GadgetDer går 170 arbejdstimer på bare at samle musikanlægget fra Steinway Lyngdorf, der koster 1.175.000 kr. Men nogen fornøjelser er uvurdelige.
Manden bag Model D-systemet er en sand ildsjæl, som siden barnsben har haft én knastør drøm om lyd, der former sig efter rummet lytteren opholder sig i. Når hans venner ser et almindeligt rum, ser han nemlig et landskab, der skal fyldes perfekt ud med vellyd.

Og efter succeser som Hi-Fi Klubben og Dali-højttalere er Peter Lyngdorf blevet ambassadør for god dansk lyd. Og Steinway & Sons Model D er hans overbevisende lyd-ambassade fyldt med teknik, krydret med dyre træsorter og med en international klassikers stempel på facaden.
Og selvfølgelig indikation af decibel-niveauet.

Tænker selv
Partnerskabet med det verdenskendte flygel-fabrikant, Steinway & Sons, giver ekko over hele verden, hvor disse flygler siden starten i 1853 har domineret de fleste koncertsale.
For at komplementere disse flygelers rygte som det ypperste, er der ikke sparet på indmaden i Model D. Indmaden gør det bl.a. muligt for anlægget selv at definere det helt rigtige lydbillede i forhold til det rum, musikken skal fylde ud.
Med RoomPerfect-teknologien kan det 57 kg. tunge moderanlæg af Model D skabe et tre dimensionelt billede af rummets lydfelt og tilpasse lydsignalet til de 174 kg. tunge højttalere derefter.

Se også denne Youtube-video hvor man følger produktionen af Steinway & Sons Model D:











