Kig ud af vinduet. Regn, slud og gråvejr? Sådan vil det være i størstedelen af det næste halve års tid, så hvorfor ikke invitere en af de nedenstående luksusskærme hjem i din stue.

28.11.2009 tekst: Jeppe Christensen

Fem fladskærme der fortjener tilbedelse

GadgetGlem alt om julestress og gaveindkøb i hobetal. Forkæl dig selv med et gennemført pragteksemplar af et flad-tv. Pleasure.dk har fundet fem stuealtre, der fortjener at blive tilbedt.

Der er dem, der siger at et flad-tv kan blive for stort og at man skal købe en model, der passer til stuens størrelse. Det er selvfølgelig noget vås.

Tysklands svar på B&O har lavet sin bedste skærm til dato 



Dit stuealter kan ikke blive stort nok, og to uger efter at det nye 50-tommer monster erstattede din gamle 32-tommer skærm, vil du undre dig over, hvordan du nogensinde har kunne leve uden.

Læs også:
TV-revolution i 2010
Windows 7-revolution til din fladskærm
3D-fladskærme: Én stor hovedpine?

Hvem sagde at plasma var død?

Er du seriøs med din hjemmeunderholdning, så er det stadigvæk svært at komme uden om plasma. Panasonic lancerede fornyeligt en 65-tommer model i sin roste V10-serie.


Skærmen er baseret på firmaets NeoPDP-teknologi, der gør det muligt at lave tyndere og lettere plasmaskærme med lavere strømforbrug. Med dette monster skal du ikke behøve dig om slør og skygger i heftige actionfilm og hurtige sportsudsendelser, og får flotte, naturlige farver med ægte sort.

Skærmen leverer selvfølgelig 1080p HD-opløsning med 24 billeders afspilning, så du kan få en oplevelse, der minder om biografen.

Panasonic TX-P65V10. 60.000 kr. www.panasonic.dk

Skabt til Hollywood-film

Selvom du har et flad-tv i bredformat, så vil du opleve, at mange film stadigvæk har sorte bjælker i top og bund. Det er fordi, at langt de fleste Hollywood-film i dag indspilles i et ekstra bredt format, der passer til lærredet i biografen.


Nu kan du få samme brede oplevelse i stuen med Philips' Cinema 21:9 flad-tv. Det passer perfekt til det oprindelige filmformat, og film og tv-udsendelser i andre formater tilpasses skærmen via intelligent beskæring.

Da dette er et Philips-tv, så får du også AmbiLight-teknologien, der projekterer lys fra bagsiden af skærmen op på væggen. Resultatet er en mere indlevende og fordybende billedoplevelse.

Philips Cinema 21:9. 40.000 kr. www.philips.dk

Tysk design

Står der en Mercedes, Audi eller BMW i garagen? Hvorfor så ikke fuldende oplevelsen med Loewes Reference 52. Tysklands svar på B&O har lavet sin bedste skærm til dato med et flot, minimalistisk design i aluminium og glas.


De 52 tommer er pakket ind i et blot seks centimeter tykt kabinet, der også indeholder en digital videooptager med 500 gigabyte harddisk.

Skærmen leveres med motoriseret stand og en lækker fjernbetjening med OLED-skærm og digital sendeteknologi, så du ikke behøver pege direkte på tv'et. Reference-serien også af et mediecenter, lydsytem og tilhørende højttalere.

Loewe Reference 52 Full HD+ 200. 100.000 kr. www.loewe.dk

Perfekt til væggen

Det nye BeoVision 10 er Bang & Olufsens tyndeste tv til dato takket være brugen af LED-teknologi. Skærmen er blot fem centimeter tyk og har indbygget skjult vægbeslag, så du kan dreje det 45 grader ud fra væggen.

Glasfronten er omgivet af en poleret aluminiumsramme med en næsten usynlig overgang til frontstoffet, der kan leveres i et væld af farver.


Du får 40 tommer med 1080p HD-opløsning og 200 Hz-skærmopdatering, der minimerer slør ved hurtige bevægelser. BeoVision 10 har også indbygget digital forstærker, stereohøjttalere og en centerbas, der giver lyden ekstra bund.

Bang & Olufsen BeoVision 10. 43.500 kr. www.bang-olufsen.dk

Luksus på budget

Er pengepungen ikke til B&O, så er Samsungs nye 8-serie et godt alternativ. Denne 46-tommer skønhed bruger også LED-bagbelysning, der forbedrer billedkvaliteten, sænker strømforbruget og gør det muligt at minimere tykkelsen til blot tre centimeter.

Du kan koble skærmen på dit hjemmenetværk og hente nyheder, vejrudsigten og YouTube-videoer fra nettet eller streame film, fotos og musik fra din computer.

Det kommer med en fod i børstet stål, men fortjener at komme op på væggen med Samsungs ekstra tynde vægbeslag, der kun stikker fem centimeter ud. En lækker detalje er den ekstra fjernbetjening, der er formet som en lille rullesten.

Samsung UE46B8050. 17.000 kr. www.samsung.dk

borsen statistik bnt
Type
Fladskærm
Se også
- Her er B&Os nye gigantiske plasma-tv
- Bang & Olufsen - 40 tommer fra afgrunden
- Fladskærm - nu i biografformat
Fakta
3 essentielle råd til din hjemmebio Lyden er halvdelen af oplevelsen - Instruktøren George Lucas havde ret, da han sagde at lyden er mindst lige så vigtig som billedet. Hvis du køber et kvalitets-tv til stuen, så sørg også for at få fingre i en god surroundreceiver og tilhørende højttalere. Korrekt afstand til skærmen - Du skal have lov til at sidde så langt fra eller tæt på skærmen som du lyster, men som en tommelfingerregel, så skal du sidde i en afstand på cirka tre til fire gange skærmens bredde. Brug de rigtige indstillinger - Har du købt et dyrt og lækkert flad-tv, så brug tid på at indstille det rigtigt. Langt de fleste skærme kommer indstillet helt forkert så det kan godt betale sig at investere i en kalibrerings-dvd eller blu-ray-skive og sætte et par timer af til projektet. Alternativt kan du betale dig fra det og lade en professionel om opgaven.
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste gadget artikler


 
 
 
borsen statistik