Gadget"Film skal ses i biografen" - lyder mantraet fra alle rigtige filmelskere. Nu får dette udsagn for første gang egentlig konkurrence fra Philips, der i 2009 lancerer deres Philips Cinema 21:9 LCD TV.
Indtil nu har hovedargumentet for en tur i biografen været, at man kun på det helt store lærred får den fulde filmoplevelse i forholdet 21:9, kaldet Cinemascope, mens fladskærmen i stuen kun kan få en filmoplevelse i 16:9.

Episke storfilm får nu de rette rammer. Den røde ramme er 4:3, den gule 16:9, Med Philips Cinema 21:9 får man hele billedet med - som her fra Once Upon A Time In The West
Med Philips nye tv får de magelige filmelskere en 'ægte' biografoplevelse og undgår helt at skulle se en film med sorte bjælker i bunden og uden at der er blevet skåret i billedet. For eksempel som når TV3 og Kanal 5 viser film i 4:3 format - hvilket jo er decideret kætteri - især mod gode film.
Skal på ønskelisten
Philips Cinema 21:9 får en 56 tommers skærm med en opløsning på 2560x1080, hvilket i metermål giver en skærm på 130 centimeters bredde og en højde på 56 centimeter.

Der er sluppet meget få detaljer ud om tv'et. Men billedet skaleres med Philips Pixel Perfect-HD chip og lysniveauet styres af Ambilight Spectra 3.
Der er endnu ingen pris eller endelig leveringsdato, men inden sommer skulle tv'et være til salg på internettet.











