GadgetDet kan godt være, at Microsoft har stjålet en del af rampelyset med sin lancering af Windows 7 til oktober, men ærkerivalen Apple er også klar med et nyt operativsystem til sine Macs.
Det kan købes fra på fredag og gør de stilrene maskiner endnu mere appellerende og effektive.
Apples programmører har været i gang med den helt store tuning
Det hedder Mac OS X Snow Leopard, Sneleoparden, og erstatter det over to år gamle Leopard-operativsystem. Modsat Microsoft, så har Apple dog ikke givet Mac OS X en større grafisk overhaling og introduceret et væld af nye funktioner. I stedet har Apple angiveligt brugt de sidste to år på at finjustere og optimere kildekoden, så operativsystemet kører hurtigt og mere effektivt.
Læs også: Windows 7 - Nu er der mening med galskaben
Ny hjerne til din iPhone
Det lyder muligvis lidt kedeligt, men der er nu stadigvæk en del gode nyheder og nyskabelser i Sneleoparden. På overfladen, så er det meget konkrete og håndgribelige ting.

Mac OS X ligner sig selv, men mange af ændringerne skal findes under kølerhjelmen. Operativsystemet er hurtigere og mere effektivt.
Når en Mac først får besøg af Snow Leopard starter maskinen hurtigere op, lukker hurtigere ned, kobler sig hurtigere på trådløse netværk og styresystemet fylder hele 7GB mindre på hardissken end forgængeren.
Fortravlede og forvirrede forretningsfolk vil sikkert også sætte pris på, at maskinen nu automatisk skifter tidszone
Operativsystemet er også hurtigere til at åbne filer, give smugkig på f.eks. fotos og PDF-dokumenter, og kopiering af filer via netværk og backup via den indbyggde Time Machine-funktion sker nu også væsentligt hurtigere.
Venlig til businessfolk på farten
Videokonference sker nu i bedre kvalitet samtidig med at kravet til båndbredde på internetforbindelsen får et ordentligt hak nedad, og der intelligent datagenkendelse, så operativsystemet automatisk genkender navne, adressser, telefonnumre, flynumre, e-mails osv.
Du markerer bare teksten og vælger, hvad du vil bruge informationen til. Måske vil du slå en adresse op på Google Maps eller finde ud af, hvornår flyvet med svigerforældrene lander.
Fortravlede og forvirrede forretningsfolk vil sikkert også sætte pris på, at maskinen nu automatisk skifter tidszone alt efter, hvor du befinder dig i verden. Du misser altså ikke flyet eller det vigtige møde fordi tiden var sat forkert i kalenderen.

Mange af nyskabelerne i Snow Leopard gør det nemmere at bruge Macs på arbejdspladsen.
Det er også værd at nævne, at funktionen Exposé har fået en overhaling og integreret i Dock'en, der indeholder genveje til dine programmer. Det gør det nemt at arbejde med mange åbne programmer og vinduer på én gang, og du kan altid finde det relevante vindue ved bare at klikke på programmet og holde musetasten nede.
I det hele taget er der tale om den samme intuitive brugeroplevelse som tidligere, den er bare blevet tunet lidt hist og her.
Revolutionen er under kølerhjelmen
Det, der virkelig gør Snow Leopard spændende, kan ikke ses med det blotte øje. Vi skal åbne kølerhjelmen og kigge på motoren. Her har Apples programmører været i gang med den helt store tuning, og det vil betyde væsentlig mere avancerede og hurtigere programmer over de kommende år.
For et par år siden begyndte chipgiganten Intel at støde ind i loftet for, hvor hurtigt de kunne få deres processorer til at løbe. For at kompensere for den begrænsning, begyndte firmaet i stedet at lave processorer med flere kerner. I dag kommer de fleste computere med processorer med to eller fire kerner, men hverken operativsystemer eller programmer er optimeret til at sprede arbejdsopgaverne og på den måde udnytte, at der er flere "hænder" til at få tingene gjort.
Brugeren vil opleve, at han kan køre flere programmer samtidigt uden at opleve lavere hastighed
Det prøver Apple at gøre noget ved med Snow Leopard, der er designet til at sprede arbejdsopgaverne over flere kerner. Apple kalder selv teknologien for Grand Central Dispatch, og ideen er, at operativsystemet bedre udnytter ressourcerne.
Brugeren vil opleve, at han kan køre flere programmer samtidigt uden at opleve lavere hastighed. Grand Central Dispatch komplementeres af en anden ny teknologi kaldet OpenCL.

Der er stadigvæk fokus på at gøre det nemt at arbejde med fotos og video - også for privatpersoner
Med OpenCL forsøger Apple at udnytte den megen regnekraft, der er tilstede i de grafikprocessorer, der sider i de fleste nyere maskiner. Oftest sidder grafikprocessoren og kører i tomgang, men med OpenCL kan operativsystemet tage den megen regnekraft og bruge den i forbindelse med billedbehandling, videoredigering eller lignende krævende opgaver.
Kan bruges på Wndows-arbejdspladsen
Med Snow Leopard bliver det også nemmere at bruge Macs i en virksomhed, der ellers primært bruger Windows-computere.
Udveksling og deling af filer er intet problem længere, og Snow Leopard kommer nu med indbygget understøttelse for Microsoft Exchange Server 2007. Det betyder, at du kan koble dig på virksomhedens netværk og få adgang til kontaktpersoner, adresselister, e-mail og mødeindkaldelser via de indbyggede programmer i Snow Leopard.
Snow Leopard kommer nu med indbygget understøttelse for Microsoft Exchange Server 2007
Det gør det også nemt at bruge en Mac som hjemmecomputer, hvor du ny og næ skal bruge den til at koble dig på arbejdets server og have adgang til vigtig information.
Du kan også vælge at installere Windows på maskinen ved siden af Snow Leopard. Når maskinen starter op, får du så valget mellem Mac OS X eller Windows.
Video, video!
Fotos er bare SÅ 2008. Nu til dags handler det om video, og deling af klip på websider som YouTube er nærmest eksploderet. Det ved de godt hos Apple, og med Snow Leopard bliver det nu nemmere at afspille og optage video, og dele slutresultatet med venner og bekendte.
Det sker via det nye QuickTime X-program, der har mange af de funktioner, som du ellers tidligere købe QuickTime Pro for at få adgang til. Det er f.eks. muligt at optage, hvad du foretager dig på skærmen, bruge det indbyggede webkamera eller blot importere en videofil, og klippe i den, så kun de spændende passager er tilbage.
Derefter kan du nemt uploade filmen til YouTube eller Apples egen MobileMe-tjeneste.











