Supermarine Spitfire - i den yderst sjældne to-sæders version fra 1944 - kommer til salg den. 20. april i London.

17.02.2009 tekst: Boris Gullev

Legendarisk jagerfly til salg for 12 mio. kr.

GadgetSupermarine Spitfire. Flyet, der om noget kan tage æren for, at det britiske luftforsvar vandt luftherredømmet over det tyske Luftwaffe, vil blive sat på auktion på Royal Air Force Museum den 20. april.

Auktionshuset Bonhams forventer, at prisen på et af de mest ikoniske propelfly, der nogensinde har fløjet, vil nå på mod 1,5 mio. pund - godt 12,5 mio. kr.

Dette fly er forbundet til vores historie og selve overlevelsen af vores nation 



Flyet er af typen Spitfire TR Mk IX - en yderst sjælden tosæders version, der kun findes 8 af på verdensplan. Men kun et par stykker kan stadig flyve.

Over en femårig periode er flyet blevet restaureret til sin originale stand og er fuldt ud lige så flyvedygtigt, som da det første gang forlod flyfabrikken i 1944. Det er det første to-sæders Spitfire, der kommer til salg i 20 år, skriver wealth-bulletin.com.


Supermarine Spitfire kunne dreje skarpere end tyskernes Messerschmidt bf 109 i de legendariske "dog-fights" over Den Engelske Kanal

Et nationalt klenodie

Flyet blev efter krigen solgt til det sydafrikanske luftvåben, og først i 1970'erne fandt en flyentusiast denne Spitfire på en losseplads i Cape Town. Siden hen har selskabet Classic Aero Engineering brugt fem år på at genskabe flyet.

Bonhams har trods finanskrisen store forventninger om at få op mod 1,5 mio. pund for flyet. I september 2008 faldt hammeren nemlig over en ikke-flyvedygtig Spitfire til en pris på 1,1 mio. pund.

"Eftersom Bonhams er det sidste af de internationale auktionshuse under britisk ledelse, er salget af dette fly, som er så forbundet til vores historie og selve overlevelsen af vores nation, enormt betydningsfuldt for os," lyder det stolt fra James Knight, direktør for Bonhams Collector's motoring department.

borsen statistik bnt
Type
Militært
Se også
- Concordens fede halvfætter er klar
- Revolutionerende privatfly
- Test: Personlig mini-tank
Fakta
Supermarine Spitfire: Længde: 9,12 m. Spændvidde: 11,23 m. Højde: 3,86 m. Maksimal startvægt 2.624 kg. Motor: Rolls-Royce Merlin II Motorydelse: 1.030 hk. Tophastighed: 571 km/t. Rækkevidde: 805 km. Tophøjde: 10.360 m. (Fra Wikipedia, den frie encyklopædi)
 

Seneste gadget artikler


 
 
 
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste