GadgetAllerede fra fredag kan 3 millioner spændte Windows-brugere få syn for sagen, når Microsofts nye styresystem, Vista-afløseren Windows 7, får premiere gennem en offentlig testversion.
Det sagde Microsofts nye ansigt på åbningsscenen, topchef Steve Ballmer, på CES-messen i Los Angeles i nat dansk tid. Det er første år, hvor det ikke er Bill Gates der står for åbningstalen på teknologimessen.
Mange anmeldere mener simpelthen, at Windows 7 egentlig er en "service pack til Vista"
Denne beta-version af Windows 7 skulle indeholde de features, som også kommer i den endelige, kommercielle version af Windows 7, som ventes på markedet i begyndelsen af 2010.
Se Steve Ballmers åbningstale her:
Ballmer på scenen
Det var i Steve Ballmers første åbnings-tale på CES-messen. Den opgave har ellers ligget solidt hos Microsoft-stifter Bill Gates, der traditionelt har leveret åbningstalen.
Windows 7 er efterfølgeren til det stærkt kritiserede Windows Vista og på nettet florerer allerede illegale kopier og kombineret med mindre beta-anmeldelser venter markedet et mere smidigt system end det rigide og langsomme Vista.

Windows 7 vil blive nemmere at installere og bruge mindre processor-kraft og samtidigt er der tænkt på fil-deling mellem husholdningens mange computere og mobiler, så der kan streames musik og billeder mellem enhederne ved hjælp af Windows 7.
Ikke mere end en service-pack
Mange anmeldere mener simpelthen, at Windows 7 egentlig er en "service pack til Vista" og ikke et egentligt "nyt" styresystem med store landvindinger.
Prisen for Windows 7 er endnu ukendt, men prisen skal ifølge anmelderne ned i forhold til Vista, hvis folk skal lokkes til at skifte Vista ud med Windows 7 - midt i en tid hvor hus- og billån bliver dyrere.
Se eller gense den sjove video-tribute til Bill Gates som Hollywoods superstjerner lavede til hans sidste arbejdsdag i Microsoft:










