front.
Med 152 tommer slår Panasonics 4K2K 3D alle rekorder for, hvor stor hjemmebiografen egentlig kan blive.
Så her er den altså: Verdens største plasma-tv. Med hele 4096 x 2160 pixel. Det er samme opløsning som projektoren leverer i Imperial-biografen i København.

Nysgerrige tv-entusiaster flokkes omkring Panasonics seneste gigantudspil.
Med sine 152 tommer slår Panasonics nye model med det mundrette navn 4K2K 3D nemlig alle rekorder for, hvor stor hjemmebiografen egentlig kan blive.
Modellen, der egentlig bare er en oversized udgave af Panasonics Full HD 3D PDP, kan ifølge Gizmag.com prale af 8,8 mio. pixel og blev præsenteret på Consumer Electronics Show i Las Vegas.
Her er fremtidens fladskærme
Ny Sony fladskærm er verdens tyndeste
Superfladskærm på markedet om 3 år
4K2K'eren udnytter en ny teknologi, der reducerer overlappet af, hvad tv-kiggeren seer med sit højre hhv. sit venstre øje, en teknik, der gerne skulle bevirke, at du – den store skærm til trods – kun ser én udgave af Freddie Krueger kaste sin håndøkse mod dig til den næste videomaraton.

Der er masser af plads til at nyde ferieoptagelserne. Her er det Panasonics 150"-model, så du kan altså lægge yderligere ca. 5 cm til størrelsen.
Panasonic har endnu ikke oplyst, om 152-tommeren nogensinde bliver tilgængelig for private forbrugere, for selvom virksomheden producerer glasrammer i stor størrelse, men disse skæres efterfølgende op til mindre modeller, der dog ingenlunde kan kaldes små, Panasonics 103 tommer store PDP kan købes i butikkerne nu til den rørende pris af 360.000 kr.











