GadgetFor dyr, for stor og en alt for grådig strømsluger. Rosen af den populære PS3 er blevet krydret med disse tre anker. Sony har hørt efter og er nu klar med en ny udgave af PlayStation 3.
Afsløringen skete på GamesCom-messen i Køln, hvor Microsoft afholdte pressemøde i går aftes.
PS3 Slim kommer til at koste 300 dollars i USA og 300 euro i Europa
Den nye maskine har fået kælenavnet PS3 Slim og er 32 procent mindre og 36 procent lettere.
Miljøvenlige gamere kan også glæde sig over, at den bruger 34 procent mindre strøm end originalen. Det kan vise sig at blive til mange hundrede kroner om året i lavere elregning.

Gammel og ny PS3 side om side
PS3 Slim bliver også billigere, og kommer til at koste 300 dollars i USA og 300 euro i Europa, når den er klar ude i butikkerne den 1. september. I Danmark bliver prisen 2.800 kroner, siger den importøren, Nordisk Film Interactive, men allerede i dag kan de eksisterende PlayStation 3-modeller købes til en ny og lavere pris på 2.700 kr.
Salgsdirektør hos Nordisk Film Interactive, Annette Jacobsen, udtaler til Ekstra Bladet, at man regner med at sælge 50.000 enheder inden jul. Det er en imponerende målsætning taget i betragtning at det har taget over to år at sælge 130.000 enheder af originalen.

Den nye PS3 fylder mindre i stuen end originalen og bruger 34 pct. mindre strøm. Og så er der hele 120 gigabyte harddisk i
Den nye PlayStation 3 har fået et noget anderledes look end originalen. Det sorte piano-look er blevet erstattet af en mat, rug overflade med et mindre overfladeareal. Det gør det nemmere at få plads til den nye PlayStation 3 i stuen, men den er ikke lige så visuelt imponerende og elegant som den originale spillemaskine.

Den gamle Playstation 3 koster mange hundrede kroner om året at have stående på stand by
Spillekonsollen funger stadigvæk som mediecenter, Blu-ray-afspilller, og har en indbygget 120GB harddisk til spil, fotos, musik og video. I forbindelsen med lanceringen gjorde Sony det klart, at firmaet ønsker at give PlayStation 3 en central plads i stuen. ¨
Til oktober lanceres videotjenesten PlayStation Video Store i Storbritannien, Tyskland og Frankrig, med planer for resten af Europa i løbet af 2010. Onlinebutikken gør det muligt at downloade spillefilm i HD-kvalitet via bredbåndsforbindelsen direkte til PlayStation 3.











