GadgetDette må betyde den totale krig. Internetgiganten Google vil erstatte Windows verdensherredømme med sit helt eget operativsystem: Chrome OS.
På pleasure.dk forestiller vi os, at der er gået et tungt "gisp" igennem bestyrelseslokalet hos Microsoft her til morgen. Gigantiske Google har netop meldt ud, at firmaet arbejder på sit eget Google Chrome OS, der vil være et fuldblods alternativ til Microsoft ellers altdominerende Windows.
Googles udmelding er et varsel om en større krig, der vil udspille sig over de kommende år
Læs også:
Windows 7 - Nu er der mening med galskaben
Steve Ballmer: Her er vores Vista-afløser
Apple-imperiet går ned i pris
Der er ifølge Google selv tale om en naturlig videreudvikling af firmaets egen internetbrowser med samme navn.
Google skriver på sin blog, at Google Chrome OS vil være baseret på open-source kode, og at det til at starte med vil være rettet mod netbooks, men at det også kan køre på større, stationære maskiner. De første bærbare computere med Google Chrome OS vil komme i slutningen af næste år.

Microsofts Steve Ballmer har nok fået morgenkaffen ned af skjorten her til morgen hvor Chrome styresystemet blev lagt for dagen
Orienteret mod internettet
Ideen er, at Google Chrome OS skal gøre det nemt og bekvemt, at få adgang til de mange internetbaserede tjenester og programmer, som især Google har pioneret over de sidste par år. Operativsystemet vil være baseret på Linux og fokuserer på hastighed, enkelthed og sikkerhed.
"Vi har designet operativsystemet til at være hurtigt og let, så det kan starte op og få dig på nettet på få sekunder," skriver Google på sin officielle blog.
"Brugerinterfacet vil være minimalt og holde sig i baggrunden, og det meste af brugeroplevelsen sker på nettet."
Folk vil have adgang til deres e-mail med det samme uden at skulle spilde tid på at boote computeren
Tanken er, at de fleste brugere slet ikke har brug for store programmer, der kører lokalt på maskinen. I stedet kan de fleste behov mødes via hurtige, enkle tjenester på nettet.
Og skulle det utænkelige ske, at du mister forbindelsen til nettet, så kan programmerne også køre offline. Det er en funktion, som Google fornyelig har implementeret i mange af sine tjenester.
Slut med sikkerhedsproblemer?
Google fortæller, at Chrome OS får en helt ny sikkerhedsarkitektur, der betyder at brugene ikke skal bekymre sig om virus, malware og sikkerhedsopdateringer.
"Det burde bare virke," skriver firmaet med slet skjult hentydning til Windows Vista og fortsætter:
"Computere er nødt til at blive bedre. Folk vil have adgang til deres e-mail med det samme uden at skulle spilde tid på at boote computeren og starte internetbrowseren op. De vil have, at deres computer altid er lige så hurtigere som den dag da de købte dem."
Årelang krig
Googles udmelding er et varsel om en større krig, der vil udspille sig over de kommende år. Microsofts forretningsmodel trues på livet af de gratis tjenester, der ikke behøver Windows, men som kører på nettet og har det fint med en hvilken som helst internetbrowser.
Google er et kendt navn, som de fleste forbrugere har tillid til. Det vil gøre det nemmere, at sælge maskiner med Chrome OS - selv til kunder, der normalt aldrig ville overveje andet end det velkendte Windows.
Google siger, at Chrome OS vil skabe en bedre computeroplevelse og mere tilfredse brugere, der så i stedet "vil bruge mere tid på internettet."











