En af de besøgende på CES-messen 2009 vandrer forbi Intels stand - blot en ud af 2.700 udstillere, som har taget opstilling på hotel Venetian i Las Vegas.

9.01.2009 tekst: Jeppe Christensen

CES: Løs på tråden i Las Vegas

GadgetDen store elektronikmesse, CES, er i fuldt sving i Las Vegas. Her er nogle af de fedeste påfund, som du vil kunne købe senere på året. De er alle løse på tråden.

De små, ultrabærbare laptops var det helt store i 2008 og trenden fortsætter i 2009, men hvor der før udelukkende var tale om små, prisbillige netbooks, så bliver markedet nu lidt mere broget.

Takket være indbygget 3G og Wi-Fi behøver du aldrig bekymre dig om at miste forbindelsen til omverdenen 



Det er Sonys nye VAIO P et godt eksempel på. Den lille notebook har et anderledes aflangt design, en 8-tommer skærm og massevis af trådløse forbindelser.


VAIO P er en anderledes notebook med sit aflange design. Den kører Windows Vista, har indbygget 3G og vejer blot 638 gram.

Den bliver ikke billig med en opgivet amerikansk pris på $900, men til gengæld er der også brugt ordentlige materialer og skærmen byder på en utrolig høj opløsning på 1600 x 768 pixel. Det betyder at du har lige så meget virtuel skrivebordsplads som på din normale pc.

Den lille maskine vejer blot 638 gram og kan leve fire timer på en batteriopladning. Takket være indbygget 3G og Wi-Fi behøver du aldrig bekymre dig om at miste forbindelsen til omverdenen. Sony VAIO P er klar til februar.

Det er altså slut med først at koble kameraet til din computer og derefter smide billederne online 



En anden interessant trådløs gadget er Sonys nye Wi-Fi-kamera med navnet DSC-G3. Det er egentlig lidt uretfærdigt, at eksponere endnu et Sony-produkt, for firmaets pressemøde var et af de mest triste på CES.


Sonys nye Wi-Fi-kamera DSC-G3 kan sende 10-megapixel-billeder og videoklip direkte til nettet

Topboss Howard Stringer brugte mere tid på business-snak og kendisser på scenen end reelle produktnyheder. Men DSG-G3 fortjener en varm omtale. Kameraet har 4GB hukommelse, Wi-Fi-forbindelse og en indbygget webbrowser, så du kan uploade billeder og videoer direkte til nettet og til tjenester som YouTube og Flickr.

Det er altså slut med først at koble kameraet til din computer og derefter smide billederne online. Det giver helt nye muligheder når du er på ferie og vil sende en rejsereportage hjem til familie og venner. DSG-G3 har en pris på $500 og er også på vej over på denne side af Atlanterhavet.

De der har prøvet at få en hjemmebio op at stå i stuen ved hvor meget kabelrod, der følger med sådan et projekt, men løsningen er nu lige om hjørnet.

De trådløse tv kan holde forbindelsen i op til 10 meters afstand 



På CES bliver der fremvist massevis af løsninger, hvor fladskærm, Blu-ray-afspiller og andet og tilbehør snakker trådløst sammen.


Panasonics ultratynde flad-tv, TC-P54Z1, forbindes trådløst til den medfølgende medieboks og kan hænge på væggen helt uden kabler

Ideen er, at din fladskærm forbindes trådløst til en medieboks, hvor du så tilslutter din Blu-ray-afspiller, Xbox 360 og kabel-tv-boks. Du slipper nu for at have kabler løbende op af væggen. Undtagen strømkabel, selvfølgelig. Det har de ikke fundet en løsning på endnu.

De trådløse tv kan holde forbindelsen i op til 10 meters afstand og både Panasonic og LG er klar med færdige produkter senere på året. Regn dog med minimum at hive 20.000 kroner op af lommen.

borsen statistik bnt
Se også
- Anmeldelse: Møglækker Macbook
- Super-fladskærme regerer Las Vegas
- Steve Ballmer: Her er vores Vista-afløser
Fakta
 

Seneste gadget artikler


 
 
 
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste