GadgetSom annonceret på dette års CES-messe i las Vegas sender Samsung en ny serie fladskærme på markedet, som angiveligt vil sætte en (tiltrængt) ny standard for både strømforbrug og billedkvalitet og hæve overliggeren for indbygget avanceret elektronik.
Det ultra tynde Tv bygger på den langt mere energieffektive LED-belysning af skærmen og i de seneste år har denne metode overhalet den gængse LCD-teknik og plasma-teknik, hvor et lystofrør står for for lyset på billedet.
Det bliver spændende at tjekke de første bruger-reaktioner på nettet her i foråret
Resultatet af LED-belysningen er et 40 pct. mindre strømforbrug og en opdateringsfrekvens på f.eks. 8000-serien, der er fire gange højere end i traditionelle LCD TV-modeller. Tv'et er samtidigt i Full HD.
Samsungs LED-skærme må dog ikke forveksles med de revolutionrende OLED-skærme som inden længe ventes at rydde hele markedet. Læs:Superfladskærm på markedet om 3 år
Kvikkere billeder
For tv-seeren skulle dette ifølge Samsung give "krystalklare og skarpe gengivelser af selv meget hurtige bevægelser." Et løfte, der må vække gehør hos filmelskere og sportsfans, der er trætte af ofte langsomme reaktioner på 'gammeldags' LCD-tv.
Derfor bliver det spændende at tjekke de første bruger-reaktioner på nettet her i foråret.

Udover den nye LED-teknik, vil den nye standard for Samsung-serierne 6, 7, 8 og 9 indeholde teknik, som udvider begrebet "tv" betydeligt.
Den Widget-baserede grænseflade sender let og enkelt alt indhold på internettet op på skærmen og dermed er paletten af tilgængelig underholdning noget større end blot med YouSee's kanalpakker.
Priserne starter fra 9.999 kr. for 32 tommer op til 27.999 kr. for 55 tommers
Og 4 HDMI-indgange samt op til flere USB-porte giver adgang til en lang række multimedie- og underholdningsfunktioner, der er enkle at tilslutte og anvende for den knapt så nørdede bruger.
Produktionen af tv'et er desuden sket uden brug af kviksølv eller sprøjtelakering. LED TV’et lanceres i førende danske butikker fra uge 16. Priserne starter fra 9.999 kr. for 32 tommer op til 27.999 kr. for 55 tommer.











