Hvem bekymrer sig om bløde pakker under træet, når man ved, at Apples 27-tommers monster står klar i mandeværelset.

17.12.2009 tekst: Jeppe Christensen

Brug din julebonus på disse Gadgets

GadgetForkæl dig selv med det nyeste, skinnende grej denne jul. Vi har fundet noget for enhver smag og pengepung.

Vil du have noget gjort ordentligt, så må du gøre det selv 



Lige meget hvad du skriver på ønskesedlen, så ved du godt at den står på bløde gaver (igen) i år. Vi anbefaler, at du smiler, takker og ser glædeligt overrasket ud, når du pakker badehåndklæderne eller sweateren ud. Under alle omstændigheder, så skal det nok blive en god og hyggelig aften.

Dagen efter kan du pakke din egen gave ud. Du ved, den du virkelig gerne ville have under træet. Vil du have noget gjort ordentligt, så må du gøre det selv.

Her er lidt inspiration til, hvordan du kan forkæle dig selv i juledagene:

Der skal jo også være råd til nytår:


JABRA STONE
Det nyeste Bluetooth headset fra danske Jabra er designmæssigt lidt af en perle… også selvom det ligner en sten. Det smyger sig rundt om øret og er trykfølsomt helt uden knapper. Den medfølgende holder virker også som bærbar oplader, så du kan give det nyt liv på farten. Jabra Stone klarer to timer på en fuld opladning.
750 kr.


AMAZON KINDLE
Læser du engelsksprogede bøger, aviser og magasiner, så er en investering i Amazons trådløse ebogslæser slet ikke nogen dum ide. Kindle giver dig adgang til over 295.000 bøger og et væld af magasiner og aviser til lavpris. Den 6-tommer E-Ink-skærm er letlæselig og batteriet klarer op til to ugers brug.
1.840 kr.


PHILIPS RQ1095
Denne hi-tech shaver kostede oprindelig tæt på 4.000 kroner, men kan nu findes til det halve, hvilket gør den til et rigtig godt køb. Den har tre individuelle, fleksible skær med tre spor, der giver en ultratæt barbering. Den indbyggede LED-skærm viser barberingstid, ladeindikator og hvornår skidtet skal renses.
2.000 kr.

Læs også:
TV-revolution i 2010
Mobiltelefoner til alfahanner
Hemmelig kurér fra Microsoft afsløret

Det er jo kun jul én gang om året:


XBOX 360 SUPER ELITE
Microsofts spillemaskine har fire år på bagen, men bliver bare bedre og bedre. Denne udgave kommer med et eksemplar af et af årets bedste spil, Modern Warfare 2, og kommer med 250GB harddisk til spil og film. Kobler du den til din bredbåndsforbindelse kan du også streame 1080p HD-film direkte ind i stuen.
2.500 kr.


LG CHOCOLATE LB40
Du får masser af misundelige blikke når du hiver denne lækkerbisken ud fra inderlommen. LG40 har en 4-tommer skærm i ultrabredformat, et flot minimalistisk design og klarer opgaver som webbrowsing, Google Maps og synkronisering med firmaets Exchange-server.
3.500 kr.


CANON EOS 500D
Professionelle billeder er indenfor rækkevidde med dette spejlreflekskamera, der skyder 15-megapixel billeder og også klarer videooptagelse i HD-opløsning. EOS 50D har en 3-tommer stor skærm og klarer 3,4 billeder per sekund i burst op til 170 billeder ad gangen. ISO går fra 100-3200 og du får ni fokuspunkter at arbejde med.
4.200 kr.

Nu skal julebonussen have ben at gå på:


LG HB954PB
Det behøver ikke være en kompliceret affære at få Blu-ray i stuen. Dette anlæg giver dig 1080p HD-video, streaming af YouTube-videoer og nem tilslutning til din iPod eller iPhone. Højttalernes form er inspireret af champagneglas, og er kraftige nok til at fylde en mellemstor stue med bulder og brag.
5.600 kr.


KRUPS ESPRESSERIA EA8250
Det behøver ikke at være en tidskrævende affære at lave en god cafe latte med denne fuldautomatiske gadget i køkkenet. Den kværner kaffebønnerne og varmer og skummer mælken for dig. Det eneste du skal gøre er at finde koppen frem og huske at køre selvrensesystemet med jævne mellemrum.
6.000 kr.


APPLE IMAC 27”
En af verdens flotteste computere har netop fået en opgradering. Apples iMac fås nu i en 27-tommer model et i lækkert, slankt design med virkelig potent indmad. Vi anbefaler, at du vælger Intels nye Core i7-processor og propper maskinen fuld med hukommelse og stor harddisk. Kommer med trådløst tastatur og mus.
Fra 11.400 kr.

Læs også:
Ny og billigere Playstation 3 afsløret
Fly-laser ramte missil med Lysets Hastighed
De fem bedste smartphones

borsen statistik bnt
Se også
- Ny Mercedes afsløret
- Din nye fladskærm skal fodres med Hi-Def
- De bedste ultratynde bærbare
Fakta
 

Find artikler:

Find artikler
 

Relateret tema

 

Seneste gadget artikler


 
 
 
borsen statistik